I L r

HENNING HØJLUND KNAP

_ %NEGERSLAVEDEBATTEN I DANMARK TIL l807 BELYST GENNEM DE I [_

TIDSSKRIFTARTIKLER OG BØGER UDTRYKTE%HDLDNINGER

.4-v

9' \

ÅRHUS, QKTOBER 1975

_ _ . _ »» ._ . _ . _ _. ._ F _ I

` _ ' ` ' - ,«-' ' 2 L j "~' f'=*"` ` _' Å,-' ,"- _- . - - - .-f » » -.'.f' . ;ø- - f- -_ - ' *' f- `.“.':.-.-°" - :J . .- - .f:' ,

' H ' <6 .(`_»°"' N” 9°' 4” -9 '_-år f-“` -if'-É *.~ 'x' _ '- ' _ - . - ' ._ _ _»,r I :.- `_.-w' .r =; ,_~ .>> -_? '_ -1'- __ _ _ . _ _““__._-f~;:.T-----»-_-- _' _'*\....-fâ:-..._»..«f=" -;_,_,,,;'>*'*..>f'Q_,.:f- ,,,=° =\_^_~.;__,.»_1"' ;5' r `^ -_,_-~- _

Äaåd'a

/ _

_ ',~" " _

J

,..

INDHOLD

INDLEDNING; FORMÅL OG NNGNÆNsNING..- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .,_p.

DET ATLANTISKE SLAVESYSTEM.... . . N . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..p.

NEGERSLAVEDEBATTEN EFTER NEGERSLAVEHANDELSFQRBUDET AE l792.;.p.D

SAMMENEATNING AF DEN DANSKE NEGERSLAVEDEBAT SET I INTER-'o o c o ø o ø ø ø n o o ø o c n o ø§'Døu1u§foaønn§'øooønpa_

LITTERATUR

` 'YNRINGSFRIHNDEN oe DEN OFFENTLIGE MENING I DANMARK . . . . . ......p.

-~ s

» 1 .

- a

NEGERSLAVEDEBATTEN FØR NEGERSLAVEHANDELSFORBUDET AF l792..,..p.A

... . . - - ø | - . ~ . .

KIDDEMNTERIADE... . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . . . . . . ... . . . . . . . . ..p.

O O I I O I I I I DOC OOOIOOUOOIIOIOOIIOICOIIIIIllOOllOI'IllpI_

l_

l8

2l_

54

98

l04

lll

YSl*._

~ INDLEDNING; FoRMÅL oG AFGRÆNSNING

'\.

` I

Jens Vibæk hævder i sin behandling af den danske negerslave~handels ophævelse, at de ideologiske forudsætninger for bedringenaf slavernes kår blev skabt i Storbritanien, hvor der opstod enfolkebevægelse mod slaveriet og slavehandelen. Udviklingen iStorbritanien var ophav til den tilsvarende danske. Han fremførerendvidere, at man dog tager fejl, hvis man tror, at den britiskefolkebevægelse forplantede sig til det danske folk, thi det varokun den indviede kreds af embedsmænd, der kendte folkestemningeni Storbritanien og påvirkedes positivt af den. Endelig er detifølge Vibæk først omkring l790, vi begynder at finde sagen om-

1

talt i tidsskriftlitteraturen i Danmark.l Den danske tidsskrift-litteratur er imidlertid aldrig blevet undersøgt systematisk medhenblik på den offentlige debat om slaveri og slavehandel, ogVibæks påstande hviler derfor på et skrøbeligt fundament. C.A.Triers omfattende artikel omkring forordningen af l6. marts l792om negerslavehandelens ophævelse indeholder den eneste primær-studie af holdninger til slavespørgsmålet, som Vibæk kan havehaft gavn af, men her omtales kun den offentlige debat i årenepefter vedtagelsen af forordningen.2 I en nyere artikel har Sv.E.Green-Pedersen med udgangspunkt i biskop Erik Pontoppidans for~.tale til L.F. Römers bog "Tilforladelig Efterretning om.Kysten_Guinea" (Kbh. l760), hvor Pontoppidan giver et teologisk forsvar

l) Jens Vibæk: Dansk Vestindien l755-lö4ö (Vore gamle tropekolo-_ nier, red. af Johannes Brøndsted, 2.bd. (2.udg., Fremad: Kbh. , 1966)) p. 164, 166. _ -

2).C.A. Trier: Det danskevestindiske Negerindførselsforbud af; l792_(HiSÉOIiSk TidSSkrift,g7.Tk. 5.bd. (Kbh. l904~l905)” P~ 405-508)- ," j _ , to 7 __ L~, _íi

'\

n ` _, -

_ \ _ -

V I for slaveriet, undersøgt en række værker fra perioden l697-l792 AW med henblik på forholdet mellem kristendom og negerslaveri.l Selv

U _ °

om artiklen spænder videre i sin gennemgang af synspunkter end:~ til kun at behandle forbindelsen mellem kristendom og negerslaveri

A fremkommer der ikke oplysninger i artiklen, der hverken kan veri-

RT jfioere eller faloifioere Vibæks Påstande. " S*_ A AR, '_' Formålet med denne undersøgelse er derfor at bidrage til at Iklargøre den danske debat om slaveri og slavehandel omkring tids-punktet for vedtagelsen af forordningen om negerslavehandelensophævelse ved en gennemgang af den samtidige danske tidsskrift-jpresse og debatlitteratur. Først og fremmest vil den give ensamlet redegørelse for de synspunkter, der indgår i debatten, og

fw det vil blive undersøgt i hvor høj grad de er i overensstemmelse___i med internationale synspunkter. I tilknytning hertil skal det^

Nundersøges i hvilket omfang den danske debat var påvirket af den' britiske og eventuelt andre nationers debat. Endvidere vil der '

A blive redegjort for debattens forløb og omfang, og tidspunktet° for dens opkomst søges påpeget. Undersøgelsen vil endelig prøve

J på at afgøre, hvorvidt kun en mindre gruppe embedsmænd var orien-F ' _

__j teret om slavespørgsmålet før vedtagelsen af forordningen i l792,_ eller om også offentligheden vidste besked. j N. _ V

T, Negerslaveriets moralske gyldighed blev først for alvor dra-.~ get i tvivl omkring l76O i den internationale litteratur,l og

j ~ l76O er derfor valgt som begyndelsesår for gennemgangen af den jk6 danske litteratur{ Det synes velvalgt at afslutte undersøgelsen

(“, j med året löO7, thi dette år vedtog det britiske parlament medfå V _ virkning fra l. januar l808 at ophæve den britiske slavehandel,

S Ssom udgjorde langt størstedelen af den internationale handel. jR _Hermed blev retningslinien i den internationale udvikling givet,

j og man kan på en måde sige, at forbudet mod den danske slavehan-.del blev stadfæstet. Desuden blev de danske besiddelser i Vest-

l) Sv.E. Green-Pedersen: Teologi og negerslaveri (Festskrift til.° L 1 rPovl Bagge, red. af Johny Leisner, Lorenz Rerup og Vagn Skov-

D, gaard-Petersen (Den danske historiske forening: Kbh. l972)jo p. Tl-87 . j í j D [

S,2) David Brion Davis: The Problem of Slavery in Western Culture ,; (Cornell University Press: Ithaca, N.Y. l966) p. l28, l42.

\

. _ 9 ' ' '-

' ' . ' n

' \

indien besat af briterne i l807, hvorved det danske kolonisystemgreelt blev sat ud af funktion. :Q A D Ai

° Ved den danske tidsskriftpresse og debatlitteratur forståsikke blot dansksprogede publikationer, men publikationer udgivetinden for det danske monarki. Der blev både talt, skrevet og trykt på tysk i Danmark på dette tidspunkt, og tysksprogede pub-likationer er således medtaget. Hvad skønlitterære debatindlægangår er der ikke gjort forsøg på at foretage en nærmere under-søgelse. Med undtagelse af et par centrale bidrag er kun de skøn-litterære tilkendegivelser, der forefindes i tidsskriftpresseninddraget i undersøgelsen. Der er heller ikke gjort forsøg på atregistrere anmeldelser af litteratur om slaveri og slavehandeleller at opspore ytringer om slavespørgsmålet i skrifter ellerartikler, hvoraf det ikke umiddelbart fremgår, at problemet be-handles. Her tænkes bl.a. på tidens mange rejsebreve og rejsebe-skrivelser. D I ' I J: _.: L?

Den danske negerslavedebat indeholder en betydelig mængdeoversatte bidrag, hvoraf kun få er forsynet med originalskrif-tets titel, men ved hjælp af Peter 0. Hoggs "The African Slave

1 _

Trade and its Suppression. A Classified and Annotated Bibliogra-phy of Books, Pamphlets and Periodical Articles",l Wylie Syphers:"Guinea's_Captive Kings: British Anti-Slavery Literature of therxvIIItn centnry"2 og Fdwerd D. seeoere "Anti-sievery opinion in Frenoe during one seoond Reif of one Fignteentn oentnry j er detlykkedes at identificere de fleste oversættelser.

_ Under arbejdet med den foreliggende undersøgelse er der ud-kommet to væsentlige bøger, som det af tidsøkonomiske grundedesværre ikke har været muligt at inddrage i undersøgelse. Detdrejer sig om Roger T. Ansteys "The Atlantic Slave Trade and SBritien Abo1ition 1760-1s1o"4 og Devid Drion Deviei "The Frooien of Slavery in the Age of Revolution l77O-l823"5. r

~

l) Prank Cass: London l973. ' .

R2) The University of North Carolina Press: Chapel Hill l942.g_ , .

3) The Johns Hopkins Press: Baltimore l937. :sjh

4) Macmillan: London l975. R eg

5) Cornell University Press: Ithaca, N.Y. l975-

,.-

'-.____

f.Q-

” yvarer blev her, hvor europæerne indtil det I9. årh. kun beherskede

4i '

DET ATLANTISKE SLAVESYSTEM'

. . V

_ 1, . .

Negerslaveriet og negerslavehandelen opstod som resultat afden ny verdens mangel på arbejdskraft. Dyrkningen af tropiskeprodukter som sukker, tobak og bomuld er meget arbejdskraftkræ-vende, og da koloniernes arbejdskraftbehov ikke kunne tilfreds-stilles hverken af de oprindelige beboere, indianerne, eller _europæerne selv, blev den afrikanske arbejdskraft taget i an-vendelse. Negerslaveriet - især i Vestindien og Brasilien - blevimidlertid drevet så hårdt, at slaverne blev slidt op og ikkevar i stand til at reproducere sig selv- Desuden var epidemiskeisygdomme årsag til den store dødelighed - især i Vestindien. Detvar derfor nødvendigt konstant at indføre nye negre til koloni-erne, og den atlantiske slavehandel blev en væsentlig del af denhandel, der opstod mellem de tre kontinenter Europa, Afrika ogAmerika - den såkaldte trekandshandel. Fra de europæiske storbyersom f.eks. Liverpool, Nantes og København afgik_skibe med forar-bejdede varer såsom geværer, messingvarer, jernstænger, tekstiler,brændevin og forskelligt flitterstads til Afrikas kyster. Disse

'| _

områderne umiddelbart omkring deres forter, byttet med slaver vedindfødte slavehandlere og høvdinge. I Amerika blev slaverne byttetmed koloniprodukter, der blev sejlet hjem.til moderlandet. Om-fanget af denne handel steg enormt, da sukkerdyrkningen blev Sindledt i kolonierne midt i det l7. årh., og trekantshandelenblev suppleret, men aldrig erstattet, med en direkte handel mel-lem Europa og Amerika, hvor forarbejdede varer udveksledes medkoloniprodukter. Etableringen af negerslavesystemet har såledestydeligvis økonomiske årsager, hvilket især er blevet fremhævet

. _

vaf Eric Williams, der samtidig benægter, at racisme skulle havespillet nogen rolle. "Slavery was not born of racism; rather,_

_5

racism was the consequence of slavery.... The-reason was economic,.not racial; it had to do not with the color of the laborer, butthe cheapness of the labor.... Negro slavery was eminently superior... The features of the man, his hair, color and dentifrice, his'subhuman' characteristics so widely pleaded, were only the later:rationalizations to justify a simple economic fact: that the colo-nies needed labor and resorted to Negro labor because it was cheapest and best." Williams' opfattelse betvivles imidlertid afflere forskere, bl.a. Moses I. Finley, der skriver: "However thequestion must be asked whether the very idea of enslavement couldhave been thought of without the extreme distinction between.groups, and therefore prejudice, in which 'racei in a very loose _sense was the criterion." Han anfører videre: lf one could

/` _

-1compile statistics of the number of slaves throughout history Naccording to their origins, the proportion of racial, national, and religious outsiders would be overwhelming." Finley opfatteriimidlertid ikke slaveriets opstående udelukkende som følge af ra- cisme, men peger på både racisme og økonomisk gevinst som grund- :liggende forklaring og forkaster dermed Williams' monokausaleforklaring.l _ vp f' _ A _ _ ;_e _ D g, N

_ Den atlantiske slavehandels nøjagtige omfang kendes naturlig- _vis ikke. Der er i tidens løb blevet foretaget flere beregninger Rog skøn, der oftest ikke er særlig vel underbyggede.2 De nyesteog bedste beregninger foretaget af Philip D. Curtin giver følgenderesultat for den samlede slaveimport.til Amerika: A R ` D

l) Basil Davidson: Black Mother. Africa: The Years of Trial (Vic-_tor Gollancz Ltd: London l96l) p. 60-66, 71-72; Philip D. Cur-

. tin: Epidemiology and the Slave Trade (Political Science A

. -Quarterly, LXXXII (New York l968) p. l90-2l6); Moses I. Finley:-.Slavery (International Encyclopedia of the Social Sciences,

XIV, ed. by David L. Sills (The Macmillan Company & The FreeY Press: New York l968)) p._3lO, citat p. 309; A.G. Hopkins: An' Economic History of West Africa (Longman: London l973) p. 98-

lOl; Eric Williams: Capitalism and Slavery (The University ofR North Carolina Press: Chapel Hill I944; repr. Andre Deutsch:.

London l964; intr. D.W. Brogan) p. 4-lO, l8-l9- 5l-52, citatp. l9-20. Om racisme og økonomi se Eugene D. Genovese: In Redand Black. Marxian Explorations in Southern and Afro-American: 1History (Vintage IBooks: New York l97l) p. 23-52. _

2) For en gennemgang heraf se Philip D. Curtin: The Atlantic~ Slave Trade. A Census (The University of Wisconsin Press: _..Madison I969) p. 3-l3. G 1. . R -_ _ Sj_ *

I,..-

K-

L

._6_ _

- \

;_f år 1451-160< 274.900 slaver f

00H.

()(3(_)(3 OOO -få“;31-' (3C3C) C)C3CQ

S" 1601-170* _1.341

“_ 1701-1 6.051" 1811-187M 1.898

__,- . _år 1431-1870 _ ..9.566.100 slaver _ _ _

Kilde: Curtin (1969) p. 268 tabel 77. Resultatet er beregnet meden neikkernedenergin på I 20%, og onrtin feeteiår, et den fektie-ke import lå et sted mellem 8 mill. og 10,5 mill. afrikanere.(cnrtin (1969) D. XVIII, s6-87).

.._Af denne samlede import på næsten 10 mill. slaver importeredede Vestindiske Øer 42,2%, Brasilien 38,1%, U.S.A. 4,5% og de res-terende dele af Amerika 13,4%.l Importen til de danske øer ud-

_\ _

gjorde i perioden 1733-1802 ca. 123,000, men heraf blev kun ca.53,000 forbrugt her og de resterende ca. 70,000 reeksporteret. _Det danske forbrug af slaver er således mindre end 1% af den sam-lede import til Amerika.2 1 _ _.

Den samlede slaveeksport fra Afrika var imidlertid noget stør-re, da en del negre døde under transporten over Atlanten. Dødelig-heden variede dog alt efter ruten, rejsens længde, behandlingen `af slaverne, epidemier om bord og slavernes helbredstilstand ved.udskibningen. De bedste beregninger viser, at den gennemsnitligedødelighed for negre udskibet fra Guinea, Angola og Senegal varnenno1devie 17,2%,-12,5% og 1o,4%,:nvi1Ret giver 15,2% i gennen- snit for de tre regioner, og for negre importeret til Rio de Ja-Aneiro var dødeligheden 9,5%.3 Dødeligheden på danske skibe er

1) Curtin (1969) p. 88-89 tabel 24. U.S.A. er her anvendt i terri- .torie1 betydning og inkluderer således både Britisk Nordamerika

og Lousiana. G _ L~ - _ ø _

2) Sv.E. Green-Pedersen: Den danske negerslavehandels historie .1733-1807. En foreløbig oversigt med særligt henblik på dens

omfang og struktur, dens økonomiske betydning samt dens ophæ-velse (Nordiska historikermötet i Uppsala 1974; korrekturtryk),

vv Se også Sv.E. Green-Pedersen: The Scope and Structure of the'Danish Negro Slave Trade (The Scandinavian Economic HistoryReview, XIX (Copenhagen 1971) p. 149-197).

3) Curtin (1969) p. 275-282; Herbert S. Klein: The Trade in Afri-- Scan Slaves to Rio_de Janeiro, 1795-1811: Estimates of Mortality

don 1969) p. 533-549). _ _ _and Patterns of Voyages (The Journal of African History, X (Lon-

;-_

,___. .

7 __ V V '> ' '

_ I .' _

_ V N - '

beregnet til at ligge mellem 15 og 20% i gennemsnit.l Dødeligheden4 .blandt søfolkene på slaveskibene var imidlertid lige så høj eller)

D .0 _

endog højere end blandt negrene, men ligeså varierende. Hverkenrejsens længde eller hvor på Afrikas kyst man handlede var her_afgørende, men derimod hvor lang tid opholdet ved kysten varede samt epidemier. For slaveskibe fra Guines, Angola og Senegal varden gennemsnitlige dødelighed for søfolk henholdsvis 17,3%, l6,5%_og 15,9% eller for alle regioner i gennemsnit 16,9%.2 En danskundersøgelse har beregnet dødeligheden blandt søfolk på danskeslaveskibe til 33%, men gør opmærksom på, at resultatet er be-_:hæftet med betydelig usikkerhed.3 En anden dansk undersøgelseåangiver endog dødeligheden til_over entrediede1.4 S.)

S Som det fremgår af ovenstående tabel er perioden 1701-1810langt den vigtigste i slavehandelens historie. Storbritanien, Portugal og Frankrig dominerede handelen, ligesom deres koloniervar de største aftagere af slaverne, men der var dog visse varia-tioner i fordelingen, hvilket illustreres i nedenstående tabel:

å~*-) ”Få” iFà”*#“ DIF" off 1 *-ff"*“*~ :fit _~) f*** if "f""' I' jtvf :*"“~**" I*vfI“í"*"*C IIIF. f 1 R I . '13 1. 1 . íëíiefå rd; í å-=ä 7° rd).

storbnitanien2.466.s+145,21.4o1.3D«23,2+1.o65.5o+43,2Fortngai _2.o25.5137,11.s91.4+31,31+ 134.1~c+ 6,6i--------------------- ; »

1 4 * '_ » 1 - \ »O ; , 1;

() (Ö ( () (3

() (D () () (Jí

Frankrig 969.1 17 7 1 ide 46 22,3 ~ 379 5 -39 2 total 5.461.4< 1oo 4.641.1 .Ls6,s +7e2o3»cRXRRRí

1 1

gl)(1)Q)(_)1

Hi.44 Q

C)) j)_(j)I _Ö C)C)

Kilde: Curtin (1969) p. 211 tabel 63, p. 216 tabel 65. X) an-giver mine udregninger. I _ _ _ I

”S Storbritanien og Portugal er de absolut dominerende slave-handlere. Storbritaniens eksport er en anelse større end Portu-v

1) Sv.E. Green-Pedersen: 0m forholdene på danske slaveskibe med6. særlig henblik på dødeligheden 1777-89 (Handels- og Søfarts-

= museets Arbog (Helsingør 1973)) p. 27-30, 70-72; Georg Nørre-_ gaard: Guldkysten (Vore gamle tropekolonier, red. af Johannes

Brøndsted, 8.bd. (2.udg.; Fremad: Kbh. 1968)) p. 146-1473,. Jens Vibæk (1966) p. 172-174. _ _

2) onrtin (1969) D. 262-284. 6 3) Green-Pedersen (l973) p. 27-30, 61, 70-71.)

4) Nørregaard (1968) P. 24l.__: ` et _ . _ <)_

e

_ \ - _

gals, hvorimod Brasiliens import er lidt større end britisk Vestindiens, der tilnærmelsesvis er af samme størrelse som

I _

fransk Vestindiens import. Portugals eksport svarer nogenlundetil Brasiliens import, og hvis der tages hensyn til dødelighe-den, er der nok tale om et mindre eksportunderskud til Brasilien.Storbritanien har derimod et stort eksportoverskud og Frankriget stort eksportunderskud. Det 18. årh.'s betydeligste slave-handlernation var derfor Storbritanien, thi landet var ikkeiblot den største eksportør, men havde et lige så stort forbrugi sine kolonier som de øvrige lande og desforuden et anseeligtoverskud til videresalg. I perioden 1733-1802 udførte danskeskibe godt 47.000 slaver fra Afrika, hvilket er under 1% af densamlede eksport fra Afrika.l: R _ S S j~

1)” Når resultatet af det atlantiske slavesystem gøres op, starAfrika uden tvivl som den tabende part. Ved en vurdering afslavehandelens virkninger på de afrikanske samfund er det ikketilstrækkeligt kun at fremhæve det mennesketab og dermed arbejds-krafttab, Afrika led, men det er nødvendigt at se på den effektog de følgevirkninger slavehandelen havde for hele den socio-økonomiske udvikling. I ethvert samfund påvirker de enkeltesektorer hinanden, hvilket medfører, at såfremt en sektor på-`virkes, forplanter virkningen sig til de øvrige, der så igenkan virke tilbage o.s.v.. Før europæernes ankomst havde derudfra lokale behov udviklet sig forskellige økonomisk og soci-alt underordnede grupper, der også inkluderede slaver, i de 7afrikanske samfund, men slaveri og slavehandel i økonomisk ogkommerciel forstand var ikke et naturligt fænomen. I slavehan-delens første år blev mange tilhørende disse grupper sandsynlig-vis solgt til europæerne, men da efterspørgslen steg, blev det, Inødvendigt at øge antallet af slaver og andre salgbare personer.Det skete fortrinsvis ved organiseret slavejagt og lokale krige,og det er derfor rimeligt at formode, at hovedparten af de af-rikanere, der blev transporteret til Amerika ikke oprindelig varslaver, men almindelige bønder samt deres familie, der var blevetberøvet friheden af deres landsmænd. Denne udvikling skabte u-stabile samfundsforhold og greb forstyrrene ind i produktionen.

_ , _ . _

l) Green-Pedersen (1974). 9

f,_

(_

(få

.9

I _ '\

Skønt slavehandelen voksede hurtigt, udgjorde den dog kun en delaf handelen mellem Europa og Afrika. I det 15. og 16. årh. vareuropæerne mere interesseret i andre varer end slaver, og dennehandel fortsatte også efter, at slavehandelen i det 17. og 18._ _årh. var blevet den dominerende handel. På den anden side bloke-rede slavehandelen uden tvivl for videre udvikling af handelenmed andre varer. Selve slaveeksportens omfang får først mening,når den bliver sat i forhold til den samlede afrikanske befolk-nings størrelse. En beregning viser, at slaveeksporten gik ligeop med befolkningstilvæksten, men da befolkningstilvækst oftespiller en betydelig rolle i den socio-økonomiske udvikling, 9kan en stagnerende befolkning godt virke retarderende på sam- 9fundet. Desuden må det tages med i betragtningen, at et stortantal afrikanere måtte lade livet i de inbyrdes krige og stri-digheder, der var forårsaget af slavehandelen, og at en del sla-ver døde før de blev afskibet. Ligeledes må det bemærkes, at 9størstedelen af slaverne var i den reproduktive alder og dermedtilhørte en vigtig del af den afrikanske befolkning. Menneske-tabet for Afrika har derfor utvivlsomt været langt alvorligereog større end selve slaveeksportens omfang lader ane.l _

-Europa var det atlantiske slavesystems udgangspunkt og slut-punkt. Herfra udskibedes forarbejdede varer både til Afrika ogAmerika, og hertil blev de amerikanske koloniprodukter bragt.Hele denne handel var gunstig for Europas økonomiske udviklingog stimulerede en række industrier samt medvirkede til udvik-lingen af havnebyer på begge sider af Atlanten. Skibsbygningen_.blev direkte stimuleret. Den store stigning i handelen krævede

1) Davidson (1961) p. 57, es-95, 115~247; Albert van Dannig= Fi-fects of the Atlantic Slave Trade on Some West African Socie-ties (Sixth International Congress of Economic History, Copen-

- hagen 19-23 August 1974; duplikeret); John D. Fage: A Historyø:of_West Africa (4th ed.; Cambridge University Press: Cambridge

' 1969) p. 81-95; John D. Fage: Slavery and the Slave Trade in the Context of West African History (The Journal of AfricanHistory. X (London 1969) p. 595~4o4); A.G. Ropkine (1973) p.104-105, 119-123; Walter Rodney: African Slavery and otherForms of Social Oppression on the Up er Guinea Coast in theContext of the Atlantic Slave-Trade %The Journal of African SHíSfOry, VII (LOHÖOD 1966) P. 431-443); Walter Rodney: HowiEurope Underdeveloped Africa (Bogle-L*0uverture Publications:

S London 1972) p. 103-112. Slavehandelens ødelæggende virkning på de afrikanske samfund fremhawes specielt af Davidson og

Rodney. \

(_

1110 R

_ D _ _ ` . _ _

flere skibe, og desuden blev der konstrueret specielle skibe til;slavetransport. Endvidere må de aktiviteter i andre erhverv, derfulgte af skibsbygningen tages i betragtning. Handelen bidrogdesforuden til udviklingen af forsikringsbrancen og bankvæsenet,stimulerede tekstilindustrien og metalindustrien, og sukkerpro-duktionen gav stødet til fremvæksten af nye industrier som raffi-neringsindustrien og romdestilleringen. I sidste halvdel af det18. årh. var mange europæiske handelsmænd og fabrikanter derforpå en eller anden måde involveret i det atlantiske slavesystem.For Storbritaniens vedkommende er det blevet påpeget, at slave-

A

systemet fertiliserede hele landets produktionssystem og ydedeet vægtigt bidrag til den industrielle revolution i det 18. årh.'ssidste halvdel. Storbritaniens oversøiske markeder i Afrika ogVestindien samt selve slavehandelen gav ikke blot financielle

_ 7 ^ '\. '

indtægter, men greb videre ind i den britiske økonomi. Manches-1

ters bomuldsindustri fik råvarer fra kolonierne og solgte forar-9bejdede varer dertil. Birminghams industri leverede jernvarer tilslaveskibene til køb af slaver og leverede plantageredskaber tilVestindien. Bristols sukkerindustri fik råvarer fra Vestindien og

Q _

solgte rom til slaveskibene. Vestindiens plantager blev financeretaf Londons finansverden, og Liverpool drev slavehandel, hvilketfik betydning for byens vækst. Den økonomiske aktivitet i Manches-ter, Bristol, Liverpool og London, der fulgte af kontakten medde oversøiske markeder, gav igen stødet til økonomisk aktivitetinden for andre områder og udøvede derved en selvforstærkendevirkning, der bidrog betydeligt til den økonomiske vækst og der-Rmed den industrielle revolution i Storbritanien.l) _ _; N- f

__

1) Davidson (1961) p. 65, 72-78; Phyllis Deane: The First Indu-strial Revolution (Cambridge University Press: Cambridge 1965)

p. 51-68; Pierre H. Boulle: Slave Trade, Commercial Organiza-~, tion and Industrial Growth in Eighteenth Century Nantes (Revue

Franoaiee'd*Rietoire diontne-Men, Lix (Ferie 1972) p. 7o-112);6 'Stanley L. Engermann: The Slave Trade and British Capital For-G. mation in the Eighteenth Century: A Comment on the Williams

:Thesis (The Business History Review, XLVI (New York 1972) p.S 430-443); Christopher Hill: Reformation to Industrial Revolu-

)» tion (The Pelican Economic History of Britain, vol.2 (Penguin-Books: Harmondsworth 1969)) p. 227-230; Eric J. Hobsbawm: In

“_ dustri and Empire (The Pelican Economic History of Britain,R -vol.3 (Penguin Books: Harmondsworth 1969)) p. 20, 24, 52-53,f.58;WHopkins (1973) p. 117-119; Richard B. Sheridan: The Com-

11 -

_ ` _

-(4 Hvorvidt Danmarks deltagelse i det internationale slavesystemhar haft en tilnærmelsesvis tilsvarende økonomisk betydning forDenmark, som tilfældet var for Storbritanien, er tvivlsomt, menda der ikke er blevet forsket nævneværdigt i problemet, er det.ikke muligt at sige noget endeligt endnu. Selv om det ikke harværet muligt at sammenholde den danske slavehandels totale pro-fit med den danske nationalindtægt, er der ikke grund til at tro,at disse-profitter har haft betydning for økonomien, ligesom dendanske sukkerproduktion og sukkerhandel som helhed har været afmindre betydning for den danske økonomi. Endvidere var en stordel af de varer, der blev anvendt i kolonihandelen af fremmed _oprindelse. Det skal dog påpeges, at sukkerproduktion og_sukker-_

, .

handel havde stor betydning for København, og at sukker på en _( eller anden måde var forudsætningen for mange københavnske køb-

. l \\ _ _

mænds store formuer i det 18. arh.. f~, * QS. '_ _ ^Ligesom abolitionisterne har moderne historikere almindeligvis

antaget, at negerslaveriet i Amerika var et_unikt fænomen. Aboli-tionistbevægelsen kan derfor anskues som en direkte og næsten

_ 1 _

refleksiv reaktion på en uretfærdig nyskabelse. Tilsvarende bevæ-gelsers fravær i andre slavesamfund synes at støtte denne opfat-telse og indicere, at Europas historiske erfaring med slaverietikke har nogen relevans for det 18. og 19. årh.'s debatter om ..slaveri. Men David Brion Davis har i et epokegørende værk "The

mercial and Financial Organization of the British Slave Trade,91750-1807 (The Economic History Review, 2nd ser. XI (Utrecht

_- 91958) p. 249-263); -: The Wealth of Jamaica in the Eighteenth. oentnry (Ibid. xvIII (Utreont 1965) D. 292~511); -= ine weaitn

4 of Janaioa in the Fignteentn century: A Rejoinder)(1oid. xxI9 :(Welwyn Garden City 1968) p. 46-61); -: The Plantation Revo-

_ lution and the Industrial Revolution, 1625-1775 (Caribbean Studies, IX (Puerto Rico 1969) p. 5-25); Robert Paul Thomas:

The Sugar Colonies of the 0ld Empire: Profit or Loss for Great, Britain? (The Economic History Review, 2nd ser, KKI (Welwyn

Garden city 1968) p. 5o~45): wi11iane (1944). Slavesystemets4 økonomiske betydning for Europa fremhames specielt af Williams

Sheridan, Davidson, Hill og Hobsbawm og tildels Hopkins, hvor-_ imod Engermann og Thomas mener, at det har været så godt som.7.uden betydning. . 6 _' __ 6 på . _

~ _ '

l) Green-Pedersen (1974): om stor-købmænd se Aage Rasch: Niels " Ryberg 1725-1804. Fra bondedreng til handelsfyrste (Universi-“* tetsforlaget i Arhus: Arhus 1964); Christian Degn: Die Schim-

R; melmanns im Atlantischen Dreickshandelb Gewinn und Gewissen 9, (Karl Wachholtø Verlag: Neumünster 1974). vi _

._l2 '_

Problem of Slavery in Western Culture" argumenteret for, at der,_var betydelig større kontinuitet mellem antikkens og middelalde-rens slaveri og negerslaveriet i Amerika end hidtil antaget. Mensdet somme tider er blevet bemærket, at slaveriet i den ny verdenhavde meget til fælles med græsk og romersk slaveri, synes slave-riets tilsyneladende forsvinden i Europa at udelukke en direkteindflydelse. Spørgsmålet om kontinuitet får imidlertid ny mening,når vi erfarer, at slaveriet bestod som en levedygtig institutioni det middelalderlige Europas randområder såsom Spanien, den mu-hamedanske verden, det byzantiske rige og Kiefrusland, og at derflorerede en international slavehandel i Sortehavet og Middelha-vet fra det 13. årh. til sent i det 15. årh.. Det betyder selv-følgelig ikke, at det amerikanske negerslaveri var identisk medpitidligere former for slaveri, men skønt negerslaveriet havde sinesærlige fremtrædelsesformer, var få af dets træk unike for den nyverden. Denne kontinuitet betyder derfor, at slavespørgsmålet varpermanent, og ud fra den simple kendsgerning, at slaven var etmenneske, har slaveriet altid fremkaldt fundamentale problemer,der har været diskuteret siden oldtiden.l I _jf Det atlantiske slavesystem eksisterede da heller ikke uan-tastet, men i det 17. og første halvdel af det 18. årh. accepte-rede det store flertal institutionen, og kun få enkeltpersonerog grupper såsom kvækerne protesterede. Først fra 1760'erne blevslaveriets og slavehandelens moralske berettigelse i stigendegrad draget i tvivl, og både i New England staterne, Frankrig ogStorbritanien voksede abolitionistbevægelser frem. I 1775 grund-lagdes "Pennsylvania Society for Promoting the Abolition of Sla-very, for the Relief of Free Negroes Unlawfully Held in Bondage,and for Improving the Condition of the African Race". Britiske_ 7kvækere nedsatte i 1783 en kommite, der skulle overveje, hvad

_ _ Q

der kunne gøres for at ophæve slavehandelen og frigive negersla-verne i Vestindien. Denne kommite udviklede sig senere til "So-ciety for Effecting the Abolition of the Slave Trade", der stif-tedes i 1787. Året efter oprettedes en tilsvarende organisationi Frankrig under navnet "Societe des Amis des Noirs". Abolitio-nistbevægelsen slog imidlertid kun virkelig igennem i Storbrita-

l) Davis (1966) p. 29~3l.

413

_ _ _ ' _ 'A

nien og blev en bred folkelig bevægelse, der først rettede kri-tikken mod slavehandelen, som.afskaffedes i 1807, og fra 1823 9mod selve slaveriet, som ophævedes i alle britiske besiddelseri 1833. Højdepunktet i den britiske kampagne mod slavehandelenblev nået i årene 1787-1792, men herefter dalede aktivitetenbrat på grund af den reaktion, der satte ind i forbindelse medden franske revolution og de hertil knyttede krige samt neger--slaveoprøret på Saint Dominque. Først i 1804 blev kampagnengenoptaget. Danmark vedtog dog allerede den 16. marts 1792 som det første land at ophæve slavehandelen fra 1803 at regne. Efterophævelsen af den britiske slavehandel var det i Storbritaniensinteresse, at andre slavehandelsnationer også standsede deresslavehandel, og ved britisk mellemkomst afskaffede Holland slave-handelen i 1814, Portugal og Spanien gik i 1817 ind på at afskaffe

"\

handelen nord for ækvator, så forsyningerne til Brasilien stadigvar sikret, og Frankrig afskaffede den i 1818. Foruden til Brasi-lien fortsatte slavehandelen imidlertid også til Cuba og U.S.A.,og først i 1850'erne faldt tilførslerne til Brasilien kraftigt,slavehandelen til Cuba blev elimineret i 1860'erne, og med bor-gerkrigen og slaveriets afskaffelse løstes problemet i U.S.A..l

-Abolitionismen havde intellektuelle rødder både i religiøs)tænkning og fransk oplysningsfilosofi, men den primære baggrundvar det 18 årh.'s britiske moralfilosofi, der lagde vægt påfrihed, godgørenhed og lykke - begreber der alle er implicituforenlige med slaveinstitutionen og som eksplicit blev anvendtaf næsten alle tidens moralfilosoffer i fordømmelsen heraf. Forde kristne var slaveriet nært forbundet med synd, og den kristnefrihed gjalt kun det åndelige. Enhver ændring i synet på syndvar derfor af betydning for holdningen til slaveriet. Kvækereog dissenters hævdede, at fysisk slaveri var uforenligt med denkristne frihed, og de underminerede endvidere den ideologi, derretfærdiggjorde de bestående sociale forhold som et nødvendigtkompromis med synden, ved at gøre Gud til en revolutionær kraft.

_ _

1) Davie (1966) p. 126, 142; Ropnine (1973) D. 112-113; DanieiP. Mannix & Malcolm Cowley: Black Cargoes. A History of the

8 Atlantic Slave Trade 1518-1865 (Longman: London 1963) p. 171-. 4190, 192-196, 239-240, 286-287; LOWG11 Joseph Ragatz: The

æ Fall of the Planter Class in the British Caribbean, 1763-_ 1e35 (New York 1928) p. 259-265. _ 2

. a

914 Å

_ _ ' `

Abolitionismen kan derfor siges at have religiøse kilder. Denfj Vfranske oplysningsfilosofis tanker om det ukorrumperede menneskesamt en ny historieopfattelse var desuden en betydelig inspira-5tion for abolitionismen. For nogle af oplysningstidens forfatterevar nyttesynspunktet afgørende. De påstod, at slavearbejde var

<- '

dyrere end lønarbejde, fordi slaverne havde større dødelighedend fødselshyppighed. Oplysningsfilosofferne var dog ikke udenvidere abolitionister, og flere forsvarede endog s1averiet.l

Ophævelsen af slavehandelen og senere slaveriet og specielt 2det britiske slavesystem blev længe tilskrevet en gruppe huma- _nistiske reformatorers indflydelse under ledelse af GranvilleSharp, Thomas Clarkson og William Wilberforce. Dette synspunktblev præsenteret af Sir Reginald Coupland i "The British Anti-Slavery Movement",2 hvor Coupland forklarer, hvordan bestående 9interesser blev ødelagt af en kombineret non-konformistisk og:humanistisk pressionsgruppe. Couplands opfattelse blev stærktkritiseret af Eric Williams i hans bog "Capitalism and Slavery".Ifølge Williams blev slavehandelen og slaveriet afskaffet aføkonomiske grunde. Da det 19. årh.'s industrielle kapitalisme

1 _.

begyndte at erstatte det 18. årh.'s kommercielle kapitalisme,blev det nødvendigt at ødelægge det vestindiske sukkermonopolsom et skridt mod nedbrydningen af merkantilistiske restriktio-ner og etableringen af frihandel og økonomisk effektivitet."The Humanitarians," hævdede han, "were the spearhead of theonslaught which destroyed the West Indian system and freed theNegro. But their importance has been seriously misunderstoodand grossly exaggerated by men who have sacrificed scholership Vto sentimentality and, like the scholastics of the old, placedfaith before reason and evidence."3 _ . =

1) Roger T. Anstey: A re-interpretation of the abolition of theBritish slave trade, 1806-1807 (The English Historical Review,LXXXVII (London 1972)) p. 304-313; Davis (1966) p. 291-445.Om religiøse bevægelser og abolitionisme se Stiv Jakobsen:Am I not a Man and Brother. British Missions and the_Aboli-

N tion of the Slave Trade and Slavery in West Africa and the,-N West Indies 1786-1838 (Almqvist & Wiksell: Uppsala 1972).:“

2) Oxford University Press: Oxford 1933; repr. Frank Cass & Co.'Ltd: London 1964; intr. John D. Fage. -_: 9

3) Williams (1944) P. 178. 9 _ dg

(_

'_ “l5

. ' _ '

_ _ - \ _

__ Både Couplands og Williams' fortolkninger er åbne for kritik.Coupland gjorde ikke noget alvorligt forsøg på at forstå abolitio-nismens økonomiske aspekter, han tog ikke tilstrækkelig hensyntil slavehandelens fortsættelse efter 1807, og han havde et tem-melig simplificeret syn på abolitionistgruppens sammensætning ogfunktion-l Mod Williams er det blevet fremført, at han ikke harindpasset sine argumenter i et acceptabelt kronologisk mønster,at han overdrev de industrielle interessers betydning som en Idrivende kraft, der krævede og opnåede abolition, og at hanmangler kildebelæg for sin fortolkning af Pitts og senere Pal-merstons rolle samt-abolitionisternes holdning til sukkerafgif-Gterne.2 Williams' fortolkning kommer imidlertid betydelig nærmereen forståelse af problemet end Couplands. Både i Storbritanien _og Frankrig slog agitationen for abolitation først*an, da det

_ ' '__

gamle koloniale system var blevet undermineret af faktorer, derfortrinsvis var af økonomisk art. Fra midten af det 18. årh. gikde britiske sukkerøer ind i en lang nedgangsperiode præget affaldende profitter, slaveoprør og fremfor alt konkurrencen franyere sukkerproducenter som Cuba, Brasilien og Saint Dominque.

Z _

Liverpool blev mindre afhængig af slavehandelen, britisk Vest-indien blev af mindre betydning som marked for britiske varer,og ved århundredets slutning var Latinamerika blevet mere bety-delig. Endvidere bevirkede de stigende slavepriser, at mangeplantere forsøgte at få slaverne til at reproducere sig selvmed det resultat, at de omkring år 1800 var mindre afhængig afimport. Der opstod derfor interessemodsætninger mellem de plan-tere, der faktisk var selvforsynende og således indstillet på _at gøre indrømmelser til abolitionisterne for at forhindre frem-væksten af nye konkurrenter, og de plantere, der var imod kom-promis, fordi de havde et vedvarende behov for nye slaver. Intetland tænkte på at afskaffe slavehandelen og slaveriet før deresøkonomiske betydning var blevet minimal, ligesom ingen abolitio-nistbevægelse kunne få succes midt i det 18. årh., da vigtige _økonomiske interesser var involveret i slavesystemet. Men det\ I 7 ' _ _

1) Ropnine (1975) p. 115_114. ~ _ 2) Roger T. Anstey: Capitalism and Slavery: a Critique (The;. Economic History Review, 2nd ser. XXI (Welwyn Garden City

_l958) P- 307~320). 9 ' .

_/,___

-._

__\-_..

9 16

. _ , \

vil være en oversimplificering af problemet, hvis økonomisk pro--_ ` _ _

fit og sociale værdier ses som alt for nært forbundne, eller detkonkluderes, at abolitionisme var et direkte resultat af økono-miske ændringer. Abolitionisterne bidrog uden tvivl til at over-bevise den offentlige mening om, at slavehandelen og slaverietvar umoralsk og derfor burde afskaffes, men på den anden sidekunne abolitionismen ikke gennemføres ved simpel humanistiskpression.l 7 7 _ f 2 _

6 I modsætning til Storbritanien og Frankrig oplevede Danmarkikke nogen abolitionistbevægelse, men slavespørgsmålet vakte doginteresse hos nogle få og blev diskuteret offentligt. Både den)britiske og franske abolitionistbevægelses udvikling var dendanske regering bekendt, og når Danmark i 1792 som det første

' o

land vedtog at ophæve slavehandelen, skyldes det nærmest slave-sagens udvikling i det britiske parlament. Indflydelsesrigekredse med Ernst Schimmelmann i spidsen var i 1791 blevet over-bevist om, at den største slavehandler Storbritanien og muligvisogså andre lande ville ophæve deres slavehandel. Da den danskeslavehandel var nært sammenknyttet med andre landes, var det

_: _ _

sikrest at iværksætte foranstaltninger i tide for at sikre dendanske sukkerproduktion uden nye slavetilførsler. Ud fra endemografisk beregning blev det fastslået, at slavebefolkningenefter en overgangsperiode ville være i stand til at reproduceresig selv, hvis der blev gennemført sociale forbedringer for den.Desuden ønskede indflydelsesrige personer som f.eks. Ernst Schim-melmann slavehandelen afskaffet af humane grunde, og endelig varden danske slavehandel i sig selv urentabel. Selv om det britiskeparlament i foråret 1791 forkastede et forslag om slavehandelensøjeblikkelige ophævelse, mente danske regeringskredse ikke, atslavesagen havde lidt skibbrud i Storbritanien. Underhuset ved-tog da også i foråret 1792 at ophæve slavehandelen fra 1796,men Overhuset bremsede forslaget, og derefter hindredes det afreaktionen ovenpå negerslaveoprøret på Saint Dominque og denfranske revolution og som følge af_krigene. Ophævelsen af den

_ . _ \_ _ _

1) Davie (1966) p. 27-28; Ropnine (1973) P. 114-116; Ragatz (192e) p. 239; Riohard B. sneridan: sannei Martin. Innova-

-ivting Sugar Planter of Antigua 1750-1776 (Agricultural History, xxxIv (Urbana, I11. 1960) p. 126-159), epeoieit p. 129-150.

_ _ - ' _ \_ . _' \«

___/

_17

_ _ _ _

danske slavehandel hviler derfor nærmest på en fejlvurdering afd)den britiske slavesags udvikling, men også et humant og økono-_ misk grundlag.l A _ n. _ T _” _

9 Uden at overdrive negerslaveriets økonomiske betydning erdet rimeligt at konkludere, at det spillede en afgørende rolle 7i udviklingen af den ny verden og den kommercielle kapitalisme.Da der ikke eksisterede en alternativ arbejdskraftforsyning, erdet vanskeligt at se, hvordan Europa skulle have koloniseret Amerika og udnyttet dets resurcer uden de afrikanske slavershjælp. Dette internationale slavesystem deltog Danmark i, ogdet vil derfor være interessant at undersøge den danske hold-ning til slavespørgsmålet, selv om Danmarks rolle internationaltset var ret ubetydelig, og selv om slavesystemet sandsynligvisvar så godt som uden betydning for den danske økonomi.

_ _ _ \ _ _ _ ' _

1

f

\

1) Sv.E. Green-Pedersen: Danmarks ophævelse af negerslavehandelen'_0mkring tilblivelsen af forordningen af 16. marts 1792 (Arkiv,_-III (Kbh. 1969-71) p. 19-37); Green-Pedersen (1974).: '

16

YTRINGSFRIHEDEN OG DEN OFFENTLIGE MENING I DANMARK

' 1 . f

3 Inden behandlingen af negerslavedebatten i Danmark vil det -være rimeligt kort at skitsere de betingelser debatten fungerede

3 under.l Generelt er det først muligt at tale om en offentlig me-td ._ ning og en offentlig debat i Danmark fra slutningen af 1780'erne

(1. _ selv om udgivelsen af både aviser og tidsskrifter begyndte at _vinde udbredelse hovedsagelig i første halvdel af det 18. årh..

'_ Hovedorganet for den offentlige debat var tidsskrifterne. Bøgerog pjecer var også af betydning, men udøvede en noget mindre

_ indflydelse på meningsdannelsen. Aviserne derimod var så godtsom uden betydning for opinionsdannelsen, thi indtil begyndelsen

~_ af 1840'erne var de først og fremmest rene nyhedsblade. Som opi-_ nionsskabende organer havde navnlig de såkaldte blandede tids-skrifter eller det moraliserende tidsskrift stor betydning.

_ _ ø

_ > Indtil 1770 var alle forfattere underkastet forhåndscensur._.gIngen forfatter, og altså heller ikke forfattere til artikler i

9 '.den periodiske presse, kunne offentliggøre deres skrifter, før(8. de var blevet gennemlæst af særligt udvalgte censorer, der sik-““ _ rede, at der ikke blev offentliggjort meninger, som var i strid

med regeringens ønsker. I praksis eksisterede der dog en vis3 ytringsfrihed, da regeringen havde en vis interesse i at kende)

opinionen og i at tillade en debat om emner af samfundsmæssigbetydning. Hvad censuren frem for alt bremsede, var direktekritik af institutioner og enkeltpersoner. Men i september 1770

I I

1) Hele afsnittet bygger på 01e Feldbæk: Danmarks Historie 1730-1814 (Manuskript for "Gyldendals Danmarkshistorie for univer-

A sitetet": Kbh. 1974) p. 155-158, 160-164; Harald Jørgensen:)S Tidsskriftpressen i Danmark indtil 1848 (Berlingske Forlag:

Kbh. 1961) p. 7-14, 20-22; Jens Vibæk: Reform og Fallit 1784-9 91830 (Danmarks Historie, red. af John Danstru & Hal Koch,

1o.od. (2..-ddg.; Foiitikene Foriag: kbh. 1971)? p. 186-Iee,193-203. - _

.'l9

- ~.

åophævede J.F. Struensee oensuren og-indførte fuldstændig trykkeer_ - . Y _ _ Y

frihed. Et stort antal blade og småskrifter så dagens lys, ogv

flere forfattere benyttede lejligheden til nærgående kritik afregeringen. Allerede i oktober l77l så Struensee sig derfor nød-saget til at indskærpe, at misbrug af ytringsfriheden medførte pstrafansvar, og at ethvert skrift for fremtiden skulle være for~,synet med forfatterens eller, hvis han ønskede at være anonym,med den ansvarlige bogtrykkers navn. Efter Struensees fald il772 strammede den ny regering yderligere ved i l773 at givepolitimesteren mulighed for vilkårligt at idømme bøder for atudsprede rygter og behandle visse nøjere bestemte emner. Denne,form for repression blev dog praktisk talt ikke taget i anven-delse, men den inddirekte virkning må ikke undervurderes.

,1Censurens ophævelse i l77O betød, at den periodiske pressetI x

blomstrede. I årene l77l-72 startedes 26 nye tidsskrifter og iperioden l770-l80O ikke mindre end ll6. Selv om mange tidsskrif~ter kun udkom kort tid, blev der således skabt et forum for enfri offentlig meningsudveksling, der i stigende grad ~ især framidten af l780'erne - blev mere og mere samfundsorienteret. Det

'É

skal sandsynligvis ses i forbindelse med kronprins Frederiksstatskup i l784, hvor mere liberale kræfter fik magten. I åreneherefter tillod myndighederne en ret vidtgående kritik af offent~lige forhold i den eksisterende presse. Det var endvidere afstor betydning, at politimestrenes ret til administrativt atidømme bøder bortfaldt i l790, og alle pressesager herefter,blev overdraget til pådømmelse ved de almindelige domstole. os p

1

åPå mange områder prægede den udenlandske debat og dens emnerden danske debat, hvilket bl.a. gav sig udtryk i en række over-satte artikler i den periodiske presse. På væsentlige områdermodtog den danske offentlighed dog ikke impulserne direkte, mengennem mellemled, hvor især tyske lærde og popularisatorer ogtysk publioistik indtog en central plads.

Flere danske tidsskrifter fra den her behandlede periodevar oprettet af en enkelt mand. Når de tog dette initiativ, vardet som regel for at skabe sig en talerstol for deres synspunk-ter. Men også bogtrykkere og boghandlere oprettede tidsskrifter,men her spillede forventningen om økonomisk gevinst nok den pstørste rolle. Tidsskrifternes læsekreds var ret begrænset,

_ , D

(_

20 D

_ _ ' *'

\ _

hvilket oplagstallene bevidner. Tidens største og toneangivendetidsskrift Minerva fra l785 nåede i sine bedste år kun op på600 abonnenter. På den anden side blev tidsskrifterne læst aflangt flere end abonnementstallene lader formode, og man børbemærke, at der var et forholdsvis stort antal tidsskrifter i oomløb. Det største samlede publikum fandtes i hovedstaden, mensder var langt mellem læserne i provinsen, hvilket bl.a. kan _forklares med de vanskelige distribueringsforhold. Generelt vardebatdeltagernes antal beskeden, men derimod ikke statisk. Deresantal voksede dog relativt kraftigt fra l770'erne for at kulmi-nere i l790'erne. Hovedparten var akademikere og embedsmænd.Tidsskriftvirksomheden var således overvejende et københavnskfænomen. Her levede de forfattere, der skrev i tidsskrifterne,her lå de fleste bogtrykkerier, og her kom_man lettest i for-

_ _ \ _bindelse med publikum. r . _. “» o p ~

ivFra oa. 1794 begyndte der at gøre sig en generel reaktion _gældende i regeringskredse. Både de udenrigspolitiske forhold,men også pressens kritiske, og efter regeringens opfattelse ogsåpolitisk radikale, holdninger var medvirkende hertil. Det varnavnlig kronprins Frederik, der reagerede mod trykkefriheden.

a _

Regeringen overvejede derfor en skærpelse af trykkefrihedslov-givningen, der blev effektueret i september 1799. Den nye for-ordning genindførte ikke forhåndsoensuren, men præoiserede enrække emner såsom forfatningen, kongehuset, statens almindeligeforhold, religionen, embedsmænd og venligtsindede fyrster ognationer, som det herefter under landsforvisning, bøde- ellerfængselsstraf var forbudt at omtale og behandle kritisk. Kunde forfattere, der havde fået dom i en trykkefrihedssag, blevunderkastet livsvarigt censur. Forordningen lagde således en,afgørende dæmper på den offentlige debat, og under de vanskeligeudenrigspolitiske forhold, der endte med den ruinerende krig modStorbritanien, forstummede den kritiske presse. Hertil kommer,at omtrent samtidig med forordningens udstedelse svækkedes of-fentlighedens interesse for samfundsproblemer, og med romantik-kens gennembrud lige efter år l800 kom de litterære og æstetiskeinteresser i forgrunden., v så vi

721

år NEGERSLAVEDEBATTEN FØR NEGERSLAVEHANDELSFORBUDET AF 1792,

» l .

_ I 1782 berørte søofficeren Ove von Obelitz (1750-1804) i en. _ . 1artikel om Jamaica slaveproblemerne pa øen, men den første re-

gulære behandling af slavespørgsmålet blev foretaget i 1784 afpræsten Peder Paludan (1755-1799), der i en slags åbent brevkritiserede negerslavernes kår i Vestindien og opfordrede slave-ejerne til at behandle deres slaver mere humant.2 Paludans kri-tik kom imidlertid til at stå alene indtil 1788, hvor lægenPaul Erdmann Iserts (1756-1789) rejsebreve fra Guinea og Vest-indien, der indeholder beskrivelser af slavehandelen og dens _virkninger i Afrika samt negerslavernes sociale situation iFestindien, udkom i bogform på tysk.3 Samme år strejfede lægenJohan Christian Schmidt (ca. 1728-1807) negerslaveproblemet ien artikel om St. CroiX.4 Et digt fra 1789 af pastor Frederik

_ '

l) Ove von Obelitzz En kort Beskrivelse over Øen Jamaica (DanskMuseum. Et Maaneasskrift, 17e2=I (kbn.) p. 22-53).

2) Peder`Paludan: Brev til Damerne paa de vestindiske Øer (Bib-liothek for det Smukke Kiøn, l.bd. 2.hft. (Kbh. 1784) p. 7145-172). ' A 9 __ G

3) Paul Erdmann Isert: Reise nach Guinea und den Caribåischen GInseln in Oolumbien, in Briefen an seine Freunde besohrieben (Kbh. 1788). To år senere udkom bogen i Tyskland med titlen:Neue Reise nach Guinea und den Oaribåischen Inseln in Amerika,

2 in den Jahren 1783 bis 1787, nebst Nachrichten von dem Neger- 7Ø handel in Afrika (Berlin und Leipzig 1790). Afsnittet om ne-

gerhandelen er ikke skrevet af Isert (Ehrencron-Müller, IV,p. 322). Samme år udkom en dansk oversættelse: Reise til Guinea

d og de Caribæiske Øer, beskreven i Breve til hans Venner (Sam-ling af de bedste og nyeste Reisebeskrivelser i et udførligt J

Udtog, III (kbh. 1790) p. 247-5l2). I 1793 udkom boeen på; fransk, i 1795 på svensk og i 1797 på hollandsk.

4) Johan christian schmidt; Blandede Anmærrninger, samlede paa _,_og over Ejlandet St. Kroix i Amerika (Samleren, et Ugeskrivt,

gi 2.bd. (Kbh. 1788) p. 198-206, 214-250, 259-263)., 0_ _ -

í_

_

f22 i

_ 1 _` _ - . _ _

- 4

Plum (1760-1834), der var en bror til Iserts kone, udtrykte af-_ j.sky for slavehandelen og hyldede Isert.l Et forsvar for neger-7 Islaveriet blev fremført af rektor ved det vestindiske skolein-etitut Hare weet (1758-1814) i en artikel fra 1791 om st. creii.åHan indtog dog en mere nuanceret holdning til slavehandelen. _, weet deltog i debatten igen i 1795 med er bog em st. creir.2 selvom behandlingen af denne bog egentlig ikke hører hjemme i detteafsnit, er den alligevel medtaget her, da grundholdningen i deto indlæg er den samme og derfor bedst vurderes samlet. Sekretærri udenrigsdepartementet Georg Høsts (l754~l794) optegnelser fra1769 til 1776 om St. Thomas, der udkom som bog i 1791, var sand-synligvis tænkt som et indlæg i debatten, men da Høst forholder sig helt refererende til negerslaveriet, er hans bog uden størreinteresse for denne undersøgelse.3 “_, i”' G _) V ,_ ,\ .

u' :Hovedparten af de oversatte bidrag, der knytter sig til dendanske negerslavedebat, tilhører en litterær eller halvlitterær,anekdotisk genre. De består fortrinsvis af beretninger om negre- vines karakter, som indbefatter kvaliteter som ædelmodighed, gene-røsitet og mod, der ofte kommer til syne ved humane herrers godebehandling, eller beretninger om negerslavers kranke skæbne pågrund af slaveejeres grusomhed. Hertil har fortælleren oftesttilføjet mere generelle og principielle synspunkter, og beret- _ningerne anvendes derved som underbygning af synspunkterne. Dissebidrag falder inden for det Wylie Sypher kalder "the noble-Negrotradition", der defineres som "the invidious contrast between theexemplary savage and the sordid White man; the more invidious contrast between the princely and the ordinary Negro; the pseudo-African setting; great burst of natural rhetoric; the blurring of

1) Frederik Plum: Til - - (Minerva, et Maanedsskrivt, l789:III(Kbh.) p. 264-268).

. 0. _ ...

2) Hans West: Beretning om det danske Eiland Sti Croix i Vest- 'indien, fra Juniimaaned 1789 til Juniimaaneds Ud ang 1790(Maanedsskriftet Iris, 3.bd. (Kbh. 1791) p. l-88%. Hans West:Bidrag til Beskrivelse over St. Croix med en kort Udsigt over _St. Thomas, St. Jan, Tortola, Spanishtown og Crabeneiland

(Kbh. 1793). 7 _;.

3) Georg Høst: Efterretninger om Øen Sanct Thomas og dens Gouver-y neurer, optegnede der paa Landet fra 1769 indtil 1776 (Kbh. 1791)

«

et “23,

\ - _

Indian with Negro in disregard of ethnology and anthropology; and the tone of sentiment and primitivism rather than authentichumanitY".l _ rå I A J., I 9

Den første oversættelse og samtidig det første bidrag til endebat om negerslavespørgsmålet i Danmark var en elegi fra 1778.2En_novelle_om negerslaven Zimeo af den franske forfatter JeanFrancois_deaSaint-Lambert udkom itto alternative oversættelseri henholdsvis 1784 og l785.3 I 1785 kom der yderligere to over- 1sættelser i "the noble-Negro tradition" og en i hvert af årene1788, 1789, 1790 og 1792 - den sidste oversat af præsten Michael4 Frederik Liebenberg. Foruden de litterære og anekdotiske bidragindbefatter oversættelserne også mere saglige og orienterendeartikler. Det skal dog nævnes, at Liebenbergs oversættelse fra ~fra 1792 også indeholder mere saglige oplysninger. To størretysksprogede artikler fra 1789 oversat fra engelsk gennemgår en _betydelig mængde engelsk abolitionistlitteratur og giver et ud-drag af indholdet. Artiklerne informerer endvidere om de inter-nationale bestræbelser for at afskaffe slavehandelen, og i denanden artikel redegøres der specielt for forhandlingerne i det

: _

britiske parlament i årene 1788 og 1789 om slavehandelens op-

1) Sypher (1942) p. lO8.&i I 15 1 6 d« _

2) Negeren. En Elegie (Det almindelige Danske Bibliotek, et Maa- hede~shrift,,177s=111 (kbh.) p. 40-47). _

3) Jean François de Saint-Lambert: (George Filmer)-Zimeo (Biblio-9 _ ther fer det smukke Kiøn, 1.hd. 2.hft. (kbh. 1784) p. 205-235);

dJean Francois de Saint-Lambert: (George Filmer) Zimeo + Nogetom.Negernes Slavehandel til Indledning (Almeennyttige Samlinger

9 til Hiertets Forbedring og Kundskabernes Udbredelse, l0.bd._ (odehee 17s5) P. 147-176). 7 .

4) Den africañske Prinds Dgiagola's Skiebne, samt et Brev fra ham selv~(Bibliothek for det Smukke Kiøn, 2.bd. l.hft. (Kbh. 1785)

6 p. 186-195)? En Neger-Slaves ædle Handling (Bibliothek for det saakke Kier, 2.hd. 2.hft. (kbh. 17e5) p. 223_22e); Bidrag ti1

Negernes Characteristik (Morgen-Posten. Et Ugeblad, 3.årg. 1.1 bd. (Kbh. 1788) p. 366-384.0401-408); Negerslavernes Medfart Gi Amerika (Morgen-Posten. Et.U eblad, 4.årg. l.bd. (Kbh. 1789)

p. 277-281); Den ærlige Neger %Morgen-Posten. Et Ugeblad,)_5.årg. l.bd. (Kbh. 1790) p. 366-367); Nogle Efterretninger

))_om.Negerslaverne paa Guinea, og om deres Tilstand paa Euro-pæernes americanske Colonier (Borger-Vennen, 4.bd. (Kbh. 1791-

_ 92) p. 207-212, 215-220, 225-228). y _) __., it M

\

.-e

-._ _,- -

(_

24 I_ _ _ _ _ _ ø

hævelse.l Disse artikler blev i uddrag oversat til dansk_af7 gd:Peder Paludan i 1790.? I 1791 udkom der endnu tre tysksprogedeartikler. Professor C.U.D. von Eggers oversatte dele af "Societedes Amis des Noirs" arbejdsprogram fra juni l79O,3 en oversættel-se fra engelsk behandler slavesagen i Storbritanien,4 og endeligblev Wests artikel fra 1791 oversat i uddrag.5 ) 7 os

S Ca. halvdelen af de oversatte bidrag er forsynet med oplys-_ninger, der umiddelbart gør det muligt at bestemme deres oprin-delse. Det gælder beretningen om negerprinsen Dgiagola fra 1785,de to tysksprogede artikler fra 1789 og en fra 1791, der er over-sat fra engelsk, samt Eggers bidrag fra 1791, der er oversat frafransk. Endvidere er_nove1len om negerslaven Zimeo oversat frafransk. I de resterende tilfælde er de oversatte artiklers op- .rindelse imidlertid usikker, men bortset fra elegien fra 1778,som det ikke er lykkedes at finde holdepunkter for, er de øvrigebidrag sandsynligvis helt eller delvis oversat fra fransk. I ar-tiklen om negrenes karakteristik fra 1788 fortælles historien omQuaschi, der findes i abbê Raynals "Histoire philosophique &politique des deuk Indes", og indeholder endvidere en længerepassage fra Raynal. Historien om Oudjoe, der også findes hos -

- -___,

1) Frohe Aussichten zur Aufhebung des Negerhandels. Aus einen”7pSchreiben aus London (Deutsches gemeinnüziges Magazin, 3.bd.p

de (Leipzig 1789) p. 193-229); Zweites Schreiben aus London über_ :die Aufhebung des Negerhandels (Deutsches gemeinnüziges Maga-

aih, 4.td. (Leipzig 17s9) p. 10-65). 2) Udsigter til Slavehandelens Ophævelse (Magazin for Lidende

e11er Uhderhe1dhihg, Baad og Trøst 1 sorg, 1.hd. 1.hft. (kbh.G “1790) p. 152-169); Om slavehandelens Ophævelse (Magazin for

(kbh. 1790) p. 171-177). 6 _ 3) C.U.D. von Eggers: Nachricht von dem Fortgange der Gesell-

7 schaft der Negerfreunde zu Paris, mit einer Nuzanwendung für_ Deutschland (Deutsches Magazin, l.bd. (Hamburg 1791) p. 452-

4) Ueber die Vorbereitung zur Aufhebung des Negerhandels und JAbschaffung der Sklaverei auf den Englischen Westindischen

7 Inseln (Deutsches Magazin, l.bd. (Hamburg 1791) p. 580-613).,

5) Hans West: Originale Nachrichten von der dänischen Insel St._ Croix in Westindien (Deutsches Magazin. l.bd. (Hamburg 1791)

1,-D.\49lf530). . 0), . _ -0 d_( vi 0

\

:Lidende eller Underholdning, Raad og Trøst i Sorg, l.bd. 2.hft

625-' ' _ ` _ ' ' Q

_ - _ \ '

' - 1 _

Baynal, gengives både i artiklen fra l79O om den ærlige negerogpi Liebenbergs oversættelse fra 1792. Endelig tyder beretning-en fra 1785 om frinegeren Ludvig Desrouleauk fra Saint Dominqueefter navn og sted at dømme på fransk oprindelse, ligesom enberetning fra en af de franske kolonier i Amerika i artiklen omnegerslavernes medfart fra 1789 efter sted at dømme tyder på _fransk oprindelse. Men det er som sagt ikke hermed påstået, atdisse artikler i deres helhed er oversat fra fransk, men kun atder generelt set tilsyneladende er tale om et betydeligt franskislæt i de oversatte artikler. Den britiske indflydelse er der-imod tydelig. Såfremt ovenstående holder stik, er det bemærkel-sesværdigt, at de mere saglige og orienterende artikler fortrins-vis stammer fra Storbritanien, hvorimod de mere anekdotisk præ-gede kommer fra Frankrig. Desuden ses det, at de mere sagligeog orienterende oversættelser først sætter ind fra 1789. Deter ikke muligt at sige noget generelt om, hvem der står bagoversættelserne, da det kun i tre tilfælde er angivet, hvemder er oversætter, nemlig præsterne Liebenberg og Paludan og Iprofessor Eggers.) _ 7 _ f- 6 _7") Som det fremgår af denne oversigt koncentrerer debatten sigomkring arehe 17e4-17e5 eg iear arehe 17ss-1791. men det ekaibemærkes, at det er de oversatte artikler, der berettiger til“denne slutning. De oversatte artikler vidner imidlertid om in-teresse for negerslavespørgsmålet, og de synspunkter, der frem-kom heri, må også have haft betydning for opinionen._At manbegynder at finde slavesagen omtalt i tidsskriftpressen framidten af 1780'erne kan vel hænge sammen med regeringsskiftet 6i 1784, og med at abolitionistbevægelsen i Storbritanien be-gyndte at blive meget aktiv netop i 1780'erne. Den britiske.)abolitionistbevægelses formalisering i 1787 kan dog uden tvivl_forklare_den danske debats_intensivering fra 1788, hvor de meresaglige og. orienterende og fortrinsvis britiske oversættelsersætter ind. Oversigten bevidner desuden, at det ikke kun varden indviede kreds af embedsmænd, der kendte til slavesagen,men at offentligheden i betydelig grad var orienteret om 7spørgsmålet før vedtagelsen af negerslavehandelsforbudet i 1792

_ _\

L;

-S26

" ' -0 -

' ' _ _ ' _ _ '_

_ ` _

_, ,Et_gennemgående træk i de oversatte artikler er fremhævelsenaf den grusomme behandling, negerslaverne udsættes for, og dedårlige sociale forhold, de lever under. "Intet er skrækkeligereend de Sortes Tilstand i det hele amerikanske Arkipelagus. Mantrykker dem Slaveriets Stempel paa saa uudsletteligt, at manbrænder Herrens Navn paa deres Arme og Bryst med gloende Jern. -

se Stakler til Bolig. DeresfSenge ere af Vidier, som mere ereDet giør Kristne? - En snæver usund og ubekvem Hytte tiener dis-

giorte til at trætte Legemet end skaffe det Hvile. Nogle Leer-gryder og Træskaaler ere alt deres_Huusgeraad; det grove Tøi,)som ikke engang bedække Legemet, beskytter ikke Slaverne forDagens ufordragelige Hede, eller Nattens farlige Kulde. De smaaPortioner Maniok, saltet Okekiød, Stokfisk, Ost og Rødder kanneppe føde dem. Berøvet alle Menneskehedens glæder, fordømte

_` _

til uophørligt Arbeide i et brændende Klima, altid hudflettedeaf en grusom barbarisk Opsynsmands Pidsk, som bestandig holder:dem i Virksomhed. - Det er deres Skiæbne.”l Efter endt markar-bejde, når negrene skulle hvile sig og spise, må de endnu førstmøjsommelig fodre kvæget af under straf af tyve piskeslag. Hvi-letiden på søn- og helligdage tilstedes dem sjældent fuldtud.De må i det mindste arbejde søndag eftermiddag. De gravide ne-gerkvinder må udføre hårdt arbejde i de sidste måneder af deressvangerskab, og som oftest dør børnene i den første måned efterfødslen af mangel på pleje.2 "Ist es nicht schänd1ich," spørgeren forfatter, "Man hat mit der grösten Genauigkeit Berechnungenangestelt um zu bestimmen, welche Art Sklaven zu halten dievortheilhafteste väre: entweder sie mit Maas arbeiten zu lassen,ihnen reichlichen Unterhalt zu geben und sie so zu behandeln,dass ihr Leben von langer Dauer seyn måge, oder die durch dieäusserste Anstrengung ihrer Kräfte, durch sparsame Nahrung und)durch strenge Behandlung bei jedem Versehen aufzureiben, ehe sieuntauglich zur Arbeit werden, und dann neue an ihrer Stelle zukaufen?“3 På grund af disse umenneskelige forhold gør mange

. _

1) Morgen-Posten (1788) p. 408. “

2) Morgen-Posten (1789) p. 278-279. _ 7.

3) Deutsches gemeinnüziges Magazin, 3.bd. (1789) p. 208.)

i i " i A . \

(_

(_

slaver oprør, flygter eller begår selvmordiDen_heftige reaktion fra negerslavernes side anses saledes

ikke for at være udtryk for ondskab eller lignende, men som enkonsekvens af den behandling, de udsættes for "Havde ikke denneTyran ved sin umenneskelige Behandling, selv forledet dette Men-neske til denne afskyelige Hævn?," spørges der et sted Og selv

\0

om negrene begår "saadanne Handlinger, som ere vanærende forMenneskeligheden; har vi dog ingen Ret til at foragte dem Deføle blot Livets Byrde uden at smage vore Glæder" At negreneikke skulle være som andre mennesker - d v.s som europæerne -at de hverken ejer følelser for godhed eller venskab og ikke eri besiddelse af fornuft, og det derfor er nødvendigt at benandledem som umælende væsener, anses for en fordom, de hvide har ud-bredt for at retfærdiggøre grusomhederne mod negerslaverne"Negrene ere ikke, som man urigtigt siger 1 Amerika, berøvetFornuft og Dyd. Denne slemme Beskyldning, som vanærer en storDeel af Menneskeslægten, er giendrevet ved virkelige HandlingerDisse beklagelsesværdige Lemmer af det menneskelige Selskab eregode og bøjelige af Naturen. De arbeide gierne, naar de kun ikkegiøres modløse ved en alt for trykkende Byrde af Tænker .. -derne, Velgiørenhed og Ædelmodighed ere mere egne for Slaverne,end for deres Tyranner." Behandler planterne derimod negrenehumant, vil de hyppigt vise deres troskab og kærlighed men"Trods alle de ufordelagtige Omstændigheder, som nedtrykke destakkels Negere, viise dog mange af dem en_Ædelmodighed, en Høi-hed i Sielen, som vilde giort en Spartaner_Ære"V ^ Ligesom "alle Hiertets ædlere Egenskaber_1kke blot ere en

d 27 ._

,//

_

1) Morgen-Posten

2) Ibid. p. 278.

3) Morgen-Posten

4) Borger-Vennen

5)_Morgen-Posten

6) Borger-Vennen

7) Morgen-Posten

(1789) p. 277-279

(1766) p. 378.(1791~92) p. 212.

O _

(1788) p. 407-408

(l791_92) P; 212.(1788) p. 366.

Q __/ _

90028 _

s

1 0 J.. I 0 0 O HEiendom for de Hvide",_:er_negrene pa ingen made europæerne 9underlegne, når det gælder åndsevner. Negrene "ere.... ingen-lunde.... saa dumme, fæiske Skabninger, som ubetænksomme ogukyndige Skribentere afmale dem. De ere ganske vist duelige tilstor Omdannelse, og overgaae de Christne meget i mange godeEgenskaber".2 En forfatter hævder endog, at "ingen Menneskeart.har mere Forstand; den udvikler sig endnu førend deres Civili-sering".3 Ville slaveejerne bare give deres negre mulighed forat udvikle deres åndsevner, ville det vise sig, at negrene (_"var bequem til at giøre Fremskridt i Religionskundskab, For-nuftsundersøgelser og Konstens Værker", men selv på trods af eslaveejernes vrangvilje viser negrenes intelligens sig, ognæppe "lader det sig velforsvare, at et Menneske, der underSlaveriets haarde tvang har erhvervet sig en Fiinhed i Tænke-

_ - \

måde, som Sproget ikke veed at give Navn, og som en stor Mængdeaf kultiverede Mennesker ikke kan opnaae, at dette Menneske ikkeskulde have Evner nok til at lære Konster og Videnskaber, hvilkedog, som daglig sees, kun alt for ofte parres med en krybendenederdrægtig og slavisk Siel. Det er sandelig ei rimeligt at

_ : _ 4 ' _ ' ' _ _

tree" 7 - 7 1 3 ...Som det fremgår af ovenstående, er grundsynspunktet, at:

negrene på ingen måde er de hvide underlegne. Negrene er fra .naturen gode, ædelmodige og trofaste mennesker, og de er i be-siddelse af udmærkede åndsevner. Såfremt negerslaverne reagerervoldsomt, betragtes det som et resultat af den grusomme behand-ling, de udsættes for, og de dårlige kår, de lever under. Dehvides påstand om, at negrene ikke er i besiddelse af fornuftforkastes. Negrenes formodede underlegenhed i åndsevner er kunen konsekvens af, at de holdes i uvidenhed og ikke får mulighedfor at udvikle deres evner. Til trods herfor kan negrenes posi-tive egenskaber dog vise sig, men de vil først blive tydelige,når man behandler dem menneskeligt. I det hele taget er hoved-

1) Ibid. p. 371. . 7 - Q. . . _.

2) Bibiiether fer det smukke Kier (17s5) p. iss.3) Morgen-Posten (1788) p. 408. _ _

4) ihid. p. 370-371.

(f

(1

29 -

_ _ J,

- \ 1

formålet for forfatterne en bedre behandling af_negerslaverne,,,og især i de anekdotiske bidrag skinner det igennem, at negreneså ville blive mere tilfredse, og slaveriet faktisk kunne fun-gere udmærket.. * 0 6 ~ 0 to _ etvi Denne holdning kommer tydeligt frem i den fiktive GeorgeFilmers fortælling om sit besøg hos vennen_Paul Wilmouth på Jamaica. Filmer er meget fortørnet over den grusomme behandling,som slaverne udsættes for på øen, men hos Nilmouth herskede"den nøisomme Sielero og Munterhed". Wilmouth behandlede sineslaver godt og "fordrede ikke,... nogen umaadelig Anstrængelseaf deres Kræfter". To dage om ugen kan de arbejde for sig selv,og slaverne havde hver fået foræret et stykke jord, som de efterforgodtbefindende kunne dyrke og sælge afgrøderne af. En neger-slave, der i 10 år havde opført sig godt, knnne være sikker påat få sin frihed. Wilmouths slaver er alle opdelt i familier _og "Fornøielse og Eendrægtighed herskede i deres Zirkler". "Naarde om Aftenen kom hjem fra deres Arbeide, hørde jeg dem syngeog spille paa Instrumenter og saa dem dandse. Sielden blev no-gen af dem syg. Udmerket Dovenskab, Tyverie, Selvmord, Sammen-rottelser og Forbrydelser, som udbredes af Fortvivlelse og ofteødelægger Colonierne, vare uhørte Laster iblandt dem." På grundaf den gode behandling og de gode livsvilkår var slavernes tro-skab så stor, at da der udbrød et slaveoprør på øen, var Wil-_mouths slaver straks parat til at forsvare hans liv og plantage,og da slaverne fik mulighed for at blive udfriet af deres slave-tilstand, ønskede ingen af dem at forlade Nilmouth, for de varti1fredee.l _ _* .)`_Der_findes således ikke noget formuleret krav om en ophæ-velse af negerslaveriet i de oversatte bidrag, og i de anekdo-tiske artikler er der snarere en tendens til at idealisere den _gode slaveejer, som George Filmers eksempel tydeligt viser. Alledårligdomme ses nærmest som et udslag af den enkelte slaveejers

_,

slette og negative holdning, og forfatterne synes at mene, atdet er muligt at skabe tålelige forhold for negerslaverne baredenne holdning ændres. Nok erkendes det, at slaveriet ikke er 6nogen ideel samfundsindretning, når der et sted siges, at "det

1) Bibliothek for det Smukke Kiøn (1784) p. 205-217. _

--

` 30_)

` _

er en afskyelig, uretfærdig Skik, som hverken stemmer overens _med Fornuften eller med guddommelige og menneskelige Love",lmen erkendelsen munder ikke udsi en agitation for slaverietsophævelse, derimod i en agitation for en rimeligere behandlingaf negerslaverne på slavesystemets præmisser.

C .I de bidrag, der også behandler slavehandelen, skinner det )~igennem, at denne handel ønskes ophævet. Med den behandling ogde forhold negerslaverne må døje, er det klart, at de vestindiskekolonier hvert år har brug for nye forsyninger af slaver til 6 2plantagerne. Hvis slavehandelen blev afskaffet, ville planterne(blive nødt til at behandle deres slaver ordentligt, så bestan-dens størrelse kunne opretholdes. "Wenn es verboten würde inZukunft Neger einzubringen, oder wenn man wenigstens, um desto

_ D '

vorsichtiger zu Werk zu gehen, nach Ablauf einer gewissen Zeit 9dies ganz untersagte, und bis dahin nur erlaubte, eine bestimtegeringe Anzahl anzukaufen; so scheint es keinem Zweifel unter- 9worfen zu seyn, dass die jezt auf den Inseln befindlichen Negersich durch sich selbst fortpflanzen würden. Denn es ist schonjezt durch viele Beispiele bewiesen, dass ihre Fortpflanzung in.den wärmeren Klimaten ungemein stark ist; wie sehr würde siebei einen gelinderen Behandlung zunehmen?... Würden diese Um-lstände sich ändern, so darf man nicht zweifeln, dass sich die 7jezige Anzahl nicht nur erhalten, sondern sogar vermehren wurde..Und dazu.kömt noch die von allen Pflanzern anerkante Erfahrung,dass die eingebornen Neger weit Besser und dauerhafter zur Arbeitsind als die, welche man aus Afrika einführt, da diese sich sehrselten volkommen beruhigen."2 Slavehandelen bør dog ikke kun af-skaffes for at skaffe negerslaverne i Amerika et bedre liv, men

_ ' 1

også fordi den er grusom i sig selv og har uheldige virkningeri Afrika. "Das gröste Interesse des Kapitains eines Negerschiffes

Q .

ist sein Schiff recht voll zu laden. Ein Schiff vom lOO Tons0 . .

pflegt 220 bis 250 Neger einzunehmen. Sie haben ihre Behåltnisseunter dem Verdeck, Männer, Weiber und Knaben, jede ein abgeson-dertes. Diese Löcker sind ungefähr fünf Fus hoch, etwas mehr oder

'

1) sihiietheh fer det smukke Kier (17s5) p. 1e7. citatet er egea,gy1digt forrslavehandelen., _ _ “__ _ _ _ _

2) Deutsches gemeinnüziges Magazin, 3.bd. (1789) p. 211-212.)

-_.

31-

\

weniger. Der Raum wird in der Mitte, also ungefähr in einer _Höhe von 2% Fus, durch eine Reihe Bretter getheilt, und auf _diesen Brettern liegen sie, gleich den Büchern auf einem Repo-sitorium, so dicht an einander, dass es zuweilen nicht möglichist, nur noch einem.mehr zuzulassen. Nicht genug, dass sie ineinem so engen Raum eingeschränkt werden, sie sind überdies _ _zwei und zwei an einander gefesselt, und meistens beides an CHånden und Füssen. Sie können sich also nicht umkehren oderbewegen, können weder sich aufrichten noch ihre Lage verändern,ohne sich zu verlezen. Nun denken Sie sich das Schwanken desSchiffes wie doppelt peinlich ihre Lage dann werden mus! Wennnun das Wetter es nicht erlaubt, sie auf das Verdeck zu bringen,- und wenn also diese Löcher nicht täglich gereinigt werdenkönnen - so liegen sie da - in einer Hizze und in Dunsten, welcheauch der stärksten Leibesbeschaffenheit verderblich werden. Zu-weilen vergehen einige Tage, ja wohl eine ganze Woche, dass sienicht an die Luft kommen - Dann sterben sie wie Fliegen - undes ist nichts seltenes am Morgen einen Lebendigen und einemTodten an einander gefesselt zu sehen. Oft verbreitet sich dieAnstekkung durch das ganze Schiff, und der Unterdrükker stirbteines Todes mit dem Unterdrükten. Zuweilen bricht die Traurig-keit und die Angst der Gefangenen in Wuth aus."l _

_ _Europæernes efterspørgsel efter slaver sætter sine spor iAfrika. Menneskehandelen var først almindelig på kysten, mennu_har den bredt sig ind i landet, og der udspekuleres raffine-rede måder at skaffe slaver på. I Guinea er ejendomsretten overandre mennesker almindelig anerkendt, dog med den begrænsning,at ingen må sælge sine slaver med mindre, de er krigsfangereller gaver fra en anden slaveejer som godtgørelse for en elleranden tilføjet uret. Denne lov er til stor fordel for dem, derer født slave, da de derved kan blive i deres familie, men lovenbliver på mange måder omgået af småkonger og privatpersoner foriat sælge slaver til europæerne. De opdigter efter aftale en elleranden stridighed og fører så på skrømt en lille krig mod hinandenåhvor den ene lader sine slaver gøre til den andens krigsfanger.Eller de slutter fred, hvorved den ene til gengæld for den op-

1) Ibid. p. 206-207. _

(1

(f

op. 32_i_

digtede uret afstår et vist antal slaver til den anden. På dennemåde kan antallet af slaver til eksport øges, ligesom antallet.øges ved regulære krige. Der bortledes årligt 100.000 negre fraAfrika. 20.000 af dem omkommer imidlertid under transporten overAtlanten, og en trediedel af de negre, der når Vestindien, dør,fordi de ikke kan leve under de nye forhold. Europæerne myrderaltså ca. 47.000 mennesker årligt ved slavehandelen. Hertil kom-mer det antal, der må lade 1ivet_i krigene mellem de lokale af-rikanske småkonger.l En anden forfatter anfører, at der årligtindføres ca. 150.000 negerslaver til Amerika, men "Afrika mus_diesen Erfaz mehr als doppelt bezahlen. Wehnigstens halb so viele sterben unterwegens, oder an der Küste, ehe sie an Bord _kommen. Man mus also rechnen, dass ungefähr 300.000 Neger wirk-`lich gekauft werden. Aber wer vermag die Menschen zu zåhlen,deren Blut in Afrika vergossen wird, damit jene 300.000 Sklavenden Hånden der Christen übergeben werden? Nie viele öffentlicheund Privatkriege, wie viele Mordthaten, wie viele Verbrechenmüssen noch verhergehen? Wer kan es über sich erhalten, in dieSchreckliche Untersuchung hineinzugehen?“.2 Disse forhold brin-

5 - 4

ger en forfatter til at udbryde: "Om disse stakkels Nationer,som ere fødte i Frihed og Vildhed, ere blevne lykkelige ellerulykkelige ved deres Bekiendtskab med Europæerne, maae deresElendighed afgiøre."3 Endnu skarpede udtrykkes det af en anden Iforfatter: "Ulyksalige Mennesker! Deres største Ulykke er, at

, _

de hiehde de chriethe."4 « 6 , 3 Slavehandelen og dens rædsler behandles således ikke som etudslag af slavehandlernes dårlige moral eller lignende, men somgrusom og uretfærdig i sig selv, hvorimod den brutale behand-pling af negerslaverne i Amerika fortrinsvis tillægges planterne.Derfor kræves slavehandelens afskaffelse og en mere human be- _handling af negerslaverne i Amerika, men ikke slaveriets afskaf-felse. Slavehandelens ophævelse kan nemlig virke befordrene for

_. l_- ... nu I I _ i-I.- I 0 . _ - _

1) Morgen-Posten (1789) p. 280; Borger-Vennen (1792) p. 208-210.

2) Deateehee gemeihhuaigee Magaaih, 3.bd. (1789) p. 204-205. 3_ _ ,- .

3) wergeh-Peeteh (1789) p. 2e1_ (_4) Bihiietheh for det smukke kieh (17e5) p. iee

_ __ - , __- _ _

33

_ ' `_

\' -

en bedre behandling af negerslaverne, da planterne derved tvin- _ges til at bekymre sig om deres reproduktion. _, :_

_ V _ _

Søofficeren Ove von Obelitz (1750-1804) behandler ikke spe-»

cielt slaveforhold i sin artikel om Jamaica, men omtaler kun __kort prob1emet.l Han er ikke udelt venlig over for planterne,der betegnes som værende meget lade, og ikke mange af dem er,særlig lemfældige over for slaverne, der i regelen behandlesmeget hårdt og til tider med udsøgt grusomhed. Kvinderne erfæ.større tyraner end mændene og straffer hårdere og for mindre. Obelitz må dog tilstå, at det er nødvendigt at holde slaverne iave af hensyn til de hvides sikkerhed, thi negrene er meget onde.Det er imidlertid ikke tilfældet for de nyankomne slaver fraGuinea, som han anser for at være gode og uskyldige mennesker, _men kun de indfødte slaver og andre negre, som disse har for- 'ført. Negrenes dans, musik og religion er han fjendtlig indstil-let over for og bebrejder englænderne, at de ikke oplyser negreneom kristendommen.2 Selv om Obelitz mener, det er nødvendigt athblde negerslaverne nede af hensyn til de hvides sikkerhed, lig-ger der imidlertid en indirekte omend ubevidst kritik af slave-riet i hans synspunkter. Idet han kun anser de indfødte negre _for at være onde og ikke de nyankomne fra Guinea, påstår han,at negrene oprindelig er ufordærvede, men at slaveriet gør demtil slette mennesker. At det er selve slavetilstanden, der erårsagen ses af, at Obelitz anfører, at en hård behandling er _nødvendig, fordi negrene er onde og ikke omvendt. Men negrenevar jo oprindelig ikke onde, og dermed kan det kun være selveslaveriet, der bevirker slavernes ondskab. Men nogen egentligstillingtagen til slaveriet finder vi ikke hos Obelitz. Han ta-ger kun afstand fra en unødvendig grusom behandling af slaverne.H Jehah cmietiah sehaidt (ea. d172e-1eo7). der var aheat eeh

læge på de schimmelmannske plantager i Vestindien, mener også,. 0 . - '

1) Ove von Obelitz: En kort Beskrivelse over Øen Jamaica (DanskMuseum. Et Maanedsskrift, l782:I (Kbh.) p. 22-53). .,_

0; Obelitz var i perioden 1778-1781 i engelsk tjeneste (Ehren-cron-Müller, VI, p. l39).d _ _ __

2) Ibid« P- 30, 35. _

(0

(__

»

36 . 4

\ ' _

mener Paludan, at kvinder er mere åbne for ”Medlidenhed og ædle.Følelser" end mænd, og retter derfor sin opfordring til kvin-

9 _, .

derne.l Paludan havde i sin samtid navn som en af landets merekendte prædikanter, hvis prædikener overvejende var af moralskåindhold og tog deres udgangspunkt i hverdagslivets tarv.2 Hansbehandling af slavespørgsmålet ligger på linie hermed. ~ _ a.

0 Slaveriet og den inhumane behandling af negerslaverne erfor Paludan et resultat af "Egennytte og "Vindesyge". Neger-slaverne behandles dårligere end dyr, og de umælende væsenerkan med rette prises lykkeligere end negrene, for selv om dy-_rene også er berøvet deres frihed, er de dog ikke i stand tilat føle og tænke og dermed være i stand til at fatte deres si-tuation. Slavernes boligforhold er elendige, de får knap nokdet, de kan spise, og har ingen fornøjelser. De må arbejde me-get hårdt og bliver ofte mishandlet. Den mindste forsømmelsestraffes straks med pisk. Slaveejerne presser så meget arbejde 9som muligt ud af negrene for at få deres investerede kapitalforrentet hurtigst muligt, og Paludan gør opmærksom på, at pågrund af det hårde arbejde og de dårlige leveforhold, der bydes

S ' _

slaverne, er det nødvendigt konstant at indføre nye negre fraAfrika for bare at kunne opretholde bestandens større1se.3

_ _ ,

Slavernes arbejde tjener imidlertid ikke engang et fornuftigtformål efter Paludans mening. "Foruden al Slags huusligt Arbeidebruger eller misbruger man deres forunderlige Kræfter til at _

>

dyrke Plantagerne, der kræve vedholdende og uophørlig Rygtning,og hvad frembringer saa disse Jordpletter? Er det Lægemidlerfor den forstyrrede Helbred? Eller Næring og Føde for Udlæn-dingers Hunger, hvis Agre ere mindre gavmilde? Ingen af Delene,ikkun Overdaadigheds Fordringer, ikkun lækkre Ganers Tilfreds-2stillelse voxer under Negrenes Hænder og vandes med hans Sveed_ ofte, ak ofte! med hans Blod."4 Slaveriet opfattes altså som

1) ibid. p. 145-146.2) Bricka, XVII, p. 605. _ ~ 3 d_n~ . _

3) Paludan (1784) p. 145, 148-149, 152-156. Flere eksempler på_ mishandling af slaver gengives p. 162-166. :_ _ _ _ _

4) ihid. p. 151_152; ; I

3 36

__ _ ~ ~ n

resultat af en moralsk defekt hos europæerne, hvilket understre-.-ges yderligere ved at betegne plantageprodukterne som unødvendige

ø - u

luksusartikler. _ _ 3 9 _ vi _på Men, spørger Paludan, "Ere de da ikke vore Medmennesker, ikkesaavelsom vi bestemte til Opstandelse, og Udødelighed, fordi dehave et sort svampet Net under den yderste Hud eller et filtretUldhaar?".l Negrene er ikke, som nogen påstår, vilde og dyriske,ondskabsfulde og troløse og uden følelser og fornuft, siger Pa-ludan, men er mennesker ligesom europæerne.2 Vel har slavernelaster og begår ugerninger, men de kan dog tildels forklares

4

som et resultat af det åg, europæerne pålægger dem. Endvidereskal de ses på baggrund af europæernes dårlige eksempel, for"naar de see Europæer nedgravne i mere end orientalsk Vellyst,)umættelige i fæiske Lyster, naar de blive Vidner til, at deroelig bryde Eeder og Løfter, at de forfølge deres Uvenner med

_ J _

uforsonligt Had.... skulle dette da ikke giøre et ulyksaligt 4Indtryk paa de nys ankomne Afrikaner, skulle Efterabelses-Lysten_ _ _ _ _3ei herved vaagne i de Sorte, og forvandle sig omsider til Øvelse"De hvide er således selv skyld i de fleste af negrenes forseelser,

1

og på linie med Obelitz mener Paludan, at negrene fra naturen eruskyldige og gode mennesker, men han anser snarere den hårde be-handling og europæernes slette eksempel som forklaring på negre-nes forseelser end selve s1aveinstitutionen.4 I _ ' 6-_ ,Ti1 trods for sin indignation og stærke kritik af negersla- _

vernes kår, opfordrer Paludan imidlertid kun til en mere humanbehandling af negerslaverne og en udbredelse af kristendommenblandt dem, fordi de er mennesker. For yderligere at lindrenegrenes smerte og gøre dem rolige og glade, men også mere dy-dige, skal man "deelagtiggiøre de Fortrængte i Christnes Lyksa-1ighed", og Paludan udtrykker håb om, at "moralske Følelser ved 3Religionens Hielp, kunne opvækkes i disse Følesløse og Længselopvækkes efter bedre, end blot sandselig Fornøielse, ikke lidet, ' -

1) Ibid. p. 166.

2) Ibid. p. 167._ ø

3) Ibid. p. 169-171. 6 _ 4) Ibid. p. 161-162 nævnes Obelitz, og hans synspunkter gengives.

9373

_ - _ _

_om de kunde begynde at føle deres Slavestand mindre trykkende;_vise mere Ærlighed, Fliid, Menneskekierlighed, større Frygt forGud, stadigere Haab om et bedre Liv". Han anser religionensudbredelse for at være af stor værdi og have så kraftig en virk-ning, at man vil høre "Negre fra Guinea ansee Frihedens Tab for_ _ len Velgierning, fordi de i Amerika havde lært at troe og haabe"Med dette synspunkt er Paludan dog meget nær ved at forsvareslavesystemet, idet han her påstår, at negrene opnår en forde1,(der kan opveje tabet af friheden, ved at blive transporteret..(ti1nieri1<a.2 _ 7 ' __

9 Bortset fra at påpege, at slaveriet er udtryk for en moralskdefekt hos europæerne, er Paludans argumentation på intet stedrettet direkte imod selve slaveinstitutionen. Hans mål er be-grænset til en mere human behandling af negerslaverne. Hanfremhæver, at negrene er europæernes medmennesker, og at de 3fra naturen er gode og uskyldige mennesker, der er i besiddelseaf både intellektuelle og moralske kapaciteter. Nok har neger-slaverne laster og begår ugerninger, indrømmer han, men de skalses på baggrund af den hårde behandling, de er udsat for, ogeuropæernes dårlige eksempel. Selve slaveinstitutionen anserhan som uden betydning herfor, hvilket også ses af, at hanmener, slaverne kan blive bedre mennesker gennem kristendommen.Han fordømmer rent moralsk den umenneskelige behandling, slaver-

; ' _ -

ne udsættes for, og er moralsk forarget over, at deres arbejds-kraft anvendes til produktion af luksusartikler, men såfremtslaveejerne behandlede negerslaverne mere humant, gjorde demtil gode kristne mennesker og lod dem producere nyttige varer,mener han tilsyneladende, at slaveriet kunne fungere tåleligt.5

Den tyskfødte læge Paul Erdmann Iserts (1756-1789) rejse-breve fra Guinea og Vestindien er nok det vigtigste danske bi-

1) Ibid. p. 158-159. *

2) Se herom Green-Pedersen (1972). 4 _. 9

3) Selv om Paludan tilslutter sig kravet om_slavehande1ens op-.hævelse, der fremføres i hans oversættelser fra 1790, ermålet imidlertid stadig begrænset til en mere human behand-

.ling af negerslaverne, thi slavehandelens ophævelse kan være_ pet nyttigt instrument hertil, da slaveejerne derved tvinges_= til at bekymre sig om slavernes reproduktionsbetingelser.

.'"_-"-

(1

_ 3s _

_ _ `

drag mod negerslaveriet og -s1avehandelen.l Isert tilhørtejligesom Ernst Schimmelmann den såkaldte Reventlowske kreds,der sværmede for Rousseau og "filosofferne", og oplysnings-tidens filosofi præger da også hans holdning til negerslave-spørgsmå1et.2 Ansat af Det østersøisk-guineiske Handelsselskabrejste han i sommeren 1783 til Christiansborg i Guinea for atvirke som læge. I 1786 forlod han Guinea og rejste til Vest- _

, . _.

indien. Da han i 1787 atter var i Danmark, arbejdede han forat anlægge plantager til produktion af sukker, kaffe, kakaom.m. i Afrika, hvorved eksporten af negerslaver til Vestindienkunne indstilles eller i det mindste indskrænkes. Gennem _Schimmelmann opnåede han betydelige støttemidler af Fonden adusus publicos til udførelse af sine planer og fik til opgaveat grundlægge en koloni med tilhørende mission i Aquapim. I _"juli 1788 rejste Isert så igen til Guinea, hvor han døde i _ 5 _januar året efter og dermed hans_planer.

Isert var ret godt belæst.4 Han er fortrolig med Encyclo-pedien5 og abbê Raynals "Histoire philosophique et politiquedes êtablissemens et du commerce des Europêens dans les deuk

___. _ _i___ _ _ _ _ . _

1) Paul Erdmann Isert: Reise nach Guinea und den Caribåischen0 Inseln in Columbien, in Briefen an seine Freunde beschrieben

9, (Kbh. 1788). _ 0 _ . 0 3 , _. _I Archiv for Statistik, Politik og Huusholdningsvidenskaber,

3.bd. (Kbh. 1797-98) p. 231-268 er trykt nogle "Dokumenter_ angaaende de af P.E. Isert foreslaaede Kolonieanlæg ved RioVolta". Af særlig interesse er her Schimmelmann og Brandts."Instruktion for Hr- P.E. Isert" p. 233-239 og Iserts "Ud-

_- kast til en Anordning for Kolonien" p. 255-262, begge over-__sat fra tysk til dansk. _ 7 7 0 _.

2) Om Isert som Rousseauelev se H. Debrunner: Ein Rousseau-. "Schuler in Afrika. Paul Erdmann Isert in Guinea 1783-1789

_ 3(Evangelisches Missions-Magazin, Neue Folge, 103 (Basel 1959) - p. 72-83). Artiklen lider desværre af en alvorlig kildetek-

_ nisk brist. Debrunner citerer flittigt Isert, men da han an-" 'vender den iranske oversættelse fra 1793 af Iserts bog og

herfra oversætter tilbage til tysk, bliver der tale om dob-* beltoversættelse Citaterne er da heller ikke helt i over-

_ ensstemmelse med originalteksten. . _;

3) Ehrehereh-Mhiier, iv, p. 322; srieha, X1, p. 249-25o. 4) Debrunner (1959) p- 73. ; _ 5)(Ieert (17ee), verterieht p. 1.

i _;_:4 _ ~= . - _ ix

i34d `

_ _ ' - ws

at unødvendig hårdhed mod negrene er forkastelig, men at hensynettil de hvides sikkerhed delvis tjener som.undskyldning.liHeromskriver Schmidt: "Til denne nødvendige Forsigtighed for personligSikkerhed regner jeg den Frygt og Afstand, som Negerne maae hol»des i fra Europæerne; altsaa den hastige, men nødvendige Straf,endog for smaa Fejl, som 'uudeblivelig maae paafølge med dem, jsom med Børn, i Fald man vil befrie dem fra haardere; den Underwkuelse af deres Lidenskaber, der hos dem, som ethvert umyndigtFolkeslag ere heftige, den Undgaaelse af for megen Fortrolighed eller Nedladelse til dem, som avler Hovmod, og kunde gjøre demtrevne til at bære Europæernes Aag;_men med alt dette taler jegdog derfor her ikke Ordet for dem, som stedse med Slavepidskeni Haanden ledsage deres Befalinger."2 Af egen erfaring vedSchmidt, at negrene langt fra er dumme eller uden følelse. Deer heller ikke onde og hævngerrige. "Længe skal man tyrannisere dem, inden de pønse paa Rebellion,... straffer man kun en Negeri rette Tid og med Maade, glemmer han snart Straffen, og er ipStand til at gaae i Døden for sin Herre."3,Negerslaveriets moral~ske berettigelse viger Schmidt imidlertid udenom at behandle,men nævner kun problemet.4 et f iik j fck de

, Den første egentlige kritiker af negerslavernes sociale kårvar præsten Peder Paludan (l755-l799), der i en artikel fra l784opfordrede de vestindiske kvinder til at gøre deres indflydelse Sover for deres mænd gældende og overtale dem til at behandlenegerslaverne mere humant og udbrede kristendommen blandt demfor at give dem håb i tilværelsen.5 I modsætning til Obelitz,der påstår, at kvinderne er hårdere ved slaverne end mændene,

l) Johan Christian Schmidt: Blandede Anmærkninger, samlede paa og, over Ejlandet St. Kroix i Amerika (Samleren, et Ugeskrivt, 2.bd

(Kbh. 1788) p. 198-206, 2l4~250, 259-263). td Schmidt blev født i Dresden. Tog kirurgisk embedseksamen i l767

t og muli is senere medicinsk eksamen inden han rejste til Vest-indien %Éhrencron~Müller, VII, p. 247). ø ø“

2) Ibid. p. 22s_229. , 3) Ibid. p. 232. , , v 4) 1bid. p. 229. Abbë Raynai nævnes p. 228. , j 5) Peder Paludan: Brev til Damerne paa de vestindiske Øer (Biblio, thek for det Smukke Kiøn, l.bd. 2.hft. íkbh, l784) p, l45+l72)

_ - \ _ _

X4,1/

:u;_'..3 I.: 'f

så 39_. _ sø _'_`

_ _ _ _` _

Indes".l Endvidere har han kendskab til den britiske antislaveskI.

ribevægelse og refererer til Thomas Clarksons "An Essay on the _Slavery and Commerce of the Human Species".2 Endelig har hanlæst L.F. Römers "Tilforladelig Efterretning om_Kysten Guinea".3Han er levende interesseret i menneskets historie og mener,"dass es jedem_historischen Schriftsteller heilig seyn sollte,die Sitten und Gebräuche Wilder Nationen aufzubewahren". Selver han lykkelig for at kunne bidrage hertil med sin bog. MenIsert var først og fremmest naturvidenskabsmand. "Die Haupt-Triebfeder, die mich nach Guinea, und hernach nach Westindien Sbrachten, war ellein die Naturgeschichte,"4 ' f

A S På linie med.oplysningstidens antislaveriforfattere er Isertmodstander af slaveriet, eftersom ejendomsretten over andre men~nesker er uforenlig med både naturens love og menneskets samvit~tighed.5 Han kritiserer meget skarpt planternes behandling afdnegerslaverne. "Die gewöhnliche Behandlung dieser Elenden ingdiesem Lande, vorzüglich derer, die in die Pflanøungen kommen,übersteigt alle Menschlichkeit." Planterne presser så meget _arbejde som muligt ud af negrene, der begynder deres arbejdeallerede før solopgang og må slide til langt ud på aftenen. cBombaens pisk holder dem hele tiden til arbejdet. De får.spar»som og elendig kost og bor dårligt. Disse forhold forårsager enhurtig nedbrydning af negrene og bevirker, at mange dør tidligt.Ofte er negerslaverne udsat for direkte mishandling og sardis-tisk behandling, men ingen omgår dog sine slaver mere barbariskend de frie mulatter. På denne baggrund fremhæver Isert, at"zu den meisten Vergehungen der Neger, sind die Weissen selbstSchuld", og han stiller sig derfor meget forstående over for,at de vestindiske negerslaver af og til gør oprør. Han kalder kdet endda et naturligt indfald.6 å 2 d msi

l) Ibid. p. 26, 305, Vorbericht p. 2.

2) Ibid. p. 199, 202.3) Ibid. p. l8.

4) Ibid. Vorbericht p. 2-3. 2

,5) Ibid. p. 339.

6) Ibid. p. 332-336. __ ___ _ __ _ _ _

_ _ [

I 40

_ _ ' - `

tntd Selv om Isert i flere tilfælde retter kritik mod negrenes; ;

kultur og religion, udviser han dog betydelig større forståelseherfor end andre forfattere.l Han tilbageviser en række af Sslaveriapologeternes ofte fremførte påstande om negrene. Hankan således ikke acceptere den påstand, at negrene slet ikkeer utilfredse med at være i Vestindien. Det er muligt, at de

0

bedst stillede husslaver ikke har lyst til at komme tilbage tilAfrika, hvis de fik mulighed herfor, indrømmer Isert, for iAfrika kan de nemlig risikere at blive solgt igen uden nogen vtgaranti for at opnå en lige så god status, som de har nu. Mark-_

' n

negrene derimod ville med glæde vende tilbage.2 Han vender sigendvidere mod opfattelsen af negrene som mindre intelligente 'end de hvide. "Kommen Sie,... nicht mit Affenbastarden: diesliesse sich nur als denn hören, wenn die Neger nicht die Ver-nunft Fähigkeiten hätten, die, wenn sie nicht generell_den IEuropäern übertreffen, ihn doch in allem gleich sind."3 Opfat~telsen af negrene som halstarrige og fordærvede mennesker,der er tilbøjelige til tyveri, drikkeri og alle mulige andrelaster, kan han heller ikke godtage. Hvis negrene er fordærvede_ -2 _

skyldes det europæerne, mener Isert. Beboerne i det indre Afrikaer uskyldige og redelige mennesker. Kun hvor europæerne og deresvarer er trængt frem, og det vil sige fortrinsvis ved kysten,er negrene blevet fordærvede.4 Isert fik selv lejlighed tilat rejse ind i landet, hvor han besøgte Aquapim, hvis befolk- _

~

ning "lebte noch fast, wie in der ersten Unschuld im Paradise,mit einem geringeren Unterschiede“.5 Her møder han menneskermed en helt anden mentalitet end de fordærvede kystnegre. Isærvar han imponeret af indlandsnegrenes gæstfrihed. "So schlechtman mir die inländischen Nationen abgemahlt hatte, so fürtref~lich fand ich sie. Sie Haben eine ungleich bessere Denkungsart,wie die Neger des Strandes, die mit den Europäern bekannt sind,

0 .

. , .

_ .._. '

l) Ibid. p. 87, 177, 2l7~2l8,

2) Ibid. p. 337-338._ _

3) Ibid. p. 202. 4) Ibid. p. 336-337.5) Ibid. p. 287. _fo mv 2., d \

1

41 I

, ` _ ' \ _

und einer grossen Grad der GaStfreyheit.Fl NaturvidenskabsmandenIsert følte sig virkelig som i Paradiset. Landskabet "ist noch

I I . Q

durchaus waldigt, aber sehr reizend. Berge, Klippen und Thälerwechseln-in einer schönen Ordnung mit einander ab. Das frischeWasser, dass in vielen der Strandgegenden so selten, und soschlecht ist, ist hier überaus vortreflich. Nahe bey der Stadtspringt eine beständige Quelle aus einer Felsenwand, die ein dsehr Krystalklares und kühles Wasser hat".? Klimaet er betydeligbehageligere end ved kysten, og der findes et væld af forskel~lige træer, buske og planter.3 2 _ 7 __ _ .l.f*çi*f Modsætningen til de ufordærvede og ædle neger finder Iserti den kristne europæer - her i vestindiske omgivelser. På enaf de spadsereture han foretog for at botanisere og lære land-

_ - 0 _ _

skabet at kende, var han kommet ind på en plantage, men blevbrutalt jaget bort af mesterknægten, selv om han søgte at gøreham sit ærinde begribeligt. "'Then you may be an d-*d Rascalífantwortete er. But Sir, 't is the very first Day j am in theIsland, j know not the Laws yet, of it. If it is not allouded,_to walk on the ground of others, j am ready to leave it! ~,fYou ought to know it, Your Villainí immediatly out of my Plan»

4 tation or j'll shoot you as'a Dog1'." Denne oplevelse foranle~diger Isert til at udbryde: "O Rousseau, Rousseau, wie wenig Swerden deine heilsame Lehren hier geachtetl du, der du nichteinmal leiden kanst, dass der Mensch die Früchte des Landes,_die er selbst gebaut hat, allein für sich geniessen solle,isiehe hier ein Beyspiel, wo der Eigennuz so weit gehet, dasser nicht einmal den Fuss des Wanderers erlauben will, seinen,Akker zu betretení Wie verschieden war die Ausführung eines'Menschen von meiner Farbe, eines Christen! wegen die der wilden.Neger auf der Goldküstel Dieser untersagte mir auf seinen Akker

_ C 4 ` `

zu gehen, und jene räumen»Steine und Zweige aus dem Wege, damitich mich nicht verlezzen mäge."5 C P år _

l) Ibid. p. 296.

2) Ibid. p. 2s1.3) Ibid. p. 2s1-285.4) 1bia.Tp. 347-348.

_ _ _ \

5) Ibid. p. 349.

45_ _ _ ' . _ _

_ - _ \ . ,

togså det vestindiske slaveris ophør. Men når han mener, at tgeuropæerne korrumperer de ædle negere, og når han er modstan-der af slaveriet, er det imidlertid paradoksalt, han har tænktsig at anlægge plantager i Afrika og drive dem med slavearbejdeTilsyneladende er det fordi slaveriet er institutionalisereti Afrika, og at han anser det for umuligt at dyrke jorden udenen form for slavearbejde.l Isert tænker sig dog en noget mil-dere form for slaveri end det vestindiske. Slaverne skal nær-mest betragtes som livegne, og da slaveriet kun accepteres somnødvendigt for at dyrke jorden,.må de slaver, der købes til,__dette formål, ikke videresælges: hverken i eller udenfor kolo-nien. De tilhører bedriften. Det skal være tilladt at købeslaver af de slavehandlere, der eksporterer slaver til Vestin-dien. Bedriftens slaver har krav på ordentlige boligforhold ogen rimelig kost, og deres familieforbindelser må ikke brydes.Ægtefæller må ikke adskilles og børn må ikke fjernes fra for-ældrene. Slaverne skal være beskyttet af loven ligesom friemennesker, og deres herre har ikke ret til at mishandle dem.De har ret til at erhverve ejendom af enhver art, men kan ikke

v .

pådrage sig gæld eller indgå kontrakter uden deres herres bil-ligelse. De, der fødes som slaver, forbliver slaver, såfremtde ikke frigives, og når en slave har tjent i en vis årrække,opnået en bestemt alder og ikke længere er i stand til at ar-bejde, skal hans herre sørge for hans underhold, hvis han fri-

~ i 1

giver ham.2 2 ' vi I ~ _- - Iserts mål er uden tvivl en afskaffelse af slaveriet og

slavehandelen. Alligevel viger han uden om en radikal løsningmed sin plan om slavedrevne plantageanlæg i Afrika, hvis ind-_hold på flere punkter strider mod hans holdning. Men på bag-grund af negerslavernes umenneskelige vilkår både på planta-gerne og slaveskibene og hans opfattelse af slaveriet som u-retfærdigt, anser han negerslavernes oprør som forståelige ognaturlige. Under påvirkning af Rousseau betragter Isert tyde-ligvis negrene som ædle vilde i modsætning til de korrumperede

_

l) Ibid. p. 340. 7 ___ S « _ _.

2) Archiv for statistik, Politik og Huusnoidningsvidenskaber,i 3.bd. (1797-98) p. 256. 257-259. ' 7 i

42

_ _ ' \ ' _

Aj o~Ligesom Isert viser forståelse for, at negerslaverne i .fVestindien gør oprør, forstår han oprørene på slaveskibene,hvor negrene er stuvet sammen i dobbelt så stort antal endskibet er beregnet til at rumme og er udsat for en meget streng-og til tider barbarisk behandling. Hertil kommer negrenes frygt.De tror europæerne vil spise dem og lave deres hud til læder ogmale deres knogler til krudt.l Den store dødelighed under trans-porten til Amerika henfører.han til behandlingen af negrenesamt rejsens længde.2 ÉDoch, udbryder Isert, "wozu nütz es,dass ich meine Klagen über die unnatürlichste und ungerechtesteTraffik mit den Seufzern wakkerer Philosophen, über das grosse)unauslöschbare Laster.der Europäer, zween ganze Welttheile _Menschen, theils ausgerottet,-theils,verderbt zu_haben,'ver-Aeinige1.- Wäre doch nur ein Mittel möglich dieser fortdauren- toden Uebel Einhalt zu thun? An Wiedererfezzung ist freilich nichtzu gedenken." Isert overvejer derfor, hvordan problemet løses."Solten wir uns abgewöhnen Zukker, Caffe, Chokolade, und anderehiesige zum Luxus in Europa nun so nothwendig gewordene Artikelzu gebrauchen? Neinl das würde nur eine eben so grosse AnzahlEuropäer unglüklich machen, wie dadurch vielleicht Neger glük- _lich würden. Warum waren unsere Vorfahren nicht so vernunftig”Plantagen in Afrika anzulegen? Wo man hätte Arbeiter genug fürweniger Heuer bekommen könnenl... Afrika ist noch jezt der 2Welttheil, wo durch Anlegung der Pflanzungen eller der Produkte,die wir bis jezt aus Columbien in Europa erhalten sollen, dieschändliche Ausfuhr der Neger uas ihrem glüklichen Vaterlande,nach und nach, hemmen können."5 ' r ^y.d _

Til trods for sin uvilje mod slaveriet og slavehandelenanbefaler Isert ikke en afskaffelse af disse institutioner,men foreslår i stedet for med skyldig hensyntagen til de euro-pæere, der er involveret i slavesystemet, et projekt, som medtiden kan bidrage til slavehandelens hendøen og dermed måske

_ 4. . '

kl) Ibid. p. 305-307. Isert oplevede selv et slaveoprør på det, skib, han sejlede med fra Guinea til Vestindien. Se herom _

p. 310-316. t C 2_ __ d_- _' _- - _ - 0 _ 1 _ _ _ .

2) Ibid. p. 318.

_3) Ibid. P. 338-339. i_ 2 ~ - \

44_ - - _ . '_ _ _ . _

. ` I '

kristne europæere og påstår, at såfremt negrene er fordærvedeskyldes det forbindelse med europæerne. Endelig fremhæver han,at negrene er lige så intelligente som de hvide, og at langtde fleste negerslaver i Amerika helst ville vende tilbage tilAfrika, hvis de fik mulighed herfor. i“i l Asf* Pastor Frederik Plums (1760-l834) digt fra l789 er både enundsigelse af slavehandelen og vel også slaveriet samt en hyl-dest til Iserts afrikaplan. Plum udtrykker ikke specielle syns-

_ <

punkter om slavespørgsmålet, men fremfører argumenter, der bådefindes hos Paludan og Isert. Digtet behandles derfor ikke nær-mere her, men gengives i sin helhed som et udtryksfuldt litte-rært bidrag til negerslavedebatten.l 7 _ aí få å _ )

_ . . _ _

2 Imellem Stachirs og Cuenzas Bred _Et frugtbart Land, o Ven, udbreder sig, 'Hvor Millioner Skabninger, saa bød ANaturen, skulde nyde Livets Held AOg Menneskelighedens Ret, som vi;Men andre Mennesker_- o Rovdyr var det! -

f Har krænket denne Ret og Himlens Bud,Ved Gruesomhed og gierrig Voldsmands Kunst

f Forvandlet disse?Mennesker til Dyr,“ Og indbildt Verden, at de var ei meer.

Erindrer Du Dig ikke dette Land,~- Saa søg det i Europas Skiændsels, i 2 _

Uhevnet Undertrykkelses Annaler.Der staaer dets Navn paa allerførste Blad.

.Læs der, og gys, naar Sønner rives udFra Fædres Barm, og sælges. Følg dem hen

- Til Skibet. Hør den vilde Moders Skrig.Hun seer dem ikke meer. Et fremmed Land

2_ Skal see dem trælle sig ihiel, for din __ Og min forvænte Gane at fornøie.Alt svinges over dem Plantørens Pidsk.Hvor ønske de sig deres Brødres Lod, Som døde underveis af usund Luft I Skibets snevre Fængsel, eller og-Som bleve kasted* levende i Havet.Af vindesyge_Skipper, at han ei ,

2 Ved Døden skulde tabe deres Værd.En Hay opslugde dem paa Havets Bund;

Men Pest, og usund Luft, og denne Skipper,Og Hayen selv, der, sikker paa sit Hov,Forfulgte Skibet, dræbte dog med eet.

»

l) Frederik Plum: Til -_- (Minerva, et Maanedsskrivt, l789:III)cy(Kbh.) P. 264-268). A _ )_ _ ;'i 2. if _

_Og da han sendtes hid, at kiøbe Land,

_ ` _

. ; 2

Du læste hvad vor ædle Isert skrev Om disse Undertrykkelser; Dit HierteBlev varmt for Menneskelighedens Sag,Og tidt Du ønskede med mig, at han, 2Som vilde dette usle Folk saa vel,Og kiendte dets ulykkelige KaarDog maatte bruges til at lindre dem.

Og stifte her en Bye, da spaaede Du _Leonas sorte Sønner bedre Skiebne.Du saa i Haabet Virksomhed og Flid `Udbredes fra hans Colonie, og LadhedForsvinde for Cultur, og IndiensProducter blomstre langs med Voltas Bred.Naar Landets egne Børn ved skaansom TvangDen Jord, som fødte dem, at dyrke lærte,Og Eiendom og Frihed sig forhverved*,Da, troede Du, de skulde sætte PriisPaa Eiendom og Frihed, og formildes.` 2Da skulde Europæer iile did, 2“Ei for at røve Mennesker, som før, ÖMen_for at deele Jordens Frugt med dem; 'Og panisk Frygt for Himmelegnens GiftEi skulde dem tilbageholde meer. _ _

O det var kun en Drøm, det Held, Du saaeI Haabetå Barbariets Morderengel, OSom frygtelig med blodbestænkte VingerAlt længe svæved' over Afrika, 2Har dræbt vor Isert. Døden rev ham bortMidt i sit skiønne hæderfulde Liv,2 -Og, for at slette ud hvert Spor af ham .I Verden, alt, som kaldtes efter ham, 2Og kunde vidne om hans Existens, Bortrev den endnu Barn og Hustru med.

` v

.Omsonst han lagde denne store Plan ATil Danmarks hæder, og omsonst besad hanDet sieldne Mod til at udføre den. _tDen blev ei udført. Og naar ingen meerHar Mod, som han, har Lyst og Kraft, som hanAt vove Livet for at stifte Held, 12Og oversee et saa vidtløftigt Verk;Naar ingen meer, fortrolig med Naturen,Bekiendt med Landet og dets Sprog, som han,Kan gaae den Vei, han foreskrev, og VerketForvirres, eller og bestyres slet -Da skal hans Anlæg regnes med iblandtProjecterne, hvoraf vi har saa mange,Og Danmark glemme Isert, blot fordi-. _Ham Døden den fortiente Roes misundte.Ja selv hos Dig og mig skal Tiden snartDen levende Erindring slette ud 27_Om-hvad han var, som Menneske og Ven;Snart skal hans Liv os være, som en Drøm,Fordi han endte det i fierne Egn,2Og mange Graders Afstand fra hans GravAdskiller os. A 22, ;2 ,7_

4s

_ __ , ` _'- \

_. U .

; _ Dog lad hans Minde døe, ; tt 3% _;-.j. p-y` Hans Plan forstyrres, Barbarie og Vold' de

Udslukke hvert et Glimt af Lys, han tændte - t3 Skiønt Graven smuldrer hen ved Solens Brand,.

Og intet Monument dens Sted betegner,. _A Skal dog Leonas undertrykte Søn f 2

Udmærke det, og ofte vandre did, Og kalde ham sin Fader, sin Velgiører,

Og takke ham for det, han alt har giort; 3 2 Da skal Taknemmeligheds Genius

- Hans høie Klage høre, og forsones. _ _

Rektor Hans West (1758-1814) havde ligesom Isert forbindelsetil Ernst Schimmelmann, men med sin "Plan til ved et enkelt For-søg at befordre Mark-Negrenes Oplysning og Formildelse i Kaar' Lm.v. paa Eilandet St. Croix", der i det store hele var identisk

( med Negerhandelskommissionens reformforslag, havde Wests syns-vipunkter utvivlsomt større betydning i regeringskredse ens IseitsWest rejste i l788 til Vestindien, hvor han var blevet ansat somrektor ved det vestindiske skoleinstitut i Christianssted på St.Croix. Med henblik på en ophævelse af negerslavehandelen lod

ø

Schimmelmann ham samtidig undersøge forholdene i Vestindien. Ef-ter ansøgning blev West i l799 afskediget fra rektorembedet ogkonstitueredes i stedet som Notarius publicus på øen. I l802forlod han Vestindien for at blive konsul i Bruxelles, og i l805vendte han iiibaee iii Danmarr.l 1 f2 _ 3,

9 West formidlede sine synspunkter om negerslavespørgsmåletdtil offentligheden i to værker, hvoraf det ene udkom året før tbeslutningen om slavehandelens ophævelse og det andet året efterWest er meget fjendtlig indstillet over for negrenes person ogkultur. Han foragter deres seksualliv, der betegnes som syndigt,og mener at kunne fastslå "uden at hensee til deres udvortesOmstændigheder,... at de i Almindelighed ere lade, onde, stolteog for nærværende Tid meget tyvagtige".3 De er endvidere i be- _

1) tricks, xxv, p. 3s3; Trier (1904-05) p. 416, 425-427.2) Hans West: Beretning om det danske Eiland St. Croix i Vestin-“ dien, fra Juniimaaned l789 til Juniimaaneds Udgang 1790 (Maa-

vnedsskriftet Iris, 3.bd. (Kbh. l79l) p. l-88); Hans West: Bi-.. drag til Beskrivelse over St. Croix med en kort Udsigt over

St. Thomas, St. Jan, Tortola, Spanishtown og Crabeneiland 2(Kbn. 1793). 2 . 2-

3) west (1791) P. 43-44. 4s, so-

(_

482*

_ ' _ - ' ` _ _ '

_=1 West påstår imidlertid, at han hverken er tilhænger af slave-riet, da naturen ikke har givet det ene menneske ejendomsret overdet andet,l eller slavehandelen, da det er grusomt, "at Fædre,)Mænd og Mødre berøves deres Fødeland, Ægtefæller og Børn" foruforskyldt at blive_ført til Vestindien som slaver. Men, hævderWest, frihed er som enhver anden ting relativ, og hverken "den,.der lever i Naturens ukonstlede Tilstand“, eller den, "der er Slænket til Staten og dens Love", har fuldstændig frihed. Det erderfor ligegyldigt, "om de Negere, som her ere bundne til Herrerog Plantager, have Navn af Frie eller Slaver, naar de kun lideog behandles vel; ligegyldigt, om de sælges fra en Herre til en 3anden her paa Landet, naar de kun ikke tabe ved Byttet". Hertilkommer, at negrene har væsentlig bedre levevilkår i Vestindiengvend i Afrika, "thi deres Tilstand paa Kysten er saa slet, deres

-._ '

Liv saa usikkert, kort: deres hele Forfatning saa elendig.... De have altsaa i Tidens Længde ikke tabt, men dette bemyndiger 7ikke Christnen til at lægge Lænker paa Friebaarne Hænder og fø- tre dem fængslede over Havet til at dyrke hans Jord". Dog erslavehandelen i øjeblikket nødvendig af økonomiske grunde,2 ogsom en formildende omstændighed hævder West, at "mange Eieresyndes ved Godhed og Lemfældighed at erstatte dem Noget forTabet af det Gode, som Europæisk Handelsplan engang frarøvede _dem".3 Som det fremgår spiller de økonomiske forhold og hensynettil planterne den afgørende rolle for Wests argumentation, menhan retfærdiggør samtidig slaveriet og slavehandelen ved at gøredet til et spørgsmål, om negrene opnår en fordel eller ej vedat blive transporteret til Vestindien, ligesom hans relativise-ring af friheden bliver gjort til et spørgsmål om god ellerdårlig behandling af slaverne. 2 “ ”_

_ O _

Det gennemgående tema i Wests værker bliver derfor en på-visning af, hvor godt planterne behandler negerslaverne. Sammen-lignet med de kår, Europas bønder og frie tjenestefolk lever 4 under, er negerslavernes vilkår langt mere betrykkende. "Ingen-

- _

1) west (1793) p. 9s-99. 7 2) West (1791) p. 57-58.

3) WGSV (1793) P- 99. ' - .-,.

4) west (1791) p. 44-45; west (1793) P- 59. 65. 71. 84.\85.

47

' . 1 - ' _ 2

siddelse af et stærkt temperament, som West dog til dels til- vtskriver klimatiske forhold, men dette temperament er en medvir-_kende årsag til "de mange Grusomheder og blodige Optoge.... mel-2lem Afrikas Kongeriger", og "St. Domingos Gyseligheder" bekræf-ter, at det let udløses.l Negrenes intelligens er meget ringe,hævder West. De er nærmest at sammenligne med børn og er ikkei stand til at "fatte abstracte Begreber". Men de har trods altmulighed for at komme ud af deres vildfarelser gennem en grundigoplæring i "sand Christendom fra barndommen.2 Ikke nok med atnegrene er europæerne underlegne rent moralsk og åndeligt, deter det også rent fysisk. West finder, at "de ingenlunde besiddeden Grad af Legems Styrke, som Nordboerne paa deres Sted. Ikkedisses stærke Muskler, ikke de brede Skuldre eller det Udseende, 3 asom viser nordisk Kraft, kan ventes hos denne Folke Art". Selvom disse kraftige nedvurderinger ikke anvendes direkte icetforsvar af negerslaveriet, bidrager de dog sammen med Wests _mere direkte argumenter hertil. _ ~ os _ - t 2

æg' Efter Wests mening er Vestindien af stor økonomisk betydningfor Danmark, og under de nuværende omstændigheder, hvor plantage-

. : _

drift kun er mulig ved hjælp af menneskehænder og således særde-les arbejdskraftkrævende, er slaveriet en forudsætning for kolo-nisystemets opretholdelse. En ophævelse af slaveriet vil betyde,at plantagedriften må indstilles med deraf følgende tab for bådeprivate og staten. Da negerslaverne desuden ikke er i stand tilat reproducere sig selv, hvilket efter Wests mening skyldes kli-maet, negrenes usædelige levned og fødevaremangel forårsaget afxflere misvækstår, og "saa længe man ikke udfinder en anden Maadeat drive Sukker-Avlen paa, eller Plantagerne ikke skal ligge øde,saa meget mindre, som store strækninger paa St. Thomas og St. Janendnu ligge udyrkede af Mangel paa Negere og Velstand, og de_fleste Plantager her paa St. Croix ikke ere saa vel besatte medArbeidere, som den fuldkomne Jorddyrkning kunne udkræve", er

4 _ _også slavehandelen nødvendig i øjeblikket.

^ _ 0

l) West (1793) p- lO2-103. K 1

2) west (1791).p._47, 51; west (1793) p. 55, 113.3) west (1793) p. 25>26. 2 _ _4) west (1791) p. 53. 56, 38; west (1793) p. 105.

_ #2, __ “ ~ ' . \ _ _ ' _

lunde maae man troe,íat disse Trældbundne mangle den Frihed,2Tienestetyende have i Kiøbenhavn. De gaae ud i Byen, naar devil, de have hver sit_Kammer og er ganske uden for Fællesskab,for at kunne modtage deres Mænd, de handle, kiøbe og sælge ef-ter Godtbefindende; de kunne lave dem selv, hvad Mad deres Lystog Fortieneste tillade dem; de faae foruden andre Provisionerhver Dag friskt hvidt Brød, i det ringeste saa godt, som det.bedste Franskbrød, der nogensinde har været paa Kongens Bordo.s.V.."l Husnegrene har kun ganske få pligter, og deres ar-bejde "er delt imellem saa mange Hænder, at det snarere kan. 2kaldes Tidsfordriv end Arbeide".2. 2 K t,

Y Som et yderligere argument for slaveriets beståen påpeger.West de ulykkelige forhold, der vil opstå ved negerslavernesfrigivelse. Såfremt planterne drev deres sukkeravl ved friarbejdskraft, "hvorved skulde da disse mangfoldige Mennesker ternære sig, naar de ikke altid havde Arbeide; eller skulde velnogen, som kiender deres Naturel, kunde troe, at de arbeidedelænger, end Nøden tvang dem? og hvo vilde drage omsorg for dem,naar de bleve gamle og affældige", spørger han.3 Friheden villeblive en ulykke for både negrene selv og samfundet, og som en _, 4 2 7 . 4forsmag herpa henviser West til de arbejdsløse frinegre pa øerneDa flertallets vel derfor bedst varetages inden for de eksiste-rende rammer og med hensyntagen til negrenes ringe fatteevne,der næppe straks kan indse, at med nye rettigheder følger derogså nye pligter, mener West, fornuften byder at handle medforsigtighed og undgå pludselige omvæltninger. Negrenes tarvskal forsøges varetaget på den bedst mulige måde inden for deeksisterende rammer, ja West anser det ligefrem for at væreplanternes pligt at fremme slavernes vel, da slavernes arbejde_jo befordrer planternes vel, og statens pligt at forene beggesvel "saavidt begges kan bestaae".5 West er dog således ikke i2

~ _

1) west (1791) p. 47. 2) west (1793) p. 6o. 3) West (1791) p. 54.

4)”WeSf (l793) P- 59 2, S. «

5) Ibid. p. 85-86, 113-114, 152. ) .

3 _35O

5 _^ - V _ '-

tvivl om hvis vel, der først og fremmest bør varetages. Forbed-ringer af negerslavernes kår må gennemføres uden "at berøveEierne deres Rettigheder, som Lovene have betrygget dem", ogstaten har ikke "Ret til at bortgive det som ikke tilhøre Sta-7ten".l I det hele taget mener West, at det er forkert at lasteplanterne for deres af staten lovligt erhvervede rettigheder ~og "ansee Neger-Eierne, som skyldig i Constitutionen, som Usur-pator og som den, der alene er at laste for dens brud mod Natu-ren". Ansvaret er derimod statens. "Hvo indbød fremmede Colo-nister, og gav Sanction til deres Rettigheder? Hvis Flag vaierpaa Christiansborg og Fredensborg.for at beskytte Slavehandelenpaa Kysten? Hvo gav Hyldest til de Rescripter, som satte dennestore Afstand mellem Tiener og Herre? Var det Indbyggerne ellerRegieringssystemet?," spørger West.2 «\_ om _ t A, '~' Men eftersom slaveriet strider imod naturens lov, er Westimidlertid overbevist om, at det før eller siden vil "frembrin-ge mislykket Værk". For at hindre dette fremsætter han nogleforslag til "disse Medmenneskers nærmere Indlemmelse i det bor-gerlige Selskab", hvilket dog må ske under hensyntagen til denprivate ejendomsret, kolonisystemets økonomiske betydning ognegrenes temperament og fatteevne. Han ønsker sine forslag gen-nemført på en enkelt plantage ved hjælp af statsstøtte. Såfremtforsøget falder heldigt ud, er det så hans håb, at planternevil tage ideerne op og gennemføre dem på deres plantager. Iføl-ge Wests forslag skal der oprettes skoler, hvor negerbørneneskal indvies i den kristne moral og indprentes negrenes pligterover for Gud, konge, øvrighed, deres herre, lærer, hvide og 3mednegre. Desuden skal der en gang om ugen holdes gudstjeneste.for både gamle og unge. Der skal gives frihedsbrev og sædvanligunderhold på plantagen til gamle negre, der i tidens løb har 3udvist god opførsel. For at befordre forplantningen og dervedsikre slavebestandens størrelse, skal negrenefgennem materielleopmuntringer formåes til at indgå ægteskab. Ligeledes skal demødre, der har født seks levende børn "af hvilke det ældste 3maatte være l2 eller 14 Aar, og det yngste ikke under 6 Aar",

1) Ibid- p. s5, 105. 2) Ibid. p. 121. 2

__,.____

51

_ V _ \ '

_frigives. Endelig skal afrikanerne opfordres til frivilligt at:emigrere til Vestindien, hvor de skal loves frihed, jord ogunderstøttelse, når de har opfyldt deres forpligtelser. Det erWests håb, at disse foranstaltninger kan give grundlag for og..resultere i slavehandelens ophævelse.l å H iGrundlaget for Wests holdning til negerslaveriet og negerslave-handelen er tydeligvis den private ejendomrets ukrænkelighed _og koloniernes økonomiske betydning for Danmark. Desuden spil-ler hans negative syn på negrenes2moralske, åndelige og fysiskeikapaciteter og hele deres kultur en rolle. Selv om han hverkener tilhænger af slaveriet eller slavehandelen, anser han enhverforanstaltning, der antaster planternes engang erhvervede ret-tigheder og de økonomiske fordele, der er forbundet med koloni-systemet, som uacceptabel. Kun_hvis det bliver muligt at dyrkeplantagerne på en mindre arbejdskraftkrævende måde, kan slave-riet ophæves, men det berører han ikke nærmere, og kun hvisnegerslaverne bliver i stand til at reproducere sig selv, kanslavehandelen afskaffes. Planterne er imidlertid uden skyld inegerslavernes manglende reproduktionsevne, der henføres tilnegrenes usædelighed og klimatiske forhold. Problemet løsesderfor først og fremmest ved at højne negrenes moral og leve-vis. Efter Wests mening kan planterne i det hele taget ikkedlastes for noget. De forvalter deres lovlige rettigheder på,bedste måde, og han søger at påvise, at negrene har det godti Vestindien og meget bedre end i Afrika, så det ligefrem er)en fordel for negrene at blive transporteret til Vestindiendsom slaver.. 2 - ~2) .* 3 3 G _

Indtil vedtagelsen af den danske slavehandels ophævelsedomineres negerslavedebatten klart af en afstandtagende hold-ning til slavesystemet. Både Paludan, Isert, Plum og forfatternetil de oversatte artikler forholder sig kritisk, mens Obelitzog Schmidt har et mere ureflekteret forhold til negerslavespørgs-målet, som de i øvrigt ikke behandler videre dybgående, og kunWest gør sig til talsmand for slavesystemet. To tilbagevendende

1) West (1791) p. 58-59; West (1793) p. lO4~l08, 112-113.

52

. _ _ _ _ _ _ ` _ _

)}« emner i debatten er spørgsmålet om negrenes intelligens og ka-f rakter samt deres kultur og negerslavernes sociale forhold i

Vestindien. Bortset fra West, der mener, at negrene har det-bedre i Vestindien end i Afrika og bedre end bønder og tjeneste-folk i Europa, og at det derfor er en fordel for dem at blive

2 transporteret over Atlanten, er der udbredt enighed om, at sla-A2 verne bor elendigt, får dårlig og utilstrækkelig kost og behand-

, les hårdt. Isert mener på denne baggrund, at negerslaverne der- for med glæde ville vende tilbage til Afrika. Obelitz og Schmidt

2 anfører dog, at hensynet til planternes sikkerhed kræver en 2istreng behandling af slaverne, men tager begge afstand fra u-t

iinødvendig hårdhed. Der er ligeledes udbredt enighed om, at 21)) negrene er lige så intelligente som europæerne, at de har følel-

(~* k ser og er gode mennesker. Såfremt slaverne har laster eller er,° onde og hævngerrige, er det de hvides egen skyld, fordi de be-

“ handler dem umenneskeligt, eller som Paludan og Isert fremhæver,2 A fordi europæerne selv er fordærvede og dermed har en dårlig ind-5 flydelse på negrene. Obelitz mener også, at negrene egentlig er(_ gode mennesker, men negerslaver er onde, og derfor er det nød-

\

_ 'vendigt at behandle dem.strengt. Som den eneste hævder West, at, _

dnegrenes intelligens og karakter er ringere end europæernes.Endvidere er negrene også fysisk underlegne. Han foragter neger-

~ slavernes seksualliv og er sammen med Obelitz fjendtlig indstil-~ let over for negrenes kultur. Indirekte udtrykker Paludan også

_ foragt for negrenes kultur ved at ville påtvinge dem kristen-(24 dommen og hævde, at kristendommen kan erstatte tabet af friheden

t __ Ingen forfatter - heller ikke West - anser slaveriet ellerslavehandelen for at have nogen moralsk berettigelse. Ifølge

'Isert og West er slaveriet uforenligt med naturens love ogslavehandelen er grusom og barbarisk. For Paludan er slaverietamoralsk, og han er forarget over, at negrenes arbejdskraft an-

2 Avendes til produktion af luksusartikler. I nogle af de oversatteartikler_hedder det, at slaveriet og slavehandelen er uretfærdigog hverken i overensstemmelse med fornuften eller guddommeligeog menneskelige love. Isert og nogle af de oversatte forfatterefremhæver desuden, at slavehandelen har en skadelig virkning i

A Afrika. Men til trods for disse opfattelser findes der ikke et 'formuleret krav om slaveriets afskaffelse. Derimod diskuteres

53_ - _

. _ _ _ _ ,`

slavehandelens afskaffelse. I de anekdotisk prægede oversatte.artikler er der ligefrem en tendens til at idealisere den godeslaveejer. Alle slaveriets dårligdomme opfattes nærmest som etudslag af den enkelte slaveejers slette og negative holdning,og flere oversatte forfattere mener sammen med Paludan, at deter muligt at skabe tålelige forhold for negerslaverne ved atændre planternes holdning. C _ 2 _. _ 2 x

Et af de største problemer i Vestindien var negerslavernesmanglende selvreproduceringsevne, der ifølge Paludan, Isert ogoversatte forfattere skyldes slavernes dårlige kår, mens Westangiver klimatiske forhold og slavernes usædelighed som årsag)og dermed fritager planterne for ethvert ansvar. Selv om hantilslutter sig, at slaveriet og slavehandelen ingen moralskberettigelse har, mener han alligevel, at ingen af delene kanafskaffes i øjeblikket. Der er store økonomiske fordele for-Gbundet med kolonisystemet, mange mennesker lever af det, ogkun ved hjælp af slaveriet er det muligt at dyrke øerne. Kun,hvis det bliver muligt at dyrke plantagerne på2en anden_måde,kan slaveriet afskaffes, og kun hvis negerslaverne bliver selv-

ø _ ,

reproducerende, kan slavehandelen afskaffes, men enhver foran-staltning hertil, der krænker planternes engang erhvervede ret-tigheder, er uacceptabel. Hertil kommer, at slaverne ikke eri stand til at klare sig selv, hvis de blev frigivet, og erderfor bedst tjent med den nuværende ordning, siger han. Palu-dan behandler ikke slavehandelen, men opfordrer kun til atbehandle negerslaverne mere humant, fordi de er mennesker. AIsert foreslår med skyldig hensyntagen til de europæiske in-teresser, der er involveret i slavesystemet, at anlægge plan-tager i Afrika, hvorved slavehandelen med tiden vil blive over-flødig og det vestindiske slaveri måske afskaffes, men han an-ser det desuden for slavernes naturlige ret at gøre oprør ogaltså selv skaffe sig friheden. I de oversatte artikler opfor-dres planterne til at behandle negerslaverne bedre og dermedoverflødiggøre slavehandelen. Samtidig appelleres der til plan-ternes egennytte ved at anføre, at bedre behandling giver ro-ligere og mere tilfredse slaver, og at indfødte slaver arbejderbedre end importerede. På den anden side vil slavehandelens af-skaffelse tvinge planterne til at behandle slaverne bedre.

P54

iv

NEGERSLAVEDEBATTEN EFTER NEGERSLAVEHANDELSFORBUDET AF l792

' ` _ .;

kr Mindre end en måned efter Danmark den l6. marts l792 vedtogat ophæve slavehandelen, offentliggjorde Negerslavehandelskom-missionens sekretær Ernst Philip Kirstein (l759-l834) i Minervaen oversættelse i uddrag af kommissionens på tysk affattede be-tænkning af 28, december l79l.l Vel sagtens af hensyn til de

, .|

interesser, der var involveret ijkolonisystemet, og specielt pplantageejerne havde Kirstein imndlertid manipuleret kommissio~nens betænkning ved at udelade passager, der omtaler slaveriets

_ ' .;f?_ _

afskaffelse, hvilket kommissionen fremhævede som det endelige'

mål, samt foretaget forskelligå tillempede oversættelser ogi1 _ :__

udeladelser af enkeltord. Kommissionens betænkning var såledesmere vidtgående end Kirsteins uddrag lader ane.2 Kirstein biædrog selv til negerslavedebatten med en artikel på tysk om iSaint Dominque, der dog mest behandler administrative og øko-nomiske forhold.3 For at offentligheden skulle forstå, hvorvigtigt det var, at negerslavehandelen nu blev afskaffet, ogeftersom Kirstein i sit uddrag ikke berørte slavehandelens »følger og grusomheder, kompilerede forfatteren og embedsmandenChristen Henriksen Pram (l756-l82l) på grundlag af de engelskeabolitionister Faloonbridge og Clarkson, franskmændene abbê

~

l) Ernst Philip Kirstein: Udtog af Forestillingen til KongenK angaaende Negerhandelens Afskaffelse (Minerva, et Maaneds-

skrivt, l792:II (Kbh.) p. 43-86). Udkom også på tysk med» titlen: Auszug aus der Vorstellung an den König Wegen Ab- t

p vschaffung des Negerhandels für die Dänisohen Staaten (Deutsches Magazin, 3.bd. (Altona l792) p. 626+684). '

2) Trier (1904-05) p. 429-431. 3) Ernst Philip Kirstein: Uebersioht der Insel St. Domingo vor

KM der Revolution (Deutsches Magazin, 4,bd (Altona l792) p.i p

. _ ` _

Haynal og den protestantiske præst Frossard, tyskeren professor' .v

Sell og Iserts skrifter en fremstilling heraf, som blev trykti Minerva.l Det har sandsynligvis været en udbredt opfattelse Si mange kredse, at negerslavehandelens ophævelse ville resulterevi økonomisk ruin og slaveoprør, for i juni l792 forsøgte sekre~'tær i Generaltoldkamret Johan Philip Hosenstand-Goiske (l754-Sl8l5), hvis synspunkter vist nok kan betragtes som udtryk foropfattelsen i ledende kredse, at gendrive disse synspunkter ogforsvare forordningen i en artikel i Borger-Vennen.2 ,

S Danmarks ophævelse af negerslavehandelen kom også til ud-tryk på litterær vis. Efter en lovprisning af landboreformerne,og kornhandelens ophævelse skriver en nær ven af familien Schim-melmann diplomaten og digteren grev Friedrich Leopold Stolberg(l750-l8l9) således herom i sin ode fra l792 "An den Kronprin~zen von Dänemark":3 K S ic_ ` .i ; I .f

_ _ . . .

_ Von Menschen kaufte Menschen der Mensch, und WardEin Teufell - Wer vermag den getrübten Blick S iZu heften auf des armen Mohren K i K. S

, Elend und Schmach und gezuckte Geissel?c, P Å_ ',- _ -

_ Auf's schwangre Weib, des jammernd die Hände ringtM Am krummen Ufer; ~ thränenlos starret sie '

_Dem fernen Segel nach; noch schallt ihr -Dumpf in den Ohren das Hohngelächter. ,,

Des Treibers, noch der klirrenden Kette KlangUnd ihres Mannes Klage, das AngstgeschreiDer jüngsten Tochter, die der Wüthrich

_Ihr aus umschlingenden Armen los riss. ~

=~*fDu setzest Ziel dem Gräuel, ein nahes ZielíErröthend staun' und ahme dem Beispiel nach

vi Der Britte, will er Werth der Freiheit _ Seyn, die auf Weisheit und Hecht sich gründet.

_ K r _ (p. 106-107).

l) Christen Henriksen Pram: Om Negerhandelen (Minerva, etMaanedsskrivt, l792:II (Kbh.) p. Bll-378).

2) Johan Philip Rosenstand-Goiske: Brev fra Landet (Borger--_ vennen, 4.ba. (kbh. 1791-92) p. 331-337). Jfr. Trier (19o4~

05) P- 45l~452- i it, _

(3) Friedrich Leopold Stolberg: An den Kronprinzen von DänemarkK S(Gesammelte Werke der Bruder Christian und Friedrich Leopold

,,iiGrafen zu Stolberg, 2.bd. (Hamburg l82l) p. lO3-l07). S S

(_

_i56

_ _ ' , '

_ ` ' . > _

_ _ - ' x » _

Og i et digt fra l793 om "Kongerne paa Jorden" af Peter AndreasHeiberg (l758-l84l) hedder det om Christian VII:l `: vi

C Dannerkongen ædelt tænker, ` y:Han Fornuftens Stemme lød: _:Tankens, Bondens, Negrens Lænker K

:w Han med ædel Kiekhed brød. : Dette Tvillingrigets Sønner ~

j Med Erkiendtlighed paaskiønner.A Længe leve Christian:

_ j Ä C 3 l ` (p. 96),. S. , “ _ ; _ _

Begejstringen er ikke mindre i Thomas Thaarups (l749-l82l)syngespil "Peters Bryllup" fra samme år.2 På sin rejse har kaptajn Peter reddet negeren Martin fra undergang på havet ogbringer.ham nu med hjem til landsbyen. Martin fortæller, athan er fyrstesøn og elskede fyrstedatteren Isin, men den dag“de skulle fejre bryllup, blev de begge fanget og solgt somslaver til hver sin herre. I sin vise synger Martin:

_ Hvad har den stakkels Neger gjort,At den blanke Mand ham hader? SEr han ond for han er.sort?

_ 3 Er Gud ikke Alles Fader? S3 01 beklag den sorte Mand,

Han er Træl i fremmet Landl

p Negres, Christnes, Alles Gud!- Vældig Blankes Hjerte røre, ~

3 :At en Brudgom fra sin BrudC De ej meer til Trældom føre.

O1 beklag mig sorte Mand,Har ej Brud, ej Fædrelandl

H' _ V (po 55*56)0 _ n' '

Det viser sig imidlertid, at Peters bådsmand Jon har truffet _Isin hos en elskelig slaveejer på St. Thomas. Martin vil straksrejse til København for at sælge sig som slave, så han kan købeIsin fri, men får at vide, at: 4 3 3 ~; 3 ,

^ _ J

>

l) Peter Andreas Heiberg: Vise i Anledning af den 29. Januar 1793 (Minerva, er Maanedsskrivt, 1793:I (kbh.) p. 94-96).

2) Thomas Thaarup: Peters Bryllup. Et Syngespil iSTo Akter 3(Kbh. 1793). _ _

at ix,

ae57_ p

, _

. I _ _ . -` _

f\”gI Danmark er den onde Mand kun Slave, «i_, Her sælges ingen Mand, min gode Martin:

_ End mere bør du vide, at vor KongeHar indskrænkt Slavehandel med de Sorte!

_ Og eengang vil den Handel reent ophøre. (p.sv>.

4 Senere i stykket, der ender med de bedste forhåbninger om, at5 Martin vil blive genforenet med Isin, udbryder Martin:

1

. ~ e

, , -

~ .

3 Nu, Gud velsigne jer: jeg kan ei meerelO1 kommer jeg engang til mine Landsmænd,

_ Og de skal signe eder ædle Danske: :_'Ja jeg skal lære dem at dyrke Bomuld, Cet Og Riis, og Sukkerrør, og Korn, og Frugter!

_ Saa kan de handle med de danske Skibe.(“W,, Og naar vi samler os til Fryd i Høsten

~*_1 C Skal jeg gjentage glad for mine Landsmænd,S 3 At Danmarks Konge var den første Konge,

`* Som hævede den lede Slavehandel;Velsign ham og hans Æt, Naturens Fader!

S : e * 3 _ (p;-58)- `

Endelig skal nævnes Frederik Høegh-Guldbergs (l77l-l852) syngefn _ - .

_, spil "Lise og Peter“, også fra_l793, hvor den unge rigmandii Frits Villiams negertjener Andreas beretter om, hvordan han

blev gjort til slave.l _ _ , 1,. _ som bekendt ergumenterede Here west 1 ein bog fre 1793 fer

4 _ negerslaveriets og negerslavehandelens øjeblikkelige nødvendig~_ hed, men anbefalede dog en ophævelse af slavehandelen med tiden.

(~; Den mest markante fortaler for negerslaveriets og negerslavehan~*”W delens bestaen var imidlertid officeren og tidligere plantage«

"`ejer 1 Vestindien Peter Letheriue orhe1m (1753-1827). Frempre- ;vokeret af en anonym forfatters artikler fra l797 i Politisk

_ og physisk Magazin, hvori der rettes et skarpt angreb på de _C Vestindiske Øers embedsmænd og plantere, der beskyldes for egen-

( nytte og økonomisk svindel på den danske stats bekostning, ogpåstås, at kolonierne generelt er en underskudsforretning,2 ud+

^ I ,

l) Frederik Høegh-Guldberg: Lise og Peter. Et Syngespil i To _Akter (kbh. 1793). se p. 38-41, 54-55.

S 2).Anonym: Breve fra St. Croix (Politisk og physisk Magazin.C *i, Et Maanedsskrivt, 9.bd. (Kbh. l797) P. 257-274, 385-408).

C Brevene indeholder intet om negerslaveriet og ~slavehandelen.

58

_ n, _

gav Oxholm samme år et skrift for at rehabilitere embedsmændenejog planterne samt argumentere for øernes økonomiske betydning.lSkriftet er således et forsvar for kolonisystemet, og Oxholmbenytter sig af lejligheden til at forsvare negerslaveriet og _negerslavehandelen, thi "nu omstunder er en overspændt Mennes-kekiærligheds daglige Raab og Mængdens efterabende Lune, atdadle og finde Feil ved Koloni~Systemet i Vestindien,... Og Singen har hidtil anseet det Umagen værd at besvare dem".2 Ox-_holm blev senere.involveret,i endnu en polemik. På foranledningaf Minervas udgiver professor Knud Lyne Rahbek (l760-l830) frem~satte,RosenstandaGoiskeni.l805'under anonymitet'sine_synspunkterom slaveri og slavehandel.3 Året efter kom Oxholm med et modind-læg også i Minerva,4 og polemikken_afsluttedes med Rosenstand-Goiskes svar herpå samme år.5 Ligeledes i l806 udgav købmand og

å Å ` ~ - I _ ' _

tidligere guvernør i Guinea Andreas Riegelsen Biørn (ca. l748~l82l), hvis synspunkter lå tæt op ad Oxholms, et lille skriftom slavehandelen.6 Professor Rahbek bidrog selv til negerslave~debatten med flere indlæg. I l803 skrev han i Den danske Tilskueiom abbê Delilles holdning til negerspørgsmålet. I Minerva rede-. 3

gjorde han i l804 for en sag, hvor Højesteret havde dømt en __ _ _ _

I ___ _

l) Peter Lotharius Oxholm: De Danske Vestindiske Øers Tilstandi Henseende til Population, Cultur og Finance~Forfatning(Kbh. l797). Et uddrag af Oxholms bog blev oversat til tysk

I under titlen: Dänisches Westindien (Der Genius der Zeit, 15.ba. (4ltone 1798) p. 329~34o). __) r

2) 1bid. p. 9. ~ i og _ 3) Johan Philip Rosenstand-Goiske: Om Negerhandelens Ophævelse

S i Hensyn til de danske vestindiske Øer (Maanedsskriftet_MineTVa, l805:I (Kbh.) p. l89-240). _

4) Peter Lotharius Oxholm: Nogle Anmærkninger over en Afhandlingom Negerhandelens Ophævelse udi Maanedsskriftet Minerva afFebruarii l805 (Maanedsskriftet Ny Minerva, l806:II (Kbh.)

3 P; l29-l60). _ _ ` O. . n

5) Johan.Philip Rosenstand-Goiske: Noget mere om Negerhandeleni Anledning af Hr. Generalmajor Oxholms Anmærkninger (Maa~nedeekrifret Ny Minerva, 1eo6;111 (Kbh.) p. 3-59).

6) Andreas Riegelsen Biørn: Tanker om Slavehandelen. Resultater:efter Iagttagelser og mangeaarige Erfaring (Kbh. l806). _"Biørns Beretning l788 om de Danske Forter og Negerier" trykti Archiv for Statistik, Politik og Huusholdnings~Videnskaber,”3.bd. (Kbh. l797~98) p. l93-230 er uden interesse her. 5 S

_ _ _ _ ` _ _ _ »\\ _

_ _ _ __

59

_ _ ` ' ` \

vestindisk planter for mishandling af negerslaven Peggy, og ligeledes i Minerva gav han i en artikelserie, fire i l806 og x_ ° _

u-

en_i l807, en summarisk fremstilling af forhandlingerne i detbritiske parlament fra l787 til l805 om slavehandelens ophævel-)~se. Endelig skrev han i l807 i Ny danske Tilskuer en artikel:om den engelske politiker Charles James Fox og hans betydning _for den britiske.slavehandels afskaffelse.l Negerslaven Peggys 4sag-blev også taget opri Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, hvortidsskriftetsuudgiver forfatteren Johan Werfel (l764-l83l) på ~baggrund af Rahbeks artikel redegjorde kort for sagen i l805.Som reaktion herpå modtog Werfel en skrivelse, som han lod tryk-

. _ _

ke senere på året uden forfatterangivelse og forsynet med sineegne kommentarer. Endelig bragte tidsskriftet i l806 en anonym,forfatters overvejelser af negerslavespørgsmålet.2 S”

S Hovedparten af de oversatte bidrag, der fremkom efter for- _ordningens vedtagelse, har ikke det anekdotiske præg, som erkarakteristisk for mange bidrag fra den foregående periode.Det dominerende træk er den mere nøgterne beskrivelse af neg-rene, deres liv i Afrika, slavehandelen og negerslavernes vil-kår i Amerika, og kun få bidrag består udelukkende af anekdo-tiske beretninger. Foruden de allerede nævnte bidrag til neger-slavedebatten i Minerva, bragte tidsskriftet i l792 læreren _Hans Wilhelm Ribers oversættelse_af Friedrich Leopold Stolbergs

l) Knud Lyne Rahbek: Et Sted af Abbê Delilles Digt Medlidenhed,om Negerhandelen og Negertrældommen (Den danske Tilskuer. Et _Ugeskrivt, l3,årg. l.bd. (Kbh. l805) p. 359~368, 377~392,_

_, 409-4l6); - : Negerinden Peggy. En sandfærdig Begivenhed ud-draget af Sagens Documenter (Maanedsskriftet Minerva, l804:III

.) (Kbh.) p. 298-321); - : Noget mere om Negerhandelen i Anled-_ :ening af Hr. Generalmajor Oxholms Anmærkninger. Negersagens

C Forhandlinger i det engelske Underhns (Maanedsskriftet Ny Mi-:_ nerva, l806:III-(Kbh.) p. l-3, 59~7l, l42-l78, 259-270; 3

ç rl806:IV`(Kbh.) p. l-l7; l807:I (Kbh.) p. l99-2l2); -3: C.J.* Foxes Æreminde i den brittiske Negerhandels Afskaffelse (Ny

danske Ti1ekaer. Et Ugeekrivi, 1.arg. 1.ba. (Kbh. 1eo7) p. lO5-ll2). 4 vi 4 ' _

2) Johan Werfel: Negerinden Peggy (Nyeste Skilderie af Kjøben-K havn, 3.bd. (Kbh. l805) p. 74-78); Anonym & Johan Werfel:

Negerslaver og Slavehandel (Ibid. p. 225-231, 244-251); Aner = Menreekenarae1 (1bid., 5.bd. (Kbh. 1806) p. 1421-aav?

260

_ _ _ _

- O - - V ~ O O l_ Ode an den Kronprinzen von Danemark",, samt en oversættelse __ __; _ _

af en engelsk rapport fra l79l om Sierra Leone Kompagniet iLondon,2 der havde til formål, "at indføre en retfærdig og ær-agtig Handel med det store africanske Continent, og tilligemedden alle de forskiellige Velsignelser, som kunne forventes atvære Følgen deraf: at lade den vilde og skiændige Handel, somalt for længe har havt Sted, give Plads for en af langt andetSlags, bygget paa virkelig Handels sande Grunde, giensidigOmtuskning af-Beqvemmeligheder". Sagt tydeligere er formåletnærmest at erstatte~den britiske økonomi for tabet af slave- `handelen, thi detHhedder.videre.om den ny handel, at "Betyde-lige Fordeele synes heraf rimeligen at maatte tilflyde Stor-britanien, ei allene formedelst at man derved maatte blive istand ti1 at erne1de.aaeki11ige raae Materia1ier ti1 vigtigeManufacturer for lettere Priis, og forskiellige af Livets _Beqvemmeligheder og Overflødigheder; men og formedelst at den-ne Plan vilde aabne Briterne en stedse tiltagende Afsætning afden britiske Industries Producter; et Marked, for hvis Søgningog Udstrækning det vilde blive vanskeligt at bestemme Grænd-serne“. Men rapportens forfattere er ikke i tvivl om, at "deFordeele, Africa maatte erholde ved denne Forbindelse, ere endnu vigtigere: religiøs og moralsk Sandheds Lys, og alle detciviliserede Selskabs Goder".5 Blandt selskabets l3 direktørerfandtes så prominente navne som abolitionisterne Wilberforce,Clarkson og Sharp.4 Ligeledes i l792 bragte Borger-Vennen etuddrag af William Beckfords "A Descriptive Account of Jamaica"(l79O),5 og i l796 en oversættelse af abbê Raynals "Histoirephilosophique-& politique des êtablissemens et du commerce desEuropêens dans les'deux Indes" (l785) ll. bog kapitel 24 plus

Q . _ , _

' .

l) Friedrich Leopold Stolberg: Til Kron rindsen af Danmark,° (Minerva, et Maanedsskrivt, l792:II (Kbh.) p. l37-l39)._

2) Efterretning om Sierra Leone Compagniet i London_(Minerwa,et Maanedsskrivt, 1792=1I (Kbh.) p. 214-243). 3) _

4) 1bid. p. 242. _ _ _ 1bia. p. 215-216. : 4

(S) Efterretninger om Jamaika (Borger-Vennen, 4.bd. (Kbh. l79l- _ 92) p. 279-282). _ W _ i,_ _

.ei

_. - " _ - __ _

uddrag af kapitei 22 og 23.1 1 1804 og 1so5 endvidere te artik- ler om henholdsvis negrenes karakter og om deres forhold somslaver i Vestindien oversat af digterpræsten og senere biskopi Bergen Claus Pavels fra "Zimmermanns Taschenbuch der Reisen"2:og i l805“desuden justitsråd og assessor i det danske kancelliVerners oversættelse af den britiske søløjtnant Tuckeys historieom en heroisk negerslave.3 De fleste oversættelser fremkom imid-

_ _ _, ` * '- 1

lertid i Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab- Il794 trykte det nogle anekdotisk prægede vidneudsagn i det bri-'tiske parlament fra l792 om negrenes forhold om bord på slave-skibene,4 en artikel oversat fra Goezes "Natur, Menschenleben _

. _ > > > l _ ' l. _ _ 'L _ I

und Vorsehung" (1792) om negrenes fysiske og åndelige egenska-ber,5 og et uddrag af "The interresting Narrative of the Life

\ .

of Olaudah Eqviano or Gustavus Vassa the African" (l789) omnegerslavernes forhold i Vestindien.6 En artikel om negrenes) SJvilkår på Antigoa fra "Briefe über Antigoa“ (l790) blev bragtfi l7957 og året efter en beretning af svenskeren Carl BernhardWadström fra "Neue Samlung von Reisebeschreibungen"`(l790) om

n O 0 0 o ø 8slavehandelen og negrenes vilkar i Guinea og Vestindien samtI _

_ ' 1--' _ r ' _ __ F ' -

l) Om Slaveriet (Borger-Vennen, 8.bd. (Kbh. l796) p. l46-l90).

2) Bidrag til de afrikanske Negeres Karakteristik (Borger- . vennen, 16.bd_ (kbh. 1804) p. 329-360, 562-365); De afri-

r kanske Negere som Slaver paa de vestindiske Øer (Ibid.,17.bd. (kbh. 1805) p. 11o-144, 146-147).

3) Heroismus hos en Neger-Slave (Borger-Vennen, l8.bd. (Kbh.' l806) pe 25_32)c _ n ._____ _; H

4) Gyselige Beretninger om.hvorledes de Engelske Capitainerpaa Slaveskibene behandle Negerne (Journal for Politik,

3 Natur- og Menneske-Kundskab, l794:I (Kbh.) p. 204-208).. _. . ._

6) Et Par Ord om Negernes Egenskaber (Journal for Politik,Natur- og Menneske-Kundskab, l794;II (Kbh.) p. 205-2l2).

O ' 4_ ~

6) Negernes Behandling i Vestindien (Journal for Politik, Na-, tur- og Menneske-Kundskab, l794:III (Kbh.) p. l86-l9l).

7) Negrenes medfart i Antigea (Jeurrai for Peiitir, Natur-4 " og Menneske-kendskab, 1795=111 (Kbh-) p. 28-34).

8) Om Slavehandelen og Negerne paa Kysten Guinea og i Vest- indien (Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab,

1796=I1 (xbn.) p. 113-130). 4 ' _: ' ___ __ \n

...-

_ ' V - ' ' _; '

_ . ` -

' ' _'- . .

fra Goezes bog en beskrivelse af det farlige arbejde, negersla-_33verne udfører i sukkermøllerne.l Fra John Gabriel Stedmans _“Narrative of a five years' expedition, against the revoltednegroes of Surinam, in Guiana, on the Wild Coast of South America;... from the year 1772, to l777.... With an account of the Indians of Guiana & negroes of Guiana...." (l796) bragte ftidsskriftet i l798 en skildring af en negerslaves henrettelsez 3og i l799 to bidrag om henholdsvis Surinams befolkningñ og neg-,_ _ _ _ 4 renes liv i Surinam. _Nogle~anekdoter fra Baron de*Wimpffensr_)"Voyage å Saint-Dominque" (I797) blev trykt i l8O3,5 en orien- 4tering om negerslavernes`tilstand på Jamaica fra Robert CharlesDallas' "History of the Maroons" (l803) i l8O6,6 i l807 en kortfartikel om negerslaverne i Brasilien7 og fra John Davis' "Tra-

( vels of four years and a half in the United States of America")J(l803) negerslaven Dicks livshistorie.8 Foruden Minerva, Borger-Vennen og Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab del- ettog nogle få andre tidsskrifter i debatten med enkelte indlæg. _Middags-Posten bragte således i l793 en oversættelse af digtet

reer negre Beggarie Petitien and oenpiaint fra 1791,9 den be- , _

_ . _ .

ø"' _ _ _ - 3 _

l) Om Negerslavernes Fare i Sukkermøllerne (Journal for Politik,,_4 Natur-_og Menneske-Kundskab, l796:II (Kbh.) p. l30-I32). _

2) Negerne paa Retterstedet (Journal for Politik, Natur- og _Menneske-Kundskab, l798:IV (Kbh.) p. 303-306). _ "

3) Om Surinams Indvaanere (Journal for Politik, Natur- og 4Menneske-Kundskab, l799:III (Kbh.) p. ll3-ll6).

_ L _ 4 _ __ ° _ _

4) Negernes Adfærd og Levemaade i Surinam (Journal for Politik, 4« Natur- og Menneske-Kundskab, l799:III (Kbh.) p. ll7-l32).

5) Anekdoter fra Domingo, Mennesket og Dyreriget angaaende 333 (Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab, l803:I (xbn.) p. 316-327). . - _

, , < . .

6) Negrenes Tilstand paa Jamaica (Journal for Politik, Natur-» ogIMenneske-Knndskab, l806:II (Kbh.) p. 98-lO7). 3

Q . '

7) Negerslavernes Vilkaar i Brasilien (Journal for Politik,Natur- og Menneske-Kundskab, l807:II (Kbh.) p. 223-224).

8) Negeren Dicks Historie, fortalt af ham selv (Journal for Po- JÅ litik, Natur- og Menneske-Kundskab, l807:III (Kbh.) p. 269-281).

9) Den stakkels tiggende Negers Bøn og Klage (Middags-Posten, “1.bd. (xtn. 1795) p. 316-317)._ - _)

o5 '

rømte historie om negerslaven i buret fortalt af Hector Saint~:,John de Crëvecoeur i "Letters from an American Farmer" (l783)blot i l794 trykt i Ugeblad for Borgsrs,l Politisk og pkysiskMagazin bragte i l798 en artikel om Sierra Leone Kompagniet ogdets arbejdez og i l799 to breve fra C. Vanderbourgh på St. Croix

. _ _ - `_

åtil J.G. Jacobi oversat fra "Ueberflässiges Taschenbuch für dieJshr lsoo",3 i lso2 trykts Politisk og historisk Msgsrio so sr-tikel om Saint Dominque,4 og Den danske Tilskuer bragte i l803

« o

Christiane Korens oversættelse af Mary Robinsons digt "The Ne- »gro Girl" fra lsoo.5 I ovsrsættslsor fra engelsk til tysk ori~enterede endelig Deutsches Magazin i l7946 og l7967 og Geniusider Zeit i l7988 og l7999 om bestræbelserne for og vanskelig- Ahederne ved at afskaffe den britiske slavehandel. De

Det fremgår klart af denne gennemgang, at langt størstedelenaf de oversatte bidrag fra perioden l792~l807) har britiske for~læg. En del oversættelser er foretaget fra tyske værker, men detbygger også for en stor del på britisk litteratur.rSåledes-ereberetningen fra "Neue Samlung von Reisebeschreibungen" sandsyn~

l) Negerslavernes gruesomme Behandling i Amerika (Ugeblad forA Borgere, 4.hft. (Kbh. l794) p. 647~650), W ~. pp p

2) Efterretninger om Sierra-Leona-Kompagniet (Politisk og phy~ sisk Msgszir. Et Mssrsdsskrivt, l5.bd. (kok. l799) p. ol~65).

3) G. Vanderbourgh: Tvende Breve fra St. Croix (Politisk og phy~sisk Magazin. Et Maanedsskrivt, l4.bd. (Kbh. l799) p. 259+273)

4) St. Domingo (Politisk og historisk Magazin, l802:Ii(Kbh,)P- 5l2-552)~ . G G A å op , en o _ ,

5) Negerpigen (Den danske Tilskuer. Et Ugeskrivt, l3,årg. l.bd. (kbn. lsoí) p. 353-358). J , vi

6) Beschwerde in einer Adresse an das Englischen Volk, über diemerkwürdige Entscheidung gegen die Abschaffung des Sclaven-

ihandels im Jahre l79l (Deutsches Magazin, 8,bd. (Altona l794)P. l93~l99). ' M i- i

7) Schwanengesang der Londoner Gesellschaft zur Abschaffung desSklavenhandels (Deutsches Magazin, ll.bd. (Altona l796) p.l5l-l55). , 7 ~ 5 _

8) Der englische Sclaven-Handel freier Britten (Der Genius der5 Zeit, l4.bd. (Altona l798) p. 352-369). t t t to =

_ - _

9) Einschränkungen des Sclavenhandels (Der Genius der Zeit, 18,,» bo. (Altons l799) p. zll-2l5). , \ - ,

64

_ ( ' I

_ _ . _ _. . _

ligvis taget fra Carl Bernhard Wadströms "Observations on the ;Slave Trade” (l789), og "Zimmermanns Taschenbuch der Reisen"har bl.a. sine oplysninger fra værker af John Gabriel Stedman,Thomas Clarkson, Bryan Edwards og;Carl Bernhard Wadström.

Bortset fra årene l8OO og l80l, hvorfra der ingen indlægfindes, fordeler debatten sig som helhed ret jævnt over hele Iperioden l792-l807. Men der spores dog en koncentration omkringårene 1792-1793 og l803-l807, hvor aktiviteten er stor især fral805-l807, og ses der bort fra de oversatte bidrag koncentrererdebatten sig tydeligvis omkring årene l792-l793 og l805-l807.Interessen for negerslavespørgsmålet var således stor lige efter,den danske regering havde besluttet at ophæve slavehandelen, og*vokser igen, da beslutningen effektueredes i l803, for så at Ckulminere i de sidste par år før Storbritanien vedtog at ophæve

_ _ > _ __ . . . _

sin slavehandel. _ _ í:__ o`* d _. _ I~ _ _ _ ^- ^ '--Ib' . ' _ "

- ,_ _ ... - . . __ \ _

5 Beskrivelsen af negerslavernes usle levevilkår og den hårdebehandling, de udsættes for, optager stadig en stor del af der

I - -_ _ _ , _. . . l . ~. _ _ . Aoversatte artiklers lndhold, men l modsætning tll tldllgereudtrykkes der nu modererende synspunkter iret par artikler. _"Negerslaverne bliver nu holdt meget bedre, end fordum.... Manoverlader dem ikke allene Søndagen men og_Løverdagen, og i Regn~

u - _ - »

tiden mange hele og halve Dage; de arbeide ikke saa idelig og pikke saa meget som flittige Bønder eller Daglønnere i Europa....Man giør sig en overdreven Eorestilling om Negernes Elendighed,man slutter fra enkelte Tildragelser til deres heele Skiebne....

.'ç

)Tugt og Ave er paa Jamaica ikke saa haard, som straffene i densengelske Armee, eller paa den engelske Elaade."2 I en anden ar~itikel hedder det, "at der med Hensyn til Slavernes Tilstand,endnu langtfra ikke er skeet Alt, hvad der egentlig burde ske,...at der endnu mangler en Ret, som skulde være udtrykkeligen be~stemt til, at tage Slaverne i Beskyttelse imod haarde Herrers o

l) Journal for Politik, Natur- og Menneske4Kundskab (l794:IIl) 5,p.Vl86~l9l; Ibid. (l7952III) p. 28-Él; Ibid. (l796;II) p, 130”

G l32; Ibid. (l799:Ill) p. l26~l29; Ibid. (l803:I) p. 5l6~318;j§ Ugeblad for Borgere-(l794) p. 647-650. pis, Se

2) Borger-Vennen (l79l-92) p. 280»28l. C

_ _ V ` _ - _

G 5 Fornærmelser; at Pidsken endnu ikke er afskaffet; at Negerenke __ g _ _

_ endnu altid kan sælges for Giæld; at der endnu ikke er skeet° _synderligt til den onristne Religions Udbredelse iblandt den,

og at man vel endog endnu lader dem arbeide om Søndagen , men _A imidlertid vil "de fleste af disse Beskyldninger ikkun ramme..et faa Herrer".l ___ _ 5 s»1 _; - r * ~ _ ,“f ._,

A Negrenes karakter og intelligens er i flere af denne peri-3 odes ligesom i den tidligere periodes bidrag et vigtigt punkt,

(Jamen der hersker blandt forfatterne ikke længere en entydig po-- ;

_ . |

f bsitiv opfattelse heraf. Om negrenes karakter skriver en forfat-P ter således, at "Uadskilleligt Venskab, høj Grad af Redelighed,

et barnlig Kjerlighed og sandt Ædelmod pryde Negerens Karakter,_ " men ogsaa vanzires den ved den umenneskeligste Grusomhed, avlet

__“ Cdiiaf Forfængelighed, Stolthed, Elskov og Hævn; heller ikke er jål) 5 C Gjerrighed ham fremmed".2 En anden forfatter skriver, at ”Vold-

- somme Lidenskaber ere raa Folk egne, og iblandt disse staae ~ d ævngierrighed næsten øverst. Dette er ogsaa Tilfældet hos Neg~be” rene". Endvidere er negrene "almindeligvis tyvagtige, og rapse,)__ hvad de ustraffet kan komme over. Deres Umaadelighed fornemme~e

_ Z ' ' _ '

_,,.lig i Drik, er Grændseløs". Men senere anfører han, at "Intet_ io

ioovergaaer deres Troeskab og Hengivenhed til de Personer, somj behandler dem godt, hvilket er et Beviis paa, at deres Kierlig-

“C hed er lige saa stærk som deres Had.... De have ogsaa FølelseA _ for Elskoven; og Skinsygen har allerede mangengang_frembragt

_ skrækkelige Virkninger hos dem. lligemaade fortiener deres an-~_ stændige Opførsel mod Qvindekiønnet at roses; jeg erindrer migfå ig) aldrig at have seet, at en Neger har kysset et Fruentimmer of-

)f)fentlig. Mødrene have en stor Ømhed for sine Børn".5 Til trods5 for denne mere dualistiske opfattelse hos nogle forfattere be-

C tragtes negrene dog generelt positivt.4 De forfattere, der om- Cu ' `

jykl) Journal for Politik, Nature ogIMenneske+Kundskab (l806:II)I' po_lOj3u C A 1 _ - '

2) Borger-Vennen (l804) p. 330. ^ _

3) Jonrnal for Politik, Natnr- og Menneske-knndskab (l799=lIl) p. l22-125. 5 _

« 4) Politisk og pnysisk Magasin, l5.bd. (l799) p. 69; Journale;si for Politik, Natur+ og Menneske-Kundskab (l794:II) p. 210-212

(í

(Änu _

_ 66 - _ ' __ . .

_ - _ .\ l

taler den hvide races karakter, har derimod ikke meget godt at_ ' . _ - - _ r 1

efremføre herom. Om europæerne i Afrika hedder det, at "I ingenHandel viser den nedrige Egennytte sig saa meget, som i Euro-pæernes Handel med Negerne. Den stærkeres Bedragerier og Vold-somheder sætter den svagere ligesaa lumpne Svig og Kunstgreb i-møde, og dette er naturligvis ogsaa Tilfældet her. I alle hem-

4

melige Handelsgreb have Europæerne en virkelig Overvægt over destakkels Negere. Det er ubegribeligt, hvadfor Bedragerier hinetillade sig i sine Varers Maal og Beregninger".l En anden for-fatter påstår, at "De hvide Kreoler due intet.... De ere dovne,ustadige, uduelige og uvillige til all slags vedholdende Arbeidede ville ikke anstrenge sig til noget og aldrig har Kreolen vistsig i nogen Kunst eller Videnskab".2 Der er bred enighed om, atnegrene er modige og stærke,3 de er "kiekke og tappre, taalmo-

I ` -

dige i Ulykke, og kunne udstaae Piinsel og Død med Forhærdelseog Ligegyldighed".4 Negrenes raastyrke får imidlertid en forfat-ter til at tvivle på deres intelligens. "Hvo drister sig til atafgjøre, om Naturen ogsaa har kunnet tildele dem hiin udholdendelegemlige Kraft, uden at svække den intellektuelle. Men at denei har gjort det, og at Europæerne derfor altid vil blive Nege-ren overlegen i Aand, det overbeviser min erfaring mig om."5Andre anfører dog i lighed med tidligere, at negrene er ligeså.forstandige som europæerne og kan opnå de samme færdigheder som

. 6 » dlsse. _ _ k- _ vi _ '_ * d~ _ = =

l) Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab (l796:II) ~ p. 125. 7 r , 2) Borger-Vennen (1791-92) p. 281. _ ' Å Se ved

3) Politisk og pnysisk Magaain, l4.bd. (l799) p. 267; JournalC for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab (l798:lV) p.305-

506; lbid. (l799=Ill) p. ll7~ll9. _ _4) Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab (l799:III)

5) Politisk og physisk Magazin, l4.bd. (1799) p. 268. C

6) Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab (l794:II)p. 207-2lO; Borger-Vennen (l796) p. l74; Politisk og physisk

Magaain, l5.bd. (l799) P. 69. _, _

\\.

7 _ 67 _

_ ` ,

_ _ _ _ ' _ _

)» Kun en enkelt artikel Omtaler mere konkret muligheder for sla-riets afskaffelse. Forfatteren påstår, "at der ikke gives nogenStats Aarsag som kan hjemle Slaveriet",l men han kan dog ikkeeanbefale en øjeblikkelig afskaffelse, thi den nuværende slave-bestand er ikke moden til frigivelse. Friheden bør i stedet for-beholdes de senere generationer, som man skal forberede til at Padministrere dette gode.2 Andre steder tales der mere abstrakt 5om "Slaveriets skrækkelige uretfærdighed",3 og om, at det altider “uværdigt..., at Mennesket betragter og behandler sin Lige,

» 1

det fornuftige, frie Væsen, som en ringere Skabning, som blotet Middel til at faa sin egen Lidenskab tilfredsstillet".4 Men dåom nogen videre behandling af problemet er der ikke tale.

P Slavehandelen omtales meget fyldigere i denne periodes over-. . _

satte artikler end i den tidligere, og anskaffelsen af slaverne `i Afrika og den grusomme behandling, de udsættes for især undertransporten over Atlanten, beskrives flere steder.5 Nogle for-fattere fælder en hård dom over slavehandelen, der betegnes som"den vilde og skiændige Handel"6 og som "en Handel, som ikkehar uden Uretfærdighed til Grundvold, og Overdaad til Gjenstand".7En forfatter mener, "At forsvare Menneskesalg fordi Kjøbmænd og

, __ _ &

Plantører vinde Penge derved, at kaste undskyldende Slør over Pde Grusomheder Slavehandlerne begaae er at gjøre sig til disse 7Barbarers Medskyldige".8 Mulighederne for slavehandelens ophæ- _velse bedømmes imidlertid ret forskelligt. Man regner med, at

_ _

l) Borger-Vennen (l796) p. l56.

2) Ibid. p. l82. C C _. _ ,_ _ kr

3) Politisk og physisk Magazin, l4.bd. (l799) P. 260.

4) Borger-Vennen (l804) p. 350. . 5 S

5) Minerva (l792:lI) p. 233-237; Journal for Politik, Natur- og6 'Menneske-Kundskab (l794:I) p. 204-208); lbid. (l796:lI) p.

_ ll3-l30; Politisk o historisk Magazin (l802:I) p. 527-532;Borger-Vennen (l804% p. 348-350. _ _

6) Minerva (l792:II) p. 2l6. ;

7) Borger-Vennen (l796) p. l8l.

8) Borger-Vennen (l804) p. 350. _

5 4 \

r___,-._

(A-...-

68",

der på Jamaica i årene l780-l787 er omkommet l5000 slaver alene.ved orkaner, fortælles der i en artikel, hvorefter det påstås,at "formedelst denne Aarsag til Negernes Afgang, som ligger iSukkerøernes Klima, er en bestandig lmportation af Slaver nød-vendig og Koloniernes fald uundgaaelig, om man paa engang vildeforbyde Slavehandelen".l l en anden artikel påstås, at "SaalængeNegerne.... ikke antage Christendommen, og beqvemme sig til, atleve i ordentlige Ægteskaber, vil Antallet af de, paa Øen fødte,

_ _ , ' 4

Negere, aldrig blive saa stærkt, at der ikke mere behøves Ind- _bringelse af Andre fra Africa".2 Endelig fremfører en forfatteren forklaring, der mere relaterer sig til selve slavesystemet."Kun derved, at man giør deres Tilstand efterhaanden taaleligere,siger han, "kan det lykkelige Øieblik ventes i Fremtiden, at depaa Øerne fødte Negre kunde blive tilstrækkelige til deres Kul-

3 G Stur, og nye Slaver fra Fremmede undværes." Fælles for de treforfattere er dog, at de ønsker at sikre øernes arbejdskraft.

- ' - ' _ _ ' _ - ' ' ' _ '

_ _ _ '_ _ _ _ _ _

_ _ - _ __- _ _ __ . . _

på Et af de vigtigste indlæg i negerslavedebatten var selvføl-: __ _ _. .

gelig Ernst Philip Kirsteins (1759-l834) udtog af Negerhandels-kommissionens betænkning,4 både fordi offentligheden her fikindblik i regeringens holdning til spørgsmålet, men ikke mindstfordi kommissionens synspunkter var af betydning for sagens vi- _dere gang. Kirstein var født i Stettin i Preussen. Hans livs- o

. _ _. _,

bane var meget nøje knyttet til familien Schimmelmann, som hanvar beslægtet med på mødrende side. Fra l782 til l796 var hanprivat sekretær for Ernst Schimmelmann og gled herigennem lang-somt ind i centraladministrationen. I l786 blev han sekretær ogbogholder ved direktionen for den vestindiske gælds likvidationog i l795 medlem af direktionen. Han overtog i l809 hvervet som

o

l) Borger-Vennen (l79l-92) p. 280. r. 2.,

2) Journal for Politik, Natur- og Menneske-kundskab (lso6:ll)_ .6 C » _ . I

3) Politisk og pnysisk Magaain, l4.bd. (1799) P. 26o. 4) Ernst Philip Kirstein: Udtog af Forestillingen til Kongen

; Cangaaende?Negerhandelens Afskaffelse (Minerva, et Maaneds-`)skrivt, l792:lI (Kbh.) p. 43-86). -beer e,__

L

v ; b9

` _ _ _

surnummerær deputeret i Finanskolligiet og havnede endelig ip __lÉO6 som deputeret i Generaltoldkammere og Kommeroekollegiet.l7_d Det centrale problem i Negerhandelskommissionens betænkninger, hvordan den vestindiske sukkerproduktion sikres uden nyeslavetilførsler, men kommissionen fremfører også det ønskelige

, \

i slaveriets snarlige afskaffelse. For at få planterne til atacceptere de reformer, der er nødvendige for at stabilisere ne~gerslavebefolkningens størrelse og derved sikre sukkerproduktio-nen uden slavehandelen og generelt af hensyn til de økonomiske ,interesser, der var involveret i kolonisystemet, har Kirsteinimidlertid udeladt alt, der henleder opmærksomheden på slave~riets ophævelse, i betænkningsuddraget i Minerva. Når der i detfølgende tales om kommissionens synspunkter, menes der de syns~punkter, som.Kirstein fremlægger som kommissionens,.og der ersåledes ikke tale om kommissionens faktiske synspunkter overalt, men kun hvad regeringskredse ønskede offentligheden skul« kle vide. d e de _ i H ,~ b ' æ; p _ d

Kommissionen slår i sin betænkning fast, at negerslaverietikke kan afskaffes i øjeblikket, da negrene endnu ikke er modnetil frihed..“Saa høieligen det var at ønske, at man kunde opnaaedet Øiemed at giøre Negrene frie, saa ere vi dog ogsaa fuldkom~men overbeviiste om, at dette aldeles ikke kan være nogen Øie~nbliks Sag, og at ethvert uforsigtigt Skridt kunde have megetfarlige eller i det mindste den gode Hensigt ganske forfeilendeFølger. For at tage en Menneskeolasse, som i saa mange Aar harlevet i den mest ubetingede Slavestand, under mildere Loves Be~skyttelse, er det uomgiængeligen nødvendigt, at man skaffe disseMennesker en vis Grad af Kundskaber og Sæder, hvilke man ikkekan antage at finde hos Negrene, saadanne som de nu ere. DeresOpdragelse maa gaae forud for sildigere velgiørende Foranstalt-

. . .

ninger; baade deres eget og deres Herrers Velfærd sættes ellersiVOve_"2 Negrenes umodenhed spiller sandsynligvis en rolle i

kommissiomsdeltagernes overvejelser, men det er næppe hovedar~gumentet for ikke at afskaffe slaveriet. Som.Kirstein påpeger,mener kommissionen nemlig, at "den Grundsætning ei har kunnet e

' .

l) Brioka, XII, p. 469-470. ;_ ' o `

2) Kirstein (l792:II) p. 56-57.,

_. S70 e.

_ ' o

\ ` _

lades af Øie, at, da Negrene ansees som lovlig Eiendom, alt detmaatte undviges, som kunde ogsaa kun have Skin af Indgreb i Eien~domsretten".l Endvidere mener kommissionen også, "at den hidtilpaa de vestindiske Øer indførte og der sædvanlige Cultur ikke_kan afskaffes, følgeligen ogsaa Negerslaveriet for det førsteog under de nærværende Omstændigheder ikke kan ophævesf.2dHen~synet til planterne og den private ejendomsret er således de _

W .

egentlige~argumenter for ikke at ophæve slaveriet. jHvad slavehandelen derimod angår, drager kommissionen dens

slutning, "at Negrenes Indkiøb efter alle religiøse og sædeligeGrundsætninger er i sig utilladt, og at ingen udefra beregnetFordeel kan være vigtig nok til at forsvare dens Vedligeholdel-

, ; _

se", og påpeger videre, at man "ikke kan antage som beviist, atNegrene høre til een fra de hviide gandske forskiellig, med *mindre Duelighed og Menneskelighed begavet, ringere Menneske~olasse".3 Som et hovedargument mod slavehandelen anfører kom~missionen, at den foranlediger en uheldig udvikling i Afrika,hvor fremskaffelsen af fanger, der kan sælges som slaver, erblevet et dominerende træk, og tilføjer, at "Umueligen kan manholde denne Handel for retfærdig, fordi man betaler Slavernetil dem, af hvilke man umiddelbar faaer dem, uden videre atbekymre sig om, hvorledes disse havde forskaffet sig Besiddel~sen af de_Mennesker, de solgte". Endvidere er de forhold, somsnegrene udsættes for under transporten til Vestindien så umen-vneskelige, "at der neppe lader sig tænke en elendigere physiskTilstand". Ca. l5% af negrene dør under transporten og et til~svarende eller endog større antal dør kort efter ankomsten tilVestindien i den såkaldte seasoningeperiode. Kommissionen slårderfor fast, at man ikke kan "forsvare en Behandling imod dem,hvis Tilladelighed mod Dyrene man endnu med rette kunde bestri-de", og selv den bedste vilje fra søfolkenes side ville ikkekunne "afhielpe de ubequemmeligheder", negrene udsættes for,eftersom de "ligge i Sagens Natur".4

~

1) Ibid. p. 74.

2) Ibid. p. 56.

3) Ibid. p. 49~50.4) Ibid. p. 47~52.

71

_ \ _ -\

-_, Efter kommissionens opfattelse er negerslavehandelen også p_som selvstændig handel betragtet for ubetydelig til, at manderaf kan anføre argumenter mod dens afskaffelse. Danmark udfø~rer ca. l400 slaver om året fra Afrika, men i forhold til den _samlede danske skibsfart beskæftiger handelen et ubetydeligtiantal skibe og søfolk og foranlediger kun en yderst lille eks-1port af danske varer. Hertil kommer, at handelen som sådan næs-

_ v '.'~

ten aldrig har givet overskud, fordi slavepriserne på de danskeøer altid har været lave og handelens omkostninger høje. Forat kunne udføre oa. l40O slaver årligt fra Afrika har det væretnødvendigt at finanoere fire forter og tre loger med dertil _hørende bemanding.l I modsætning til selve slaveriet anser., ,_kommissionen altså slavehandelen for at være urentabel og udenøkonomisk betydning, og den betragter slavehandelen som umoralski sig selv, hvorimod slaveriets moralske berettigelse ikke bee

_ - _ _ I . '~_

S Slavehandelens betydning for de vestindiske øer er imidler~tid ulig større end slavehandelens betydning i sig selv, men

_ . . _ o _

slaveriets fortsatte beståen implioerer efter kommissionens op~fattelse ikke slavehandelens fortsættelse. "De nærværende NegresSlavestand staar i ingen nødvendig Forbindelse med en vedvarendeIndførsel af fremmede Negre fra den afrioanske Kyst. Antagerpman, at hiin under de nærværende Omstændigheder er fornøden forØernes Cultivering, saa er Spørgsmålet, om denne ikke kunde be-Sstaae uden ny Slavetilførsel, derved dog ikke afgjort. Var det

v _

mueligt, at sætte de Negre, der i dette Øieblik ere, eller eftervisse Aars Forløb der vilde befindes paa Øerne, i en saadan Til~stand, at deres Forplantelse gik den samme naturlige Gang, someden gaaer blandt alle de Nationer, der leve i selskabelig For~fatning, nemlig ikke allene at de vedligeheldt sig, men endog

' \\

tiltage; saa er det klart at al ny Tilførsel da vilde være ufor~__ ' `

nøden, og maatte af sig selv høre op."2 Årsagen til den faldendetendens i negerbefolkningen ligger efter kommissionens meningsnarere i en uforholdsmæssig ringe fødselshyppighed end i enuforholdsmæssig stor dødelighed. Dødeligheden blandt negerslae pverne er lavere end dødeligheden i mange europæiske storbyer,

1)lIbid. p. 54~55. ' pe570 _ \

12 j:

_ '\ _ . _ .

men er dog betydelig større end i_de mindre byer og på landet.@Ved hjælp af hensigtsmæssige foranstaltninger mener kommissionendog, at dødeligheden blandt negerslaverne nok kunne nedbringes.Negrenes relativt større dødelighed kan_bl.a. henføres til vanwskelighederne ved at dæmme op for epidemier og manglende omhufor de syge, men især til spædbørnenes manglende pleje. Kvin- Kderne arbejder gennemgående for meget under graviditeten og ligeefter fødslen, og der bliver ikke tid nok til barnet. De føds~-

` _ 4 .

ler, der faktisk finder sted, får derved ikke tilstrækkeligvirkning. Vanskelighederne opstår imidlertid, når det drejer.,sig om at hæve fødselstallet. Negerkvinderne i Vestindien er

I, - I _

efter sigende meget frugtbare, når de lever i ægteskab, mender er kun gjort meget lidt for at udbrede ægteskaber blandtslaverne- Negrenes forfatning i sig selv indbyder da heller,

\

ikke dertil, for en planter kan ved salg vilkårligt adskilleægtefæller og børn fra forældre. Men negrenes umoralske sek- isualliv er dog også medvirkende til den lave forplantning iføl~ge kommissionen- Desuden har man ligefrem_modvirket forplant~ningen ved at indføre flere mandsslaver end kvindeslaver af Shensyn til arbejdskraftens styrke.l Løsningen på negrenes mang~lende selvreproduktionsevne er imidlertid problematisk for kom«missionen. "I det vi nu komme til at berøre de øvrige før an~iførte Hindringer mod Neger-Forplantelsen, føle vi aldeles Van«skeligheden i at finde Midler til kraftigen og hurtigen at ar-beide disse Hindringer imod. Disse Hindringer ligge i Negrenesheele udvortes og moralske Forfatning. Saalænge denne ikke kansforandres, er en vis Grad af Fuldkommenhed i Henseende til hvadMidler den lovgivende Magt maatte vælge, næsten umuelig. Negerener i sin nærværende Forfatning Slave i Ordets strængeste Bemær»,kelse. Hans Herre disponerer efter Tykke over enhver Anvendelseaf hans Kræfter, og derved i det mindste middelbar over hansheele physiske og moralske EXistence.... Naar vi nu troe atmaatte antage,... at en virkelig Forandring i Negrenes Tilstand,under Omstændighedernes nærværende Stilling, allene lod sig for~berede, og meere maatte indføres ved Sæder end ved Love; saafølger deraf, at alle de Anordninger, der indeholde noget denneTilstand Modsigende, for nærværende Tid ikke kunne tages i Be~

_ v - ' -

l) Ibid. p. 57-62,S74.

O

t 73

' _ ' x _ _ _

_tragtning. Var der og ellers ingen Grund dertil, saa vilde alleneVanskeligheden af en Control hindre alting.... Sikkrere og bedre

. _ ° ' -

end al Lov vilde det være, naar det ved Indflydelse paa Planterneselv kunde bringes derhen, at de, ledede af Fornufts og Billig-heds rigtige Grundsætninger, følede, at de, ved at forbedre Neg-renes Tilstand, opfyldte en.Menneskeligheds Pligt, og, hvilket 'vel nok lod sig bevise, derved ogsaa handlede til virkelig egenFordeel. I hvert Fald, ogsaa i Henseende til Lovs Foranstaltning-er, maae denne Maade iagttages; thi saalænge Planterne efter egengod Villie ikke er interesseret for Sagen, maae hans Uberedvillig-

- -\hed, eller endog hans Trodsighed-giøre alting precair."l Det ertydeligt, at hensynet til den private ejendomsrettvejer tungt forkommissionen. Negerslaverne er planternes ejendom og således to-talt underlagt deres vilje, og dette forhold ser kommissionen,

_ ` I

sig ikke i stand til at modificere endsige ophæve, men appelle-rer derimod til planternes gode vilje og initiativ samt påpeger,at en forbedring af slavernes sociale forhold i sidste ende vilvære til planternes egen fordel, og appellerer dermed også tilegennytten. S k pdf - _ (S p p g

9G For at bidrage til at muliggøre negerslavehandelens ophævelseanbefaler kommissionen dog nogle “Lovs-Anordninger", men vil und-gå alt, der kan have "Skin af Indgreb i Eiendomsretten". Ægteska-ber mellem negrene bør gives en lovmæssig status, der bl.a. be-skytter ægtefæller mod vilkårlig adskillelse samt sikrer foræl-drenes ret til at beholde deres børn - i det mindste indtil envis alder._Ægteskaber vil også blive mere almindelige, hvis neg-renes sædelighed`højnes, og kommissionen foreslår derfor opret-telse af en almindelig religionsundervisning. Endelig må der .udstedes forbud mod at udføre negre fra de danske øer.2 Men -"Andre Hindringer for Forplantelsen og Befolkningen, der havederes Grund i Negrenes individuelle Behandling, og til hvis

I .» _ , .

Standsning tilstrækkelig Næring og Klædning i Almindelighed,men især Mødrenes Skaansel før og efter Fødselen, og Omhu forderes spæde Børn hører, maae regnes til de Puncter, ved hvilke,

_ I I -

Controllens Vanskelighed giør lovlige Anordninger næsten umuelige,

1) Ibid. p. 69+71. 2) Ibid. p. 73~77.-

74l- _

_ _ _ -1 _

og som ved Planternes gode Villie maae røddes af Veien".l Et me-ner kommissionen dog at kunne slå fast. Det nuværende antal ne-gere på øerne er ikke stort nok som basis for befolkningens op-retholdelse. Misforholdet mellem kønnene er desuden et problemher. For at rette op på disse forhold bør slavehandelen derforgives fuldstændig fri i“lO år, inden den endelig afskaffes. Damange plantere imidlertid ikke selv er i stand til at financereopbygningen af en tilstrækkelig stor slavebestand, skal de havestatsstøtte hertil. Når slavehandelen således ophæves efter etbestemt tidsrum, formoder kommissionen, at planterne af sig _selv vil iværksætte de fornødne foranstaltninger til negerbe-folkningens vedligeholdelse;2 ~3 I I , G d

Selv om Wests synspunkter sandsynligvis har haft indflydelsepå kommissionens arbejde og hans "Plan til ved et enkelt Forsøgat befordre Mark-Negrenes Oplysning og Formildelse i Kaar m.v.paa Eilandet St. Croix" i det store hele er identisk med kom- '

I ' _

missionens reformforslag, er der imidlertid afgørende forskellepå deres holdninger til slavespørgsmålet. West og kommissionener enige om, at slaveriet ikke kan ophæves under de nuværendedyrkningsomstændigheder, og de anser begge den private ejendoms-

\- .

ret for ukrænkelig, hvorfor de ikke kan tolerere indgreb i plan-ternes rettigheder. Men Wests nedvurdering af negrenes åndelige,fysiske og moralske egenskaber deles ikke af kommissionen. Der _er dog enighed om, at negrenes seksualliv er umoralsk, og Westfinder her hovedårsagen til negerslavernes manglende selvrepro-duceringsevne, hvorimod kommissionen lægger vægt på, at neger-slavernes kår generelt er for dårlige, og påpeger især, at kvin-derne arbejder for meget under graviditeten og lige efter føds-len. I modsætning til West pålægger kommissionen således plan--terne et ansvar for negerslavernes manglende selvreproduktions-

1

evne, hvilket får betydning i synet på slavehandelens afskaffel-se, som de begge tilslutter sig. West kan kun acceptere slave-handelens afskaffelse, hvis det bliver muligt at opretholdenegerbestandens størrelse, og det mener han kun kan ske ved atændre negrenes seksualvaner og moral. Planterne kan bidrage

l) Ibid. p. 77-78.

2) Ibid. p. 63-65. vi

` \

75

. ' \

hertil ved at give slaverne mulighed for at lære den kristne, ;pmoral og få dem til at indgå ægteskab ved at skabe en vis sik-kerhed omkring familielivet. Men planterne må ikke tvinges til Snogen ordning. Efter kommissionens opfattelse sikres slavebestan-dens størrelse ved at forbedre negrenes kår og specielt kvinder- nes, men det kræver indgreb i den private ejendomsret at gen- k _nemtvinge sådanne ændringer, hvilket kommissionen viger tilbagefor. På den anden side mener kommissionen, at slavehandelen skalafskaffes og foreslår, at det sker efter en IO årig periode medfri slaveindførsel. Derved tvinges planterne uden at den private

d ' ' As.

ejendomsret krænkes til at forbedre negerslavernes kår, så dekan blive selvreproducerende. Kommissionens forslag sikrer så-ledes slavehandelens afskaffelse og indeholder et moment til forbedring af negerslavernes sociale forhold. Wests forslag;

*~ _

gør ingen af delene. I a fr f - ' ,_`- n. ~ rt' -<t`G- Kirstein behandler ikke negerslavespørgsmålet særlig dyb-

gående i sin artikel om Saint Dominque, men beskriver forholds-vis kortfattet kun negerslavernes kår og deres karaktertræk.lGenerelt lever negerslaverne på Saint Dominque godt, skriverKirstein. De har tilstrækkelig med frihed og god jord til atdyrke deres føde på, men føjer dog til, at mange plantere mis-fåhandler deres slaver og straffer dem unødvendig hårdt. Fødsels-tallet blandt negerslaverne er meget lavt, både fordi kvindernehar kendskab til abortteknik, dg fordi ægteskabet ikke er særligudbredt, da mændene er bange for at få en stor familie, der vilblive en byrde for dem og ikke være dem til nytte i alderdommen,thi planteren kan adskille familier efter forgodtbefindende,Negrenes intelligens er på inden måde dårligere end europæernes.De er meget hjælpsomme og gavmilde over for hinanden og er-gen-~nemgående gode og arbejdsomme mennesker, der ikke er fjendtliginstillet til deres herre. Endvidere er de modige, og de elskerdans, musik og underholdning. Kun hvis planterne behandler ne-gerslaverne dårligt og forhindrer dem i at sørge for deres egenunderhold, bliver de tyvagtige, oprørske eller modløse og løber Ssomme tider bort. S í _ vi

x _

I

l) Ernst Philip Kirstein: Uebersicht der Insel St. Domingo vorK der Revolution (Deutsches Magazin, 4.bd. (Altona l792) p. l-60)

2) Ibid. p. 17-23. , , G \ _ \ _

(f

76_ . _ ' _ l. ' _ . _

. _ ' -_ _ .

' w _

_ ddDen norskfødte forfatter og embedsmand Christen HenriksenPram (l756-lS2l), der var overbevist humanist, deltog ivrigti den offentlige debat og har således også ytret sig om neger-slavespørgsmålet.l Han var fra l785 til l793 udgiver af landets

. ' '

førende tidsskrift Minerva - i de fem første år med Knud LyneRakbek som medredaktør - og fra l796 til l804 og igen fra l8l8til l8l9 medudgiver af Borger-Vennen. Foruden et skønlitterærtforfatterskab efterlod Pram sig et omfattende og afvekslendeøkonomisk-statistisk forfatterskab, og i årene l782-l787 var

, ,

han redaktør af Efterretninger om Handel, Skibsfart, Fabrik-og Manufacturvæsen. Han vandt flere priser for sine afhandling-er. Ved Schimmelmanns mellemkomst indledte han i l78l med an--sættelse som fuldmægtig i Økonomi- og Kommerce Kolligiet enkarriere i den offentlige administration, som i l8l9 afslutte-des med udnævnelse til toldforvalter på St. Thomas, hvor handøde.2 K K vid K K _ _ _ f ?_ k K __

Pram har skrevet sin artikel om negerslaveriet for at uddy-be de aspekter ved slavehandelen, som ikke behandles i Kirsteins

_ _ _

__ _ Q

udtog af Negerhandelskommissionens betænkning, og ikke i opposi-tion hertil. Hans holdning til negerslavespørgsmålet er da ogsåi det store hele identisk med kommissionens, omend Pram formu-lerer sine synspunkter noget anderledes.Od“ _ _ å_, d _

- .... 1 '

f K Selv om afrikanerne er europæerne kulturelt og oplysnings-mæssigt underlegne, er det forkert at betragte dem som barbarer,skriver Pram. I de områder af Afrika, hvor europæerne henter

P _

deres slaver, lever afrikanerne i velindrettede samfund, hvorde på grund af jordens store frugtbarhed uden større anstren-gelse frembringer tilstrækkeligt med fornødenheder. De er hver-ken dumme eller onde, men blide, åbenhjertige og gæstfrie men-_nesker. Slavehandelen, som Pram kalder "en alt Retfærdighedsog alt Religions Begreb trodsende Afskyelighed", og forbindel--sen med europæerne har imidlertid virket moralsk nedbrydende _på afrikanerne og deres samfund, og Afrika er blevet drænet formennesker. Tidligere var slaveriet ikke særlig udbredt i Afrika,

l) Christen Henriksen Pram: Om Negerhandelen (Minerva, et Maa-dw nedSSkriVt,_l792;II (Kbh.) p. 311-378). å S år I

2) Erelew, II, p. 5s3-584; Brieka, XVIII, p. 569-573. o

(_

W _

_ \ .

men europæernes efterspørgsel efter slaver har medført, at en- _hver form for kriminalitet straffes med slaveri, og at afrika-nerne indbyrdes føre krige for at skaffe fanger, der kan sælgessom slaver. Samtidig er afrikanerne blevet afhængig af europæ-iske varer såsom brændevin og skydevåben. Pram må derfor tage-afstand fra den opfattelse, at de negre, som europæerne køber.i Afrika, altid har været slaver, og at negrene opnår bedre Sikår ved at blive transporteret til Vestindien.l "Vi forringe

.

dybt deres Kaar og deres Lyksaligheds Grad ved at bortføre dem_ 4

fra deres Egne, hvor Jorden saa godt som af sig selv eller dogmed maadelig Arbeid frembringer Overflod af alle de Fornødenhe-der, de kiende, til en langt utaknemmeligere Jord, hvor de findedet haardeste Arbeid og evig Trældom."2 Negrenes påståede dorskeog trevne væsen anser Pram derfor som en rimelig følge af et

O `-_ .

næsten glædesløst liv, og som svar på deres påståede ladhed an-fører han, at det er meget naturligt, at mennesker, der i Afrikavar vante til at ernære sig ved få dages arbejde om året, blivertrætte og keder sig ved at slæbe uafbrudt under langt dårligerevilkår i Vestindien.3 Det er således urimeligt at betragte ne- _

: ' -

gerslaverne i Vestindien som lykkelige mennesker, siger Pram,thi "saare ulykkelig er deres Forfatning, hvis heele Lykke be-roer paa en uindskrænket Herskers individuelle Carakter, oggyselig den, hvor menneskelige Love ei engang kunde beskiærme 3den Undertrykte for Voldsmands Mishandling".4 Negerslavernebehandles dog meget forskelligt, og det er Prams opfattelse,."at Slavernes Kaar i Vestindien, om ei i Følge Planternes Ædel-modighed, saa endog blot i Resultat af Hensynet paa deres For-deel, behandles almindeligen meget bedre end det staar i deresMagt, ustraffet at kunde behandle dem, og bedre end mange vir-keligen tillade sig at behandle dem".5 _ _ d

1) Pram (1792 11) p. 313, 319, 323-327, citat p. 36s. 1 _ - _2) Ibid. p. 319-320.

3) Ibid. p. 337.4) 1b1a_ p. 356.5) Ibid. p. 357.

' ' \; '

,,,_._ _

(___ _

§,.V8

I v - _ I I I _ . _ I I I `

_ _ ` _ _ _ _

.;»; fSelve transporten over Atlanten er en betænkelig affære bå-de for slaver og søfolk, der begge er udsat for meget dårligeforhold og hård behandling om bord. Pram beskriver nøje dereskår og fremdrager flere eksempler på mishandling. Hertil kom-mer risikoen for forlis og epidemier. Dødeligheden er da ogsåhøj for begge parter, og for slavehandlerne betyder den storespildprocent,at mulighederne for gevinst er meget usikre, ogiofte giver handelen underskud.l Pram kan derfor konkludere, at"Naar nu denne handel er saa fiendtlig.... for Folkemængden iden Stat, hvor den føres, da den koster saa mange Søemænds Liv;jog naar den meere forarmer end beriger dem, som dermed besatte.sig; saa kan der_vel ikke tænkes synderlig anden grund for atlade den vedblive, end at de vestindiske Coloniers Avl ikkemaatte kunde vedligeholdes uden den".2 Øernes dyrkning vilimidlertid let kunne fortsættes uden slavehandelen, thi deteneste, der kræves for at overflødiggøre slaveimporten, er enhuman behandling af negerslaverne. Pram anser det for utvivl- 6somt, “at naar Coloniedyrkningens Arbeidere vare indfødte Cre-oler, for hvis Opdragelse fra først af der var bleven baaretd

1 _ _

en Omhu, som nu ei almindeligen bæres, men som blev fornøden,naar Slavehandelen ophævedes; vilde disse ei allene forplantesig i det fornødne Antal, ja derover, og derved spare de storeBekostninger paa africanske Negres Indkiøb; men de vilde bedreudholde Climatet og Arbeidet, naar disse indfødte Arbeidere,hvilket ved Slavehandelens Ophævelse ogsaa vilde blive fornø-dent, bleve almindeligen lidt bedre holdte i Henseende tilUnderholdning og Skiul; og end meere, naar der sørgedes, som 6sig burde, noget for deres moralske Dannelse, saa vilde unæg-teligen disse blive brugbare og hurtigere til Arbeid; ja devilde forrette meere end de tilkiøbte Negere i lige lang Tid;og Godseierne, hvis Liv i Vestindiens mest paradisiske Egneopfyldes med uophørlig og velbegrundet Angst for Oprør og For-ræderier, vilde være trygge som andre Landes Indvaanere". End-videre anfører Pram, "At Statsindkomsterne vilde vinde, Manu-fakturerne vilde vinde, Handelen vilde vinde, Menneskelighedeni Almindelighed vilde vinde, naar Slavehandelen blev Ophævet,

. _

1) Ibid. p. 328-339, 342-344, 339-365. I 2) Ibid. p. 366. _ .i 3 -vil; _-jet _ \"

' L

79

_ _ ` _ _ '

og der, som da næsten vilde falde af sig selv, i dens sted op- ,stod med Africa en ædlere Handel, der indførde og blev forbun- Jden med Africanernes Civilisering og dertil tienlige Forholds-regler.“l ' _ _ vi _ .

lSelve slaveinstitutionen berøres ikke nærmere i Prams frem-stilling, hvis hovedformål er at argumentere for slavehandelensafskaffelse. På linie med Kirsteins udtog argumenterer han for,at slavehandelen bør afskaffes, fordi den er umenneskelig oghar en uheldig virkning i Afrika. Men desuden kan den som selv-stændig handel betragtet ikke forrente sig, og som det centrale,appellerer han til planternes egennytte ved at fremhæve, at

__ .

slavehandelens afskaffelse vil være til deres egen fordel. Kunbehøver de at behandle negerslaverne lidt bedre, så vil de ar-bejde mere og blive selvreproducerende. Prams appel til planter-nes egennytte og manglende direkte kritik af slaveinstitutionenkan dog ikke uden videre tages som udtryk for støtte til neger-slaveriet, eftersom han mener, at negrene har det bedre i Afrikaend i Vestindien. de , _ I _.A _ _

5 Ligesom Pram ligger embedsmanden Johan.Philip Rosenstand-Goiske(l754-l8l5) på linie med synspunkterne i Kirsteins betænknings-uddrag. Rosenstand-Goiskes bidrag til negerslavedebatten2 kanmuligvis også betragtes som regeringens mere uofficielle forsvaraf negerslavehandelens afskaffelse. Sikkert er det imidlertid,at han flere gange tjente regeringens bestræbelser ved offentlig

1

litterær optræden, men han var ikke en videre betydelig eller3 -6 . skarpsindig skribent. _ __ _

de Rosenstand-Goiske anser afskaffelsen af den danske slavehan-idel for glædeligt, da slavehandelen som helhed på Guineakystenderved mindskes, og både negre og sømænd befries for lidelserved transport over Atlanten.4 Efter hans mening strider slaveriet

_ _

1) Ibid. p. 367-368. 3 3 2) Johan Philip Rosenstand-Goiske: Brev fra Lander (Borger-Vennen

_. 4.bd. (Kbh. l79l-92) p. 331-337); - : Om Negerhandelens Ophæ-velse i Hensyn til de danske vestindiske Øer (MaanedsskriftetMinerva, l805:I (Kbh.) p. l89-240); - : Noget mere om Neger-lhandelen i Anledning af Hr. Generalmajor Oxholms Anmærkninger

,,_(Maanedsskriftet Ny Minerva, l806:III (Kbh.) p. 3-39).

3) Bricka, XX, p. l52-l53. _ “S _

4) nosenstene~e6iek6 (1791-92) p. 332; R-e (1so5=1) p. 192-193.

i

_ I 80 -

_ _ ' \ ` _

mod naturens orden og vil derfor som ethvert andet unaturligt G,foretagende have begrænset levetid. "I Almindelighed er det minTanke, at alle unaturlige Foretagender og Indretninger kunne kunbestaae og ve<11ig6h61<16e ti1 en vis Ti<1.... _Ku_nti1 en Tia vea-varer Menneskets Undertrykkelse af Despotisme, kun til en Tid'beskiermes Monopolier i aandelige og verdslige Sager, kun til, 3en Tid faaer Slaveriet Talsmænd og Beskyttelse.... kan nogetvære mere unaturligt, baade politisk og oekonomisk betragtet,end at hente Arbeidere med store Bekostninger fra andre VerdensDele, for at dyrke Jorden."l Men imidlertid mener han, at ne- _gerslaverne i Vestindien på nuværende tidspunkt ikke er modne.til frihed, og at der må tages hensyn til planternes rettighe-der. Frigivelsen må nøje forberedes. "Mængden har antaget, atNegrenes Frihed vilde umiddelbar følge paa Negerhandelens Af-skaffelse. At dette umiddelbar og i Tiden kunne blive Virkning-en af Menneskehandelens Afskaffelse, af en anden Indretning medDyrkningen paa Colonierne, af forbedret Undervisning og Morali-

. _

tets Fremme mellem Negrene, af ædle og uegennyttige Ekempler,og af flere saadanne Aarsager, derom kan vel være Haab; menumiddelbar ved Lov at bestemme det, uden foregaaende Forbere-delser, vilde uden al tvivl ikke kunne bestaae med Klogskab 2eller med sand Omhu og billig Adfærd baade for Herrerne og _Slaverne; thi disse ville, uden at være vante til at tænke paaog kiende deres eget Vel, og at dette vil beroe paa Arbeidsom-hed, Orden og Sædelighed, som alt fordrer Undervisning og Op-dragelse, henfalde til Menneskets især under de hede Himmelegnenaturlige Feil, Dovenskab, og hine ville uden dem/savne de for-nødne Arbeidere, og altsaa tabe Frugterne af Eiendelene, ogtilsidst disse selv. En oplyst og retsindig Regering gaaer der-6for gradeviis frem til at fremvirke ved Love almeennyttige Hen-sigter, naar en hurtigere Gang er forbundet med Ulempe for dem,

-. o _

som have hidtil handlet i Medhold af ældre Love og Vedtægter,og den ei er forberedt ved at sætte dem som skulle nyde Forde-lene, istand til at skiønne paa dem og at anvende dem.*2 Negre-nes kår i de danske besiddelser i Vestindien kræver da heller

l) Rosenstand-Goiske (1791-92) p. 334-335,

2) Rosenstand-Goiske,(l805:I) p. l90-l9l._ 3 _ *i ~ _ U 3 3 . 3 ° =d \ kr

~_öl

' `_

ikke en øjeblikkelig ophævelse af slaveriet, mener Rosenstand-__Goiske, "Thi uagtet man ikke som Menneske kan betragte med Li-

* _

gegyldighed, at det ene Menneske er det andet Menneskes Eiendom,at det ene Menneske staaer under en meget vilkaarlig Behandlingiaf det andet o.s.v., saa kan man dog berolige sig ved det, atpiAlmindelighed, nogle Exempler undtagne, behandles Negrene paa. _vore Øer saaledes, at de føle dem ikke ulykkelige; og at Lovekan ventes som ville beskiærme dem mod Mishandlinger af uret-færdige Herrer".l Til trods for uvilje mod slaveriet og troenpå, at det før eller senere vil overleve sig selv, tilhørerg 6,negerslavernes frihed således ikke den nære fremtid i Rosenstand-Goiskes bevidsthed. Han forestiller sig, at slaveriet måske en-gang i fremtiden kunne afløses af livegenskab, der ud i en endnufjernere fremtid kunne føre til frihed.2 Hans umiddelbare målerii stedet genindførelsen af et patriakalsk slaveri, som hanmener, har eksisteret tidligere. Slavehandelens afskaffelse

~kan bidrage hertil. ej 3 __, _ * _ vitil Ivde første år af koloniernes drift opfattede planterne sig

som det, de var, nemlig jordbrugere, og levede i overensstemmel-se hermed. De var meget arbejdsomme og nøjsomme og sørgede altidfor, at en del af overskuddet blev henlagt til dårligere tider.På grund af planternes nøjsomhed var det ikke nødvendigt med ensærlig stor sukkerproduktion og derfor heller_ikke meget arbejdskraft, men da der oprindelig ingen arbejdere var på øerne, vardet dog nødvendigt at indføre et vist antal negerslaver, der _kunne danne grundstammen for arbejdskraftforsyningen. Forholdetmellem herre og slave var meget nært, og kan betegnes som patri-akalsk. Planteren førte selv tilsyn med slaverne og deres afkomog kendte alle sine negre. Senere ændrede planternes livsform _sig. Rosenstand-Goiske forklarer ikke hvorfor, men nævner kun,at planterne fik behov for at optage lån. Da det ikke var sær-lig vanskeligt at opnå lån, lånte mange plantere betydelig stør-re summer, end de havde behov for, og denne pengerigelighed med-førte hurtigt en hang til luksus hos planterne. Som følge af 3låntagningen måtte planterne tilvejebringe flere indtægter, thi

l) Ibid. p. l93. G S J

2) Ibid. p. 226-228.

,82

\ - -

nu skulle plantagen ikke alene give til deres underhold, men] a,_også forrente den lånte kapital. Bedriften måtte derfor udvidesog flere negerslaver anskaffes. En anden følge af planternesnye livsform var, at det patriakalske forhold mellem herre ogslave forsvandt. Opsynet og bestyrelsen af plantagens drift ogtilsynet med negrene blev overladt til mesterknægte, og i mangetilfælde tillod den udvidede produktion planterne at forlade 2øerne og leve et behageligt liv i Europa, hvilket nødvendiggjordemesterknægte. Det eneste mesterknægten interesserede sig for,var så stor en produktion som muligt, og bekymrede sig megetlidt om negrenes tilstand, da det var planterens og ikke hans sag at skaffe nye negre. Mesterknægtens aflønning og købet af,flere negre var en yderligere omkostning ved driften, og plan-ternes ophold i Europa kostede dem langt mere end hjemme. Her-

\

til kommer yderligere en øget anvendelse af husnegre. Hele denneudvikling bevirkede, at til trods for den øgede produktion var 3omkostningerne blevet så store, at der ikke blev et overskud,til opsparing. Når der så indtraf misvækst eller flere mindrefrugtbare år, havde planterne ingen opsparet kapital til at,erholde de faste udgifter med. Han måtte derfor optage nye lån,som plantagen skal forrente. Produktionen må udvides, flere neg-re indkøbes, som atter fordrer større lån og siden større byrdepå plantagen.l På baggrund af denne udvikling mener Rosenstand-Goiske, "at Coloniernes Tilstand, Planternes Forfatning og Neg-renes Kaar i det Hele vel ikke kunne ansees bedre end tilfornunder den mere indskrænkede Cultur".2 Han ønsker derfor, at manskal stræbe efter at genoprette den tidligere tilstand på øernefog betragter negerslavehandelens afskaffelse som et middel her-til. "Kunde.... Negerhandelens Ophævelse bidrage til, at allefraværende Plantere droge tilbage, at Mesterknægte bleve sield-nere, og langt mindre lønnede end hidtil, at Herren gik tilbage-til at blive Huusfader, Planterens Hustru til at blive Huusmoder,at Eilandene sparede at afgive saa store Summer til HerrernesOphold uden for Øerne, og til Eiendommens Bestyrelse paa samme,var denne da gavnlig.... og, tillagt den Capital, som Eilandene Ihar udgivet aarlig til Negrenes Indkiøb, der herefter bespares

1) Ibid. p. 199-206.' i 2) 1bid. p. 206. \

833 2

_ _ _ ,` _ _

at udgaae af Landet, skulde denne ikke og bidrage til,virkelig__3Rigdom for Eilandene og til Velstand for Planterne?"l På den)anden side ville en sådan udvikling gøre slavehandelen unødven-dig, for "naar Udgivterne for og paa Eilandene indskrænkes, be-f3høves ei saa stærk Production; bliver denne ei nødvendig, ud-_fordres og færre Negere, og, er saa stort Antal, som hidtil, ~

....

ei fornødent, da bliver deels Aarsagen til Indførselen mindre, Tdeels bliver større Jordsmon paa Plantagerne, hvor Negerne kunneernære sig, forplante sig, og Tid efter anden mere og mere vænnestil og finde Tilfredshed i huslig Forfatning".2 Slavehandelensafskaffelse vil derfor i det lange løb være til planternes fordelog ikke medføre deres ruin.3 ,~._ 6 _ 6 _ kr

_ 3 Planternes frygt for, at negerbestanden skal aftage som en

følge af slavehandelens ophævelse, mener Rosenstand-Goiske, erubegrundet. Hvis der blev oprettet ægteskabelige forbindelsermellem negrene, og hvis de gravide negerkvinder blev skånet forhårdt arbejde, fik hjælp og pleje ved fødslen, og børnene fikbedre mad, ville fødselstallet stige og børnedødeligheden falde.Negrenes ernæring kunne endvidere generelt forbedres ved at ud-lægge større dele af plantagen til dyrkning af afgrøder til sla-_vernes underhold. Disse ændringer vil selvfølgelig betyde, atder blev udført lidt mindre arbejde, men bevirker til gengæld, _at der skal importeres færre fødevarer til negrene, og da neg-_renes antal vil stige desuden, at planterne sparer penge tilindkøb af nye slaver. For at spare arbejdskraft kunne man under-søge anvendelsen af andre dyrkningsredskaber samt større brug 3af kreaturer, hvis gødning kunne anvendes på markerne og gørejorden mere frugtbar og mindre arbejdskraftkrævende. Desudenkunne man dyrke mere bomuld og mindre sukker, da der også her-ved kan spares arbejdskraft. Under disse forudsætninger vil dennuværende negerbefolkning på øerne nemlig være stor nok til atreproducere sig selv og dermed sikre den fornødne arbejdskraft,4og Rosenstand-Goiske udregner, at det ikke er dyrere at produ-

_

1) Ibid. p. 2oe.2) Ibid. p. 209. _ vi _ _

3) Rosenstand-Goiske (l79l-92) p. 333, 335; R-G (l805:I) p.206-207.. _. 6" _ vi A _ _ _

O _ ' . ' I 3 _ _ '

4) Rosenstand-Goiske (1791+92) p. 336-337; R-G (l805=l)\p- 2l0- 224; R-G (1so6 111) p. 5-29.

(

--~.__.-

84 3

_ _ _ ` _ _ _

Cere arbejdskraft på øerne end at importere den fra Afrika. 6 _.Hertil kommer så fordelen ved at have indfødte fremfør tilførtenegre, der først skal vænnes til de nye forhold.l _ 3 _

3 Som konklusion på slavehandelens afskaffelse anfører Rosen-_stand-Goiske da, at "befindes det, at Provisioner kunde dyrkesmed Fordeel, at det kunde blive giørligt, at Negerpropagationenikunde tiltage kiendelig, ved Familier, som bleve anviste StykkerLand; at Redskaber kunde giøres, der kunde indskrænke Antalletaf Negrentil Dyrkningen, og at det Areal, som fordrer mindreArbeidere, kunde blive ligesaa fordeelagtigt, som det, der kræ-Gver mange, saa bevises deraf end mere klarligen den end størreFordeel af-Negerhandelens Afskaffelse".2 Og i den forbindelsetager han også afstand fra den frygt, som.slavehandelens tilhæn-gere udbreder om, at negrene vil blive oprørske, når slavehande-len ophæves. Negrene har gjort oprør flere gange, mens handelenvar tilladt, så uroligheder kan ikke betragtes som en følge afdens ophævelse, og i det hele taget anser han det for en besyn-derlig formodning, at en forbedring af negrenes kår skulle gøredem oprøTske.9 6 7 _ 6 3_3;__ 3_ -___ din

3 Bortset fra teorien om koloniernes tidlige udvikling og detpatriakalske slaveri er Rosenstand-Goiskes argumentation i ho-vedtrækkene i overensstemmelse med kommissionens. Ligesom kom-missionen appellerer Rosenstand-Goiske til planternes egennytteog argumenterer for, at slavehandelens afskaffelse vil blivetil deres fordel. Blot negerslavernes kår ferbedres vil de bliveselvreproducerende. Der kan imidlertid ikke være tale om at 3krænke planternes rettigheder, men kun at opfordre dem til atbehandle deres slaver bedre. Af hensyn til den private ejendoms-

' _ à*. 1

ret kan der således heller ikke blive tale om slaveriets af- Jskaffelse, og desuden er negrene endnu ikke modne til frihed.Men i forlængelse af kommissionens argumentation fremførerRosenstand-Goiske eksplicit, at slavehandelens afskaffelse viltvinge planterne til at forbedre negrenes kår, hvis de vil over-leve. På den anden side vil denne ændring altså blive til plan-ternes fordel på langt Sigt. _ 36,) _

l) Rosenstand-Goiske (l805:I) p. 230-233.

2) Ibid. p. 213-216. . _ _ _ _ _ \ _

3) Rosenstand-Goiske (1791-92) p. 333; R-e (1so5=1) p. 239.

3. 85%'

- . Y \ . __

% P Forfatteren og kritiken Knud Lyne Rahbeks (l760-l850) bi--drag til negerslavedebatten er overvejende af refererende karak-

a _ _

ter. Det gælder således for hans gennemgang af sagen om neger-slaven Peggy, hvis herre var blevet dømt af Højesteret for mis-handling af hende,l og for hans gennemgang af slavedebatten iv .det britiske parlament.2 Artiklen om C.J. Fox er mere en hyl-dest til Fox end en behandling af slavespørgsmålet.3 Kun ibehandlingen af abbé Delilles digt "Medlidenhed" fremsætterRahbek eksplicit sine synspunkter om sagen.4 Rahbek stod alle-rede i sin tidlige ungdom som en forgrundsfigur i datidens lit-terære livlog opnåede med årene at blive en førende personlig-hed. Hans succes var nært forbundet med et liberalt og velha-vende borgerskabs blomstring. I l79O blev han professor i

' ' L

æstetik ved Københavns universitet, men tog sin afsked i l799Kog blev historiehnrer og medbestyrer ved det Ohristianiske In-stitut. l794-l805 var han sekretær ved kommissionen for univer-sitetet og de lærde skoler. I l8l6 blev han påny professor isæri dansk sprog og litteratur, og fra l826-l827 var han universi-tetets rektor. Han var i tidens løb involveret i udgivelsen afet betydeligt antal tidsskrifter. Bl.a. udgav han Minerva sam-men med Pram fra l785-l789, og fra l794-l808 var han eneudgiverbortset fra l798-l799, da Peter Collet var hans medudgiver, og

<

Den danske Tilskuer fra l79l-l806, der fortsatte som Ny danskeTilskuer fra 1807-1808.5 .~

_ - J. - _

. .~` _ r _

( l) Knud Lyne Rahbek: Negerinden Peggy. En sandfærdig Begivenhed,8 uddraget af Sagens Documenter (Maanedsskriftet Minerva, l804: . 111 (Kbh.) p. 298-321). 3 2) Knud Lyne Rahbek: Noget mere om Negerhandelen i Anledning af:

Hr. Generalmajor Oxholms Anmærkninger. Negersagens Forhand-linger i det engelske Underhus (Maanedsskriftet Ny Minerva,l806:III (Kbh.) p. l-3, 39-7l, l42-l78, 259-270; Ibid., l806:IV, p. l-l7; Ibid., l807:I, p. l99-2l2). _

3) Knud Lyne Rahbek: C.J. Foxes Æreminde i den brittiske Neger-handels Afskaffelse (Ny danske Tilskuer, l.årg. l.bd. (Kbh.1807) p. 105-112). __ : "

4) Knud Lyne Rahbek: Et Sted i Abbe Delilles Digt Medlidenhed,3 om Negerhandelen og Negertrældommen (Den danske Tilskuer. Et

Ugeskrivt, 13.årg. 1.bd. (Kbh. 1803) p. 359-368, 377-392, 3 409-416). . . ,

5) Bricka, XIX, p. 60-67. A -. ' _ _- \

\

;p ,Rahbeks behandling af slavespørgsmålet i artiklen om abbé,Delilles digt indskrænker sig overvejende til en argumentationmod nogle af de påstande, slaveriets og slavehandelens tilhæn-gere ofte fremfører i debatten, men artiklen udtrykker samtidigen forherligelse af Danmarks afskaffelse af slavehandelen. Rah-bek er nemlig lykkelig over, "at skrive i et Land, hvor den saaofte - ikke blot erkiendte, men viseligen efterlevende Grund-sætning, at selv det aabenbar erkiendte Urette ved gradeviis 3indledende Reformer, uden voldsom Omstyrtning af bestaaendeIndretninger og i Kraft værende Forhold, kan afskaffes og af-hielpes, ogsaa i denne Sag udtrykkeligen er lagt til Grund; jaendog ved den af Menneskehedens Venner over hele den civilise-rede Verden velsignede Forordning af l6. Marts l792, virkeligefterkommet“.l Efter Rahbeks opfattelse strider slaveriet ogslavehandelen både mod “Naturens og Menneskehedens Love",2{ogåingen af delene bliver mere-legal, fordi de negre, europæernekøber i Afrika, er krigsfanger eller kriminelle, når krigeneføres netop med det formål af skaffe slaver, ligesom krimina- Dliseringen af det mindste fejltrin tjener dette formål.3 Han

4. . fI ' _

har svært ved at se, at alternativerne enten er slaveriets be-ståen eller koloniernes undergang. Dyrkningen kræver næppe sla-veriet, men kunne f.eks. gennemføres under en slags fæstevæsen.Påstanden om.at negrene vinder ved at blive transporteret tilVestindien, opponerer han kraftigt imod.5 FNaar man.... kasteret Øie paa den umenneskelige Behandling,.den_arme Negerslave,ived at berøves sin Frihed, nedstuves i sit svømmende Stokhuus,og endelig overantvordes til sin blanke Despot og hans Under-bødler er udsat for, fristes man til at tvivle, om han virkeligskulde kunde have vundet i Byttet? om ikke europæiske og oreol-ske Grusomheder være præget af et Raffinement, som Afrikas men-neskeligere Barbarer ikke kiende? om der ikke findes Exempler

- .

1) Rahbek (1803) p. 380-381.2) Ibid- p. 378.

3) Ibid. p. 391-392.

4)_1bid_ p. 381.5) Ibid. p. 413-416.

87

' _ \

paa satanisk Fuldkommenhed i den Kunst, at dræbe saaledes, at, _der- efter hiin romerske Tyrans Udtryk - føle, at de døe1"lå deEndelig vender Rahbek sig med stor indignation mod den påstand,at negrene var unyttige i deres eget land. "Unyttigel gode Gud,"udbryder han, "er da hver den unyttig, der ikke træller for 3 Defremmed Vindesyge, fremmed Overdaad, fremmed Hovmod; de levede,(vare frugtbare, formerede dem, og opfyldte Jorden i deres Fæd-reland; og de slæbes.derfra, at trælle, vansmægte og døe underen fremmedMHimmelegnLyunyttigel retfærdige Himmel! og hvorledeskunde de da være unyttigere i deres Land, end disse Horder afHuusnegere paa Colonierne, der ingen anden Bestemmelse have endat være Redskaber for deres blanke Herrers Magelighed og Bram,om ikke Maalet for deres herskesyge Luner og Grusomhed og Vel-lyst."2 ^ 6 j et , 5.).

_ Udgiveren af Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn fra l803-l8l0 KJohan Werfel (l764-l83l) bragte også negerslaven Peggys sag «frem i sit tidsskrift, hvorpå han modtog et anonymt forsvar forPeggys herre, som han lod trykke sammen med sine egne kommen-1tarer.3 Den anonyme forsvarer anfører, at mennesker også straf-fes og lægges i jern i Europa, når det er nødvendigt, og hankan derfor ikke se, hvorfor det ikke skulle være tilladt i Vest-indien. Det må være planternes ret at straffe negrene, når desætter sig op imod dem. I Europa løber soldater jo f.eks. spids-rod som straf for at sætte sig op mod deres overordnede, og deter der ingen der kritiserer. Han betragter det som betænkeligtat give negerslaver medhold i klager, da det vil udvikle sig)til, at de gør oprør, og iøvrigt mener han, at slaveriet er etnødvendigt onde, som man ikke skal træde op imod.4 Herimod frem-fører Werfel, at det ikke er noget forsvar for Peggys herre, atman også straffer og lænker folk i Europa, thi i Europa er det

' _ : - _, - 4 _ '

1) Ibid.-p. 413. ~2) Ibid. p. 387. 3 p _ _3) Johan Werfel: Negerinden Peggy (Nyeste Skilderie af Kjøben-

)havn,:3.bd. (Kbh. l805) p. 74-78); Johan Werfel & Anonym:“ Negerslaver og Slavehandel (Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn,

_ 3.60. (kbh. 1805) P. 225-231, 244-251). _ 4) werre1 æ_An6nym (1805) p. 226-227, 244, 246-247.

L

\

_;

4 .88 F

' _ I _ , __ '_ _ _ __

_ _ . ___ _

staten, der reagerer mod forbrydere, og ingen privatperson har_,ret til at straffe. I Vestindien straffer planteren som privat-person mennesker, der blot søger at realisere deres gode ret.)Naturen har nemlig aldrig gjort noget menneske til slave oghjemler heller ikke noget sådant. Det er derfor meget forståe-ligt og naturligt, at negerslaverne bryder deres lænker og gør_oprør mod deres herrer- Godt nok lægger ejendomsretten hindring-er i vejen for slaveriets afskaffelse, indrømmer Werfel. Mange_menneskers formue er bundet i slaver, der ikke kan frigives, uden disse mennesker lider økonomiske tab. Men det mindste,_man kan kræve, er, at slaverne er beskyttet af lovene ligesom

Ö` r..

enhver anden borger og ikke kan straffes vilkårligt efter ej- __ ' ' \ -

ernes forgodtbefindende. Werfel opponerer desuden mod den på- ~stand, at slaverne skal behandles strengt, hvis man skal have

_ '- ' Ix

gavn af dem. Det er endnu ikke bevist, hævder han, thi de er_' __- __

endnu ikke blevet behandlet så mildt, at der kan anføres skade-lige virkninger heraf. Negrene er både gode, trofaste og intel-46 6 _ lligente mennesker, der næppe gør oprør, hvis de behandles godt

K Werfels tidsskrift bragte endelig en anonym forfatters me-_ning om, hvorfor negerslaveriet ikke uden videre kunne afskaffesHan indrømmer, at der blev begået en skændig uretfærdighed, daeuropæerne begyndte at gøre negrene til slaver, men man kan kunlaste de europæere, der indledte slaveriet - ikke dem der fulg-te efter, thi de fik det overdraget som et eksistensgrundlag.Når systemet nu er etableret og mange menneskers eksistens af-hænger heraf, skal man derfor vogte sig for ikke at begå en nyuretfærdighed for at afhjælpe den gamle. Negerslavernes frigi- ,velse vil betyde mange europæeres ruin, og planternes lovligt 6erhvervede ejendomsret til deres slaver vil blive krænket. Des-uden vil slaverne slet ikke være tjente med friheden, da de eropdraget og vante til at være slaver og'kun har lært at dyrkeplantagen. Forfatteren mener derfor, at man må gå frem med for-sigtighed og lade planternes velvilje være afgørende.3 så

1) Ibid. p. 227-228, 248-251. ~ 4 2) Anonym: Menneskehandel (Nyeste Skilderie af Kjøbrnhavn, 6.bd.

3 (kbn. 1806) p. 1421-1429). _ 3) Ibid. p. 1423-1427. _ _Q 0)) få K antik (_. \:

--

89_' _ _ _ _

- _ - I ' _ _\

(Q -_Negerslaveriet og -slavehandelen havde sin vægtigste for-4taler i Peter Lotharius Oxholm (l753-l827).l Oxholm, der varuddannet som officer, nedsatte sig i l782 som plantageejer påSt. Croix. I l788 blev han major og kommandør for militsen ogi l793 medlem af det vestindiske regeringsråd. Efter at have 4solgt sin plantage vendte han i l797 tilbage til Danmark, hvorhan blev godsejer. Han blev i l8l4 udnævnt til generalguvernøri Vestindien, men allerede i l8l6 blev han afskediget og rejstederefter til Danmark.2 ^ °i“~ ø ( if

0 Oxholm indrømmer, at slaveriet strider imod "almindeligeGrundsætninger af Menneskekiærlighed" og er "en Skamplet paa

r- J' _

Europas Statsforfatning",5 samt at slavehandelen hverken er"moralsk eller juridisk rigtig og tilladelig",4 men da sukker- _`dyrkningen kræver store mængder arbejdskraft, og negerslaverneikke er i stand til at reproducere sig selv, anser han det ikkefor muligt at afskaffe nogen af delene, såfremt kolonisystemetskal bestå.5 Ophører dyrkningen af øerne vil det skade "heleNationens Velstand, og_ødelægge mange Millioner Mennesker, somleve af den Industris og de Næringsgreene, der understøttes ogvedligeholdes af Kolonihandelen". Oxholm mener derfor, at sla-veriet og slavehandelen må accepteres som nødvendigheder, dade "ei kan afskaffes eller rettes, uden at frembringe saadanne _Følger, der ville blive langt værre og skadeligere for Statenog det borgerlige Selskab".6 _ ' 0' = 3 I Om T

Negerslavernes manglende selvreproduktionsevne hænger ifølgeOxholm sammen med "Fødslernes ringe antal7..., thi det er ikke

. _ _ _ _

` ' I v _

X _ _ _ '

l) Peter Lotharius Oxholm: De Danske Vestindiske Øers Tilstandi Henseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning 6

:(Kbh. l797); - : Nogle Anmærkninger over en Afhandling om 2Negerhandelens Ophævelse udi Maanedsskriftet Minerva af Fe-bruarii l805 (Maanedsskriftet Ny Minerva, l806:II (Kbh.)

p. 129-160). _ * . _ , _ .

2) Bricka, XVII, p. 567.

3) 0Xn61m (1797) p. 10.p

. _. » .

4) Oxholm (l806) p. l30. 6 = 1

5) Oxholm (1797) P- 10, 57; 0xh61m (1806) p. 129. 6) 0xn61m (1797) p. 10. ' i _ 7) Oxholm (l806) p. l56. S

'_ 90

0 - - ___ - _ _ _ _

saa meget Mortaliteten, der mindsker Antallet, som Mangelen paaNyefødte, der udfordrer stedse ny Tilførsel".l Men mens han i _sin bog fra l797 finder, at det er det hårde legemlige arbejde,som de kvindelige slaver må udføre “hvorved enten Undfangelsen (_giøres besværlig, eller Fosterne i Begyndelsen tabes",2 der er ;årsag til den lave fødselshyppighed, anfører han i sin artikel,fra l806, at "Aarsagen til de faa Fødsler i Kolonierne liggeruden tvivl størstedeels udi Usædelighed og Løsagtighed, men ikkeudi saadanne Ting, som staae i Herrernes Magt at bortrydde. Føde,Klædning og Huusly, disse tre Livets første Fornødenheder mangle

_ .r ' '

ikke",3 og der er heller ikke ?Mangel'paa Omsorg eller Pleie forMødre og Børn".4 Mens Oxholm således i l797 betragter negersla- 8vernes kår som hindring for deres formerelsesevne, fritager han`i l806 planterne for ethvert ansvar ved at hævde, at det erineg-årenes levevis, der har skylden. 7: *å _ 9 _ '-

79 Parallelt med den ændring Oxholm foretager i sin vurderingaf årsagerne til negerslavernes manglende selvreproduceringsevne,forandrer han holdning til omstændighederne omkring slavehande-1lens afskaffelse. Selv om han allerede i l797 mener, at "Slave-

s _ - -

standen.... ved egen Afkom neppe vil kunde vedligeholdes, om. _ ' `

man endog bestræbte sig nok saa meget derfor ,5 er han ikke uvillig til at forsøge og gør sig til talsmand for "et mildere System",6 der skal etableres gennem "Formildelses Planer og,Lettelses Foranstaltninger".7 Disse indgreb må dog foretagesmed hensyntagen til "personlige Rettigheder, offentlig Credit,Forsigtighed ved store Forandringer og Hensyn til de almindeligeHandels-Principer, som hidindtil forbandt Moderlandet og Koloni-erne , hvilket forordningen af l6. marts l792 også sikrer,8 men.

iæ '

1) 0Xn61m (1797) p. 58. 2) Ibid. p. 57. 3) Oxholm (l806) p. l56.

4) Ibid. p. 155. 5) Oxholm (1797) p. 57. 6) Ibid. p. 58.

7) Ibid. p. 10.8) Ibid. p. 27. f \ Om

391

_ ___ ' ` _

de lO år, den afsætter til at oparbejde den fornødne arbejds- _styrke og bringe negerslaverne i stand til at reproducere sigs61v, er ikke ti1strækk61ig.l 1 1806 ta16r kan 1m1d16rt1d ikke længere om reformer, men argumenterer direkte imod forordningenfra l792 og hævder, "at en heel Reformation i Negerarten, moralsk

' _ v

og physisk maae foregaae forinden man kan_vente at see Negerpro-_pagationen i Kolonierne holde Tal med Europas eller Guineas Fol-keformerelse. Denne Reformation bevirkes ikke i lO, og ikke i20 Aar".2 I forhold til det store økonomiske tab, som Danmarklider ved afskaffelsen af den danske slavehandel, er de humanevindinger desuden stærkt begrænsede, påstår Oxholm. Den danskeslavehandel udgør kun en mindre del af den internationale sla-8vehandel, og sålænge "Forordningen af l792 ikke efterfølges afandre Nationer, vil vores Borteblivelse fra Kysten ikke haveden mindste Indflydelse paa Negerfolkets Sag, eller mere ellermindre menneskekiærlige Behandling der paa Landet eller siden 4paa Skibet, undtagen ved de danske Etablissementer".3 Endvidereer det stadigvæk tilladt at sælge negerslaver internt på øerne,:og Oxholm anser det for "Sophisterie" at skelne mellem denne 4

`_form for salg og slavehandelen fra Afrika, thi "For den, sommaa taale, han sælges, er det ligegyldigt, hvad enten han sæl-ges paa Kysten eller i Vestindien.... At han sælges, er det U- rigtige, naar man appellerer til Hiertets Domstol".4 Men iøvrigtmener han, at de fleste negre, der sælges som slaver til euro-pæerne, allerede var slaver i Afrika, og at de forbedrer dereskår ved at blive transporteret til Vestindien.5 __ 4 . I

:Oxholm argumenterer således uden videre omsvøb for negersla-vesystemet ved at henvise til den private ejendomsrets ukrænke-lighed og fremfor alt koloniernes økonomiske betydning. Neger-

ø

slaverne betragtes udelukkende som nødvendigt inventar i pro-duktionen, og spørgsmålet om humane reformer underordnes og

. _ _

, .. 4 _

l) Oxholm (l806) p. l57.

2) Ibid. p. 133. 3) Ibid. p. 131-132.4) Ibid. p; 130-131.5) Ibid. p. 131.

; de . 9 \

' -.

92_ - -o _

_ ` _ ` _ _ Q

_ _ _. u '

afvejes i forhold til økonomisk gevinst. På den anden side be-tragter han humane reformer idet "alt eller intet" perspektiv, Ohvilket selvfølgelig er ganske uforpligtende, men har retoriskvirkning. Desuden siger han faktisk samtidig, at det er uhumantat afskaffe slavehandelen, når han hævder, at negrene forbedrerderes kår ved at blive transporteret til Vestindien. Grundelemen-terne i Oxholms argumentation ligger således på linie med Wests,

_ v

men til forskel fra West ytret Oxholm sig ikke nedsættende omhverken negrene som race eller deres person og kultur. 1 _

__, »

7 Sluttelig skal der redegøres for Andreas Riegelsen Biørns(ca. l748-l82l) forsvar af negerslavesystemet.l Biørn, der varfødt i Norge, opholdt sig fra l787 som købmand i dansk Guinea,hvor han blev guvernør i l789. Men på grund af økonomisk mis-brug af sin stilling blev han afskediget i l792 og opholdt sig.siden i København.2 9 = 89 'ø*f fo ' 9,7.

.Som andre af samtidens fortalere for slavehandelen opfatterBiørn ikke denne handel som glorværdig i sig selv, men menersamtidig, at det er uforsvarligt at afskaffe_den på nuværendetidspunkt.3 Da dødeligheden i de vestindiske kolonier er megetstørre end fødselstallet, er slavehandelen nødvendig for atskaffe arbejdskraft til de efter Biørns mening blomstrende ko-lonier, hvorfra Europa hjembringer store vareladninger. Desudenskaber slavehandelen afsætning for europæiske varer i Afrika.Hvis slavehandelen afskaffes, vil slaveriet derfor også blive-

. » _ _

afskaffet, og både planterne og de mange europæere, der leveraf kolonisystemet, vil blive ruineret.4 "Alle disse, Oolonister,

” O ' Manufakturister, Søefolk, Ooloniestedernes Indvaanere, f.Ex.Regierings-Medlemmer, Handlende, Oonstnere, Videnskabsmænd -og blandt dem mange Huusfædre med talrige Familier - vilde,

. _ `

åpludselig udsættes for Mangel og Armod, krænkes i deres lovligeNæringsvei, og fra vindskibelige Borgere, der fremmer LandetsHæder og Floer, forvandles til ørkesløse Mennesker, der, uden

- _

l) Andreas Riegelsen Biørn: Tanker om Slavehandelen. Resultaterefter Iagttagelser og mangeaarige Erfaring (Kbh. l806).

2) Erslev, I, p. l37; Trier (l904-O5) p. 505-506. 3 -_ _ 0 _ _ . .

3) Biørn (1806) p. 3-4. « _ ._ _4) Ibid. p. 4-8. _ _

96,493

- ' _ w -

egen Brøde, inden kort eller lang Tid, maatte falde den Stat, så_hvis virksomme og gavnrige Borgere de hidtil vare, til Byrde."lMen, fremfører Biørn videre, "Naar det nu er med uforkasteligeGrunde beviisligt, at den rigeste Kilde, som de europæiske Søe-magter have havt og endnu have, er den afrikanske Slavehandel,)(især naar den viseligen benyttes), og at de ved den - selv til Éumiskiendelig Gavn for Menneskeheden - have med Millioners aar-lige Vinding, forøget deres Landes Velstand og Industrie, saa

6.

vilde det jo være i høi Grad uklogt, at give Slip paa denneErhverv inden man paa anden Maade havde tilveiebragt et Ækvi-valent, der tillige fremmede større Menneskeheld".2 »m2, fra

))Slavehandelen gavner imidlertid ikke blot europæerne, men(også negrene, påstår_Biørn. I det indre Afrika lever mange

_ 1 _ _ _ _

mennesker under frygtelige forhold og uden håb for fremtiden,.så europæerne gør dem faktisk en tjeneste ved at transporteredem til Vestindien som slaver. "Uberegnelig stort er det Antal

1 .

af Mennesker, der dybere inde i Afrika.... leve under det gru-somste Tyrannie, i bestandig Angest for at.... slagtes til Spiis-ning og Afgudsofringer, dræbes i de evigvarende Krige, eller, 8áf de Nationer, der dræbe deres egne Landes Børn, kiøbes ogrøves, for at giøre deres Folkemængde fuldtallig og derved ved-ligeholde deres Selvstændighed.... eller at pines til Døde paa 4en meer eller mindre barbarisk Maade, uden mindste Haab om en,bedre Forfatning. Og naar man saa paa den anden Side betragterOolonieslaverne i begge indiske Øer, der her, befriede fra Of-ferdøden, fra videre Salg og voldsom Behandling, kunne omgaaessædelige Mennesker, og derved (baade de selv og deres Afkom)-dannes til nyttige Medmennesker, - saa maa dog enhver Upartiskvserkiende, at forskiellen mellem hienes ulykkelige Skiebne og 3disses mildere Kaar er høist betydelig. Der åbnes dem dog envis - skiøndt andrig saa ringe, dog trøstende - Udsigt til Fri-hed, og Midler til Oplysning nægtes dem aldrig ganske, saa atdet for en stor Deel beroer paa dem selv, at befordre derestimelige og evige Lyksalighed."3 I denne sammenhæng anvender O

2) Ibid. p. 9-10. 23) Ibid. p. 10, 16-17. \

E

494

_ _ \ '

Biørn kristendommen som legitimeringgrundlag for sine synspunkter` «

Kristendommen påbyder menneskene at søge det gode, og da det måbetragtes som en god gerning at redde mennesker fra en grusomtilværelse, er slavehandelen dermed i overensstemmelse med kris-tendommen, siger han. Endvidere har man mulighed for at udbrin-ge den kriste religion til andre folkeslag og bringe dem ud afdet åndelige mørke, de befinder sig i, hvilket kristendommen 8også påbyder.l Biørn gør sig således til talsmand for kultur-'imperialisme og udtrykker dermed foragt for afrikanernes kultur,hvilket han også siger direkte, ved at hævde, at europæerne erandre verdensdeles beboere langt overlegne på områder som "Moral,

n

Religion, Konster og Videnskaber, al Slags Industrie; med eet 8`Ord: Alt, hvorved Menneskenes Forstand dannes og oplyses, deresKundskaber forøges og udvikles, deres Hierte forædles“.2

S åPå langt sigt mener Biørn, at slavehandelen kan afskaffes,hvis europæerne giver sig til at anlægge plantager i Afrika,hvor det er lettere og billigere at anskaffe slaver til dyrk-

~.` -

ningen. Samtidig må de vestindiske negerslavers forhold forbed-res vel sagtens for at sætte dem i stand til at reproducere sigselv. Da der i Afrika kan produceres betydelig mere end på devestindiske øers sparsomme arealer, vil der ske prisfald på ko-lonivarerne. De vestindiske plantere bør derfor påtænke at lade

«

deres jord dyrke ved hjælp af maskiner og dyr og derved indledeen gradvis frigivelse af deres.slaver, men de må sørge for, atalle frigivne bliver i stand til at klare sig selv og desudenbetale deres herskab en årlig afgift, Endelig skal befolkningen(oplyses gennem skole og kirke. For at opmuntre denne udviklingskal staten nogenlunde erstatte planterne deres tab.3 Selv omhensigten med Biørns plan er at afskaffe den atlantiske slave-handel og muligvis det vestindiske slaveri, sikrer den ikke enafskaffelse af slavehandelen og slaveriet som sådan, da de nyeplantager i Afrika skal dyrkes af slaver, og en form for slave-

_ I

handel derfor stadigvæk vil være nødvendig. _:

l) Ibid. p. l7. 2

2) Ibid. p. l8.

3)(1b1d. p. 18-21. .

:.-

K,

95

_ ' ` _ _ _

_ 5 Biørn argumenterer således for at bibeholde slavehandelen _ved at henvise til kolonisystemets økonomiske betydning for 7

Uv

Europa, og desuden anvender han en generel nedvurdering af dennegroide_race og dens kultur kædet sammen med en henvisning tilkristendommens påbud om mission og næstekærlighed i sin argumen-tation. Hans tanker om plantageanlæg i Afrika, der minder en delom Iserts, afskaffer ikke slavehandelen, men flytter den kun.

. _ ~ .

I modsætning til den foregående periode har argumenter for,slavehandelens og især slaveriets beståen en fremtrædende pladsi debatten efter negerslavehandelsforbudet i l792. Slavehandelender dog tydeligvis debattens centrale emne nu efter, at Danmark 8har besluttet at afskaffe den. Både kommissionen, Rosenstand-Goiske, Oxholm, Biørn og den anonyme forfatter argumenterer Omod slaveriets afskaffelse, og Pram forudsætter slaveriets be- “ståen i sin artikel, mens kun Oxholm og Biørn går imod slave-handelens afskaffelse. Desuden giver de oversatte artikler ikkelængere udelukkende udtryk for en negativ holdning til slave-systemet. Rahbek og Werfel er begge kritiske over for slavesy-stemet, mens Kirstein ikke tager stilling, men ingen af dembehandler slavespørgsmålet særlig omfattende og dybgående. De-batten som helhed bærer dog stadig præg af en afstandtagendeholdning til slavesystemet. Kun Oxholm, Biørn og den anonymeforfatter kan opfattes som egentlige apologeter for systemet.Men i lighed med de øvrige forfattere benægter de, at slaverietog slavehandelen har nogen moralsk berettigelse, hvilket flereoversatte forfattere også gør. Werfel mener derfor, at det ernegerslavernes naturlige ret at gøre oprør. Kommissionen ogPram tager dog ikke stilling til slaveriets moralske beretti-gelse, men kun slavehandelens, og Kirstein tager ikke stillingtil nogen af delene. _ _ _: '_ L 3 f _ r

I spørgsmålet om slaveriet mener både kommissionen, Rosen-stand-Goiske, Werfel, Oxholm, Biørn og den anonyme forfatter,at slaveriet ikke uden videre kan afskaffes, da negerslaverneer planternes lovlige ejendom, og den private ejendomsret der-ved kreepktee. Desuden nenvieer ~kemmieeienen, 0><ke1m eg Biørn tf_1,at kolonierne er af stor økonomisk betydning for Danmark, Oxholm,

_ 96 _

_ _ `

Biørn, den anonyme forfatter og Werfel endvidere, at mange mene _nesker vil miste deres eksistensgrundlag, hvis slaveriet afskaf+

ø

fes, og kommissionen betragter slaveriet som en nødvendighed un~der de nuværende dyrkningsomstændigheder. Endelig påstår kommis-sionen, Rosenstand-Goiske og den anonyme forfatter, at negersla-verne endnu ikke er modne til frihed. Dette synspunkt findes ogsåi en af de oversatte artikler. - P *s

Hvad slavehandelen angår mener Biørn, at den er økonomiskfordelagtig i sig selv, og sammen med Oxholm mener han, at den_

h _ , _

må bibeholdes, hvis slaveriet skal bestå, fordi negerslaverneikke er selvreproducerende. Det henfører Oxholm først til, atde kvindelige slaver har for dårlige kår, men senere henfører,han det til slavernes usædelighed, som også kommissionen menerispiller en rolle, Kirstein angiver negrenes kendskab til abort~

' - -\

teknik og frygt for familie, der dog betragtes som en konsekvensaf planternes uindskrænkede ret til at dele familier, som årsag.Oxholm hævder desuden, at negrene var slaver i Afrika før deblev solgt til europæerne, samt at der kun er tale om ubetydeligehumane vindinger ved at afskaffe den danske slavehandel alene;

3

Kommissionen, Pram og Rosenstand-Goiske fremfører, at en for~bedring af slavernes sociale forhold herunder familielivet vilgøre dem selvreproducerende. Slavehandelen vil dermed bliveoverfødig, hvilket på længere sigt vil blive til planternesfordel. De vil spare penge, da det er billigere at producerearbejdskraft på øerne end købe den i Afrika, og indfødte slaverer roligere og arbejder bedre end importerede, siger Pram ogRosenstand-Goiske. Kommissionen og Pram fremfører endelig, atslavehandelen i sig selv er urentabel og uden økonomisk betyd-_ning, behandlingen af slaverne under transporten til Vestindien'er umenneskelig, og sammen med Rahbek, at slavehandelen har en Onedbrydende virkning på de afrikanske samfund og befolkninger, fPram tager afstand fra, at negrene skulle have været slaver i!_Afrika, før de kom til Vestindien. Men da negerslaverne er plan-ternes lovlige ejendom, må planterne ikke tvinges til at bedre

å ;

slavernes kår, og desuden er det svært at kontrolere om love, _som påbyder forbedringer, bliver overholdt, påpeger kommissionen,der derfor ligesom den anonyme forfatter og tildels Oxholm mener,at regeringsmagten bør gå frem med forsigtighed, og at initiativet

_ _ _ A _ _ `

i 97 P

fortrinsvis bør udgå fra planterne selv. Dog~~ ved at foreslå=;~slavehandelen afskaffet inden for en bestemt tidsfrist, tvingerikommissionen uden at krænke den private ejendomsret planternetil at tage det nødvendige initiativ. I de oversatte artikler Vfremføres også, at slavernes manglende selvreproduoeringsevne

_ - I _ _

skyldes dårlige kår eller usædelighed, og desuden nævnes klima~tigke f0fh0ld,._““ .nå] _H, _ _,. ` _ d

_ Negerslavernes kår i Vestindien.og negrenes karakter, intel~ligens og.kultur diskuteres fortsat, men forholdsvis mindre endtidligere. Kirstein, Pram og Werfel mener, at negrene har en siggod karakter, og sammen med.kommissionen mener de også, at neg-rene er lige så intelligente som europæerne. Disse synspunkterper stadig dominerende i de oversatte artikler. Kun hvis neger~slaverne behandles dårligt får de laster eller gør oprør, siger Kirstein og Werfel. Biørn derimod hævder, at europæerne har bådebedre karakter og intelligens end negrene, og udtrykker foragtfor negrenes kultur ved at ville bibringe dem europæisk oivili~sation og specielt kristendommen. Selv om Pram fremhæver, at negrene ikke er barbarer, udtrykker han også foragt for negre+nes kultur. Han vil også bibringe negrene europæisk civilisationog hævder desuden, at negrene er europæerne kulturelt og oplys»ningsmæssigt underlegne. En tilsvarende holdning fremgår af over~satte artikler, hvor der tages afstand fra slavehandelen. IfølgeKirstein, Pram, Rosenstand~Goiske, Oxholm og Biørn behandlesnegerslaverne gennemgående godt i Vestindien. Pram mener dog,at negrene får forringet deres kår ved at komme til Vestindiensom slaver, hvilket støttes af Rahbek, der desuden afviser, atnegrene skulle'være unyttige i Afrika. Oxholm og Biørn derimodhævder, at negrene har det bedre i Vestindien end i Afrika. I~følge Biørn er slavehandelen derfor i overensstemmelse med kris~tendommen, da det er en god gerning at forbedre folks kår. I deoversatte artikler er der gennemgående enighed om, at negersla-'verne lever under usle forhold i Vestindien, og at de behandleshårdt. _ __ t O x P _ yde

\

ix_98

' _ ' . a -

P SÅMMENFATNING AF DEN DANSKE NEGERSLAVEDEBAT SET I INTERNA~ TIoNALT PERsPExTIv x« s ; _ _~-__ ,

O Negerslavespørgsmålet begynder så småt at blive omtalt iiden danske tidsskriftpresse fra midten af l780'erne, men spørgs~målet berøres derefter ikke i et par år. Først i l788 kommer derbåde gennem tidsskriftartikler og bøger en omfattende og vedva~rende debat om negersagen igang. Der spores særlig stor aktiviteti årene l788~l793 og l803~l807 og i de sidstnævnte år især fra *l8O54l8O7. En væsentlig del af den danske negerslavedebat beståraf oversatte artikler, og det må siges, at det er dem, der ska-ber kontinuiteten i debatten. Oversættelserne kan stort set ind-deles i to grupper, nemlig de anekdotisk prægede og de mere sag~ slige og orienterende. De førstnævnte er især dominerende i debat-ten før negerslavehandelsforbudet i l792 og de sidstnævnte faktiskenerådende i perioden efter. Langt størstedelen af artiklerne eroversat fra engelsk, men der findes imidlertid tilsyneladende etbetydeligt fransk islæt i flere oversættelser trykt før forbudet,og det er bemærkelsesværdigt, at de mere saglige og orienterendeartikler fortrinsvis er oversat fra engelsk, hvorimod de anekdo~ tisk prægede fortrinsvis er oversat fra fransk, samt at de sag~ _ _ _ '

lige og orienterende artikler først sætter ind fra l789. dd Den begyndende omtale af negerslavespørgsmålet i tidsskrift»

pressen fra midten af l780'erne skal sandsynligvis ses i forbin~,,delse med, at den britiske abolitionistbevægelse bliver megetaktiv først i l780'erne, og kan vel også hænge sammen med rege~ringsskiftet i l784, hvor der blev tilladt en friere debat. Denbritiske abolitionistbevægelses formalisering i l787 kan dog uden tvivl bidrage til at forklare den danske debats intensive~ring fra l788, hvorefter de mere sagligefmgorienterende og for~trinsvis britiske oversættelser sætter ind. Flere af oversættel

_'\ '

i 99

serne har som sagt franske forlæg eller et fransk islæt, og f.ekser Isert meget inspireret af fransk tænkning, så den franske abo-litionistbevægelses indflydelse må selvfølgelig ikke undervurde-res i denne sammenhæng, men det må huskes, at udviklingen i Fran-krig på mange måder følger udviklingen i Storbritanien. F.eks.dannes "Societe des Amis des Noirs" i l788 med den tilsvarende,britiske organisation fra l787 "Society for Effecting the Aboli-tion of the Slave Trade" som forbillede. Der er således ingenitvivl om fransk indflydelse på den danske negerslavedebat, menhovedindflydelsen er britisk, og fra l792-l807 har så godt somalle oversættelserne britiske forlæg. t

f _ Interessen for negerslavespørgsmålet er som sagt stor fral788-1793, altså omkring det tidspunkt den danske regering be- slutter at afskaffe slavehandelen, men herefter er debatten merebehersket i en årerække. Slavehandelens afskaffelse mister mu-ligvis nyhedens interesse, thi nu er den jo vedtaget selvom han-delen får lov at forsætte nogle år endnu. Men det er uden tvivlaf langt større betydning, at den britiske abolitionistbevægel-ises betydning og aktivitet dalede stærkt allerede fra l792 forhurtigt næsten helt at gå i stå. Desuden breder der sig en ge-nerel reaktion i danske regeringskredse fra oa. l794, hvilketogså kan have bidraget til at holde den samfundsorienterededebat nede. Først i l803, da beslutningen om slavehandelensafskaffelse effektueres, vokser debatten igen, og den intensi-veres fra l805, hvilket nok skal ses i forbindelse med, at denbritiske abolitionistbevægelse genoptager sin kampagne i l804.Der er altså en stigende debataktivitet i perioden mellem dendanske slavehandens afskaffelse i l803 og beslutningen i l807 _om at afskaffe den britiske. i i _ er på

Som undersøgelsen viser, bliver negerslavespørgsmålet dis-kuteret offentligt allerede fra midten af l780'erne, og det ersåledes ikke kun den indviede kreds af embedsmænd, der kendertil slavesagen, før Danmark vedtager at afskaffe slavehandelen.Derimod bliver diskussionen så godt som udelukkende ført af embedsmænd og personer, der er knyttet til regeringskredse og Sher specielt Ernst Schimmelmann,.Kirstein, Pram og Rosenstand-Goiske er ansat i centraladministrationen, og Isert, West, Ox-

_ . ' - ~ _ '

holm og Biørn er embedsmænd i kolonierne. Både Isert, West og S ^,;\'“#, vi kr-P ~, P f> ,-r O de q _ _ _\, ív

; 1oo

_ ' '* -

Kirstein har nærmere forbindelser til Ernst Schimmelmann, _ 1Schmidt er læge på familien Schimmelmanns plantager i Vestin-

_ Q ' -1.

dien, og Stolberg er en god ven af Ernst Schimmelmann. Desuden 3er Plum i familie med Isert og Kirstein beslægtet med Schimmel-mannfamilien. Obelitz, Paludan, Rahbek, Werfel og Heiberg synesdikke at have_nogen nærmere tilknytning til disse kredse, menObelitz.og,Rahbek.er embedsmænd henholdsvis ansat i flåden og.ved universitetet. I sammenhæng med spørgsmålet om hvorvidt Ooffentligheden er orienteret om slavespørgsmålet før vedtagel-sen af slavehandelens afskaffelse, og hvem der deltager i dis-kussionen, ville det være af interesse at vide, hvem der stårbag oversættelserne på dette tidspunkt, men det er desværre ikkemuligt at sige noget generelt herom, da oversætteren kun er an-ført i tre tilfælde. v_ __. }\.i =ri } _ S

_Den danske negerslavedebat drejer sig overvejende om, hvor-vidt det er muligt at afskaffe Slavehandelen eller ej. Nogleforfattere beskæftiger sig dog kun med slaveriet, men ligesomdet er tilfældet i den britiske og franske debat, er det ikkemuligt at adskille diskussionen om slaveriet fra diskussionen_

: _

om eievenendelen. De britiske ebelitienieter afholdt sig geneerelt fra at kritisere slaveriet direkte, men kritik af slaverneskår er uadskilleligt fra angrebet på slavehandelen, og i den _franske debat er kritik af negerslavernes kår det tema, der be-handles mest konstant.l Selv om den danske debat som helhed erpræget af en afstandtagende holdning til slavesystemet, hvilketer særlig udpræget før slavehandelsforbudet, indeholder den ikkeet formuleret krav om selve slaveriets afskaffelse. Flere mod-standere af slavehandelen forudsætter eller argumenterer lige-frem for slaveriet beståen, hvilket nok skal ses ud fra den 3kendsgerning, at det er den danske regering, der tager initiativtil at afskaffe slavehandelen for at afpasse det danske slave-system til de vilkår, som det internationale slavesystem afstik-ker. Det er derfor ikke at forvente, at en bestående regering _vil antaste velerhvervede rettigheder mere end højst nødvendigt.Tværtimod må den søge at få ændringer igennem ved at forsvaredisse rettigheder. Debatten foregår da også fortrinsvis mellem

* _ _ - _ _

1) oeupiend (1933) p. 113; seeber (1937) p. 13s.

O lOl _

' \ _ _

personer, der har tilknytning til administrationen og regering-Aen. Den franske og britiske debat foregår derimod ikke udeluk-

_ 9 -1 - _

rkende i et sådant forum, og i Storbritanien er der tale om, at _store dele af befolkningen kræver slavesystemets-afskaffelse.Men som sagt angriber man i første omgang kun slavehandelen.x

_Hovedsynspunkterne i den danske negerslavedebat kan sammen- ~fattes til følgende. Hverken modstandere eller tilhængere af

. ` _ *

slaveri og slavehandel mener, at nogen af delene har moralskgyldighed. Modstandere og tilhængere af slavehandelen anvender øde samme argumenter for slaveriets beståen. Slavearbejdet er _pnødvendigt for at dyrke øerne, der er af stor økonomisk betyd- 3ning, siger de. Hvis slaveriet afskaffes vil Danmark lide øko-nomiske tab, og mange mennesker vil miste deres eksistensgrund-lag. Desuden er negerslaverne planternes lovlige ejendom, ogderfor kan slaveriet ikke afskaffes uden videre, da den privateejendomsret så krænkes. Endelig fremfører de, at negerslaverneendnu ikke er modne til frihed. Tilhængere af slavehandelenerklærer, at den må fortsætte, hvis slaveriet skal bestå, fordinegerslaverne ikke er selvreproducerende. Desuden er slavehande-len økonomisk fordelagtig i sig selv. Negerslavernes manglendeselvreproduceringsevne henfører de til negrenes usædelighed ogklimatiske forhold, hvorved planterne fritages for ansvar. Sla-vehandelstilhængerne forsøger endvidere at retfærdiggøre slave-handelen ved at hævde, at negrene har det bedre i Vestindienend i Afrika og bedre end bønder og tjenestefolk i Europa, samtat de var slaver i Afrika, før de blev solgt til europæerne.Hertil kommer ofte påstande om, at negrene er mindre intelligenteog har en dårligere karakter end europæerne. Ligeledes udtrykkerde ofte foragt for negrenes kultur. Modstandere af slavehandelensiger, at den er urentabel i sig selv og uden økonomisk betyd- Vning. De fremhæver, at transporten af slaverne fra Afrika tillVestindien foregår under umenneskelige forhold, at slavehandelenvirker demoraliserende på afrikanerne og deres samfund, at neg-rene får forringet deres kår ved at blive transporteret til Vest-indien som slaver, og de benægter, at de negre, europæerne køberi Afrika, er slaver i forvejen. Hvis negerslaverne i Vestindienblev behandlet bedre, ville slavehandelen være overflødig, menerslavehandelsmodstanderne, thi negerslavernes manglende selvrepro-

,,.lO2

' \ - _

_ .-~

duceringsevne skyldes, at deres sociale forhold er dårlige, ogat ægteskabet ikke virker særlig attraktivt, når planterne udenvidere kan adskille familier. Iøvrigt vil slavehandelens af-skaffelse blive til planternes egen fordel, thi planterne vilspare penge, da det er billigere at producere arbejdskraft påøerne end importere den fra Afrika, og indfødte slaver er ro-ligere og arbejder bedre end importerede. Modstandere af slave-handelen understøtter ofte deres_argumenter for slavehandelens'afskaffelse og en bedre behandling af negerslaverne ved at hen-vise til, at negrene er lige så intelligente som europæerne oghar positive karaktertræk. Hvis negrene er onde, hævngerrige,oprørske eller har andre laster, er det de hvides egen skyld,fordi de behandler dem umenneskeligt, eller fordi de selv erfordærvede og dermed har en dårlig indflydelse på negrene. I stedet for at ødelægge Afrika og afrikanerne med slavehandelen,skulle europæerne hellere bibringe afrikanerne den europæiskecivilisation, foreslår de og udtrykker dermed dybest set foragtfor negrenes kultur._Forslag til slavehandelens afskaffelse ertydeligvis præget af frygt for at krænke den private ejendoms-

_ ç _

ret og til dels også de interesser, der er involveret i koloni-

og dermed overf ødiggøre eller 1 det mindste begrænse slavehan-delen. Ifølge e, andet forslag skal regeringen kun opmuntre

systemet. Et forslag går ud på, at anlægge plantager i Afrika

planterne til at gennemføre de nødvendige ændringer af neger-slavernes sociale situation. Initiativet som sådan må overladestil planterne selv..Endelig foreslås det, at slavehandelen skalfortsætte endnu nogle år under favorable betingelser for deref-ter at ophøre for stedse. Planterne skal også selv beholde ini-stiativet her til de nødvendige ændringer af slavernes forhold,men forslaget rummer samtidig en tilskyndelse, da tidspunktetfor slavehandelens ophør er fastsat. .,

, 3Synspunkterne i den danske negerslavedebat er alle i over-ensstemmelse med og følger hovedlinierne i den internationaledebat.l Derimod diskuteres der i den internationale debat en

l) Charles R. Boxer: Race Relations in the Portuguese OolonialEmpire l4l5-1825 (Oxford University Press: Oxford l963) p.

rf lOO-lll; Coupland (l933); Eugene D. Genovese: The World the,if Slaveholders Made (Pantheon Books: New York I969) p. l3l;, Reeetz (1928) p. 239-28§; Seeber (1937).,

1o3_ _ ' g

_ Y ` _

række spørgsmål, som ikke berøres i den danske. I Storbritanien,og Portugal diskutetes det :f.eks., hvorvidt slaveriet og slave-handelen støttes eller fordømmes af den hellige skrift. Spørgs-målet om slavehandelens betydning for flåden som læreplads for 9sømænd er et omdiskuteret punkt i Storbritanien. Desuden kannævnes lønsomheden af slavearbejde kontra frit arbejde. Negre-itnes mørke hudfarve behandles f.eks både i Frankrig og Portugal,ogui Frankrig debateres det, om kun negrene er i stand til attklare det hårde fysiske arbejde i troperne.l Disse spørgsmålbetyder imidlertid kun, at der anvendes flere argumenter i den,internationale debat, hvor de centrale spørgsmål er de samme,som i den danske. 9 _ I gh, §_ A+ 9

..-

l) Boxer (l963) P. lO4-lO6; Coupland (l933) P. 57~58; Hagatz(1928) p. 2§5-257; Seeber (1937) p. 47-49, 93.

_ _ . \

7 lO4 .

KILDEMATERIALE

_ Originale artikler: ' _ _ _Opstillet i alfabetisk orden efter forfatter.Titler mærket x) indeholder intet konkret om denne undersø-gelses emne eller behandler emnet ufuldstændigt.

( Titler mærket xx) er litterært materiale, der er inddrageter i undersøgelsen af illustative arsager. U __

Anonym: Breve fra St. Croix (Politisk og physisk Magazin. EtMeeneaeekrivt, 9.bd. (kbh. 1797) p. 257-274, 385-408). x)l:

J .

Anonym: Menneskehandel (Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, ó,bd.(Kbh. 1806) p. 1421-1429). _ _

_ ' - 1 _.

Andreas Riegelsen Biørn: Tanker om Slavehandelen. Resultaterefter Iagttagelser og mangeaarige Erfaring (Kbh. l806). s

Andreas Riegelsen Biørn: Biørns Beretning l788 om de Danske For-ter og Negerier (Archiv for Statistik, Politik og Huusholdnings-Videnskaber, 3.bd. (Kbh. l797-98) p. l93-230). x) V

Peter Andreas Heiberg: Vise i Anledning af den 29. Januar l793(Minerva, et Maanedsskrivt, l793:I (Kbh.) p. 94~96). V

- 1

' e

Frederik Høegh-Guldberg: Lise og Peter. Syngespil i To Akter(xtn. 1793). XX) _ _ Georg Høst: Efterretninger om Øen Sanct Thomas og dens Gouver-9neurer, optegnede der paa Landet fra l769-l776 (Kbh. lV9l). x) _

Paul Erdmann Isert: Reise nach Guinea und den Oaribäischen Inselnin Columbien, in Briefen an seine Freunde beschrieben (Kbh. l788)

Paul Erdmann Isert: Dokumenter angaaende de af P.E. Isert fore-slaaede Kolonieanlæg ved Rio Volta (Archiv for Statistik, Poli-tik)og Huusholdnings-Videnskaber, 3.bd. (Kbh. l797-98) p. 231-268 _ fErnst Philip Kirstein: Udtog af Forestillingen til Kongen an- gaaende Negerhandelens Afskaffelse (Minerva, et Maanedsskrivt,l792:II (Kbh.) p. 43-86). :__ 9 _ 9 __ __ 9 _ _ _ .

- - - . _ - \

2105

_ \ _

Ernst Philip Kirstein: Uebersicht der Insel St. Domingo vor der_Revolution (Deutsches Magazin, 4.bd. (Altona l792) p. l-60)..

Ove von Obelitz: En kort Beskrivelse over Øen Jamaica (Dansk _Museum, Et Maanedsskrift, l782:I (Kbh.) p. 22-53). I

Peter Lotharius Oxholm: De Danske Vestindiske Øers Tilstand iHenseende til Population, Cultur og Finance-Forfatning (Kbh. l797)

_ 0 ~ ', _

Peter Lotharius Oxholm: Nogle Anmærkninger over en Afhandling omNegerhandelens Ophævelse idi Maanedsskriftet Minerva af Februariil805 (Maanedsskriftet Ny Minerva, l806:II (Kbh.) p. l29-l60).

. _. .

Peder Paludan: Brev til Damerne paa de vestindiske Øer (Biblio-ther for det smukke Kiøn, 1.ba. 2.nft. (kbh. 1784) p. 145-172).

“ __ ~ _ _

Frederik Plum: Til - - (Minerva, et Maanedsskrivt, l789:III:(xbn.) p. 264-288). * _ 3 _Christen Henriksen Pram: Om Negerhandelen_(Minerva, et Maanedswskrivt, l792:II (Kbh.) p. Éll-378). 9 “» e_`.)_

Knud Lyne Rahbek: Et Sted af Abbê Delilles Digt Medlidenhed, omNegerhandelen og Negertrældommen (Den danske Tilskuer. Et Uge-ekrivt, 13.årg. 1.b8. (kbh. 1803) p. 359-388. 377-392, 409-418).Knud Lyne Rahbek: Negerinden Peggy. En sandfærdig Begivenhed,uddraget af Sagens Documenter (Maanedsskriftet Minerva, l804:III(Kbh.) p. 298-321). __ I _ Knud Lyne Rahbek: Noget mere om Negerhandelen i Anledning afHr. Generalmajor Oxholms Anmærkninger. Negersagens Forhandlingeri det engelske Underhus (Maanedsskriftet Ny Minerva, l806:III(Kbh.) p. l-3, 39~7l, I42-l78, 259-270; Ibid., l80o:IV, p. l-l7;Ibid., 18o7:I, p. 199-212). . ` 2 . _ _Knud Lyne Rahbek: C.J. Foxes Æreminde i den brittiske Negerhan-2dels Afskaffelse (Ny danske Tilskuer, l.årg. l.bd. (Kbh. l807)p. lO5-ll2). ` __ - Å _ 1° I

. . ' .-

'Johan Philip Rosenstand-Goiske: Brev fra Landet (Borger-Vennen,4.88. (kbh. 1791-92) p. 331-337). : Johan Philip Rosenstand-Goiske: Om Negerhandelens Ophævelse iHensyn til de danske vestindiske Øer (Maanedsskriftet Minerva,18o5:I (Kbh.) p. 189-240). _ Johan Philip Rosenstand-Goiske: Noget mere om Negerhandelen iAnledning af Hr. Generalmajor Oxholms Anmærkninger (Maanedsskrif-tet Ny Minerva: l80o:III (Kbh.) p. 3-39). ' __ _

Johan Christian Schmidt: Blandede Anmærkninger, samlede paa ogover Ejlandet St. Kroix i Amerika (Samleren, et Ugeskrivt, 2.bd.(Kbh, l788) p. l98-206, 214-250, 259-263). _ _ 9

_\_

4.106

n , -

Friedrich Leopold Stolberg: An den Kronprinzen von Dänemark e__(Gesammelte Werke der Bruder Christian und Friedrich Leo old, 'Grafen zu Stolberg, 2.bd. (Hamburg l82l) p. lO3-lO7). xx) _

Thomas Thaarup: Peters Bryllup. Et Syngespil i To Akter (Kbh.1793)- XX) _ ' ' Johan Werfel: Negerinden Peggy (Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn,3.bd. (Kbh. 1805) p. 74-78). _ Johan Werfel æ Anonym: Negerslaver og Slavehandel (Nyeste Skil-derie af Kjøbenhavn, 3.bd. (Kbh. l805) p. 225-23l,.244-25l). _

Hans West: Beretning om det danske Eiland St. Croix i Vestindien,fra Juniimaaned l789 til Juniimaaneds Udgang l79O (Maanedsskrif-j

3 øbdo (Kbho . po 4 A _ _ H _

Hans West: Bidrag til Beskrivelse over St. Croix med en kortUdsigt over St. Thomas, St. Jan, Tortola, Spanishtown og Cra-_beneiiena (kbh. 1793). _ _

_ _ \_`. _

_ _ _ _ - __ .

A J

Paul Erdmann Isert: Reise til Guinea og de Caribæiske Øer, be- _skreven i Breve til hans Venner (Samling af de bedste og nyesteReisebeskrivelser i et udførligt Udtog, 3.bd. (Kbh. l790) p. *247-512). '" `_ Vi I

Ernst Philip Kirstein: Auszug aus der Vorstellung an den_KönigWegen Abschaffung des Negerhandels für die Dänischen Staaten(Deutsches Magazin, 3.bd. (Altona l792) p. 626-684).

_ , _ ' _ _ _ '

_ Oversatte artikler:0, Opstillet i kronologisk orden.` Ubi 'P ' I 9 (T 2 2

Negeren. En Elegie (Det almindelige Danske Bibliotek, et Maaneds-skrift, 1778=I1I (Kbh.) p. 40-47). _ _Jean François de Saint-Lambert: (George Filmer) Zimeo (Biblio-thek for det smukke Kiøn, 1.ba. 1.nft. (kbh. 1784) p. 205-233). Fra: J.F. de Saint-Lambert: Les Saisons. Zimeo (l769). ~ _

Jean Francois de Saint-Lambert: Zimeo + Noget om Negernes Slave-handel til Indledning (Almeennyttige Samlinger til Hiertets For-bedring og Kundskabernes Udbredelse, lO.bd. (Odense l785) p. J 147-176). _ 3 ) Den africanske Prinds Dgiagola's Skiebne, samt et Brev fra hamselv (Bibliothek for det Smukke Kiøn, 2.bd. l.hft. (Kbh. l785)p. l86-l93)., _. _ . _ _

\

(_. / _

J -lO7

_ _ _ 1 ''U . ' = '

En Neger-Slaves ædle Handling (Bibliothek for det Smukke Kiøn, *82.bd. 2.hft. (Kbh. 1785) P. 223-228). _ : _- Bidrag til Negernes Characteristik (Morgen-Posten. Et Ugeblad, 2äøårgø lcbdo PO 9 _ ' _

Negerslavernes Medfart i Amerika (Morgen-Posten. Et Ugeblad,4.årg._l.bd. (Kbh. I789) p. 277-28l). _ u f_ _ (_ u_,,___,_g

Frohe Aussichten zur Aufhebung des Negerhandels. Aus einem Schrei-ben aus London (Deutsches gemeinnüziges Magazin, 5.bd. (Leipzig1789) p. 193-229). __ 9 Zweites Schreiben aus London über die Aufhebung des Negerhandels(Deutsches gemeinnüziges Magazin, 4.bd. (Leipzig I789) p. lO-65).

Den ærlige Neger (Morgen-Posten. Et Ugeblad, 5.årg. l.bd. (Kbh.1790) P. 388-367). _ _ Udsigter til Slavehandelens Ophævelse (Magazin for Lidende ellerUnderholdning, Raad og Trøst i Sorg, l.bd. l.hft. (Kbh. l790)p. l52-l69). Oversat af Peder Paludan fra: Frohe Aussichten zurAufhebung des Negerhandels. Aus einem Schreiben aus London(Deutsches gemeinnuziges Magazin, 3.bd. (Leipzig 1789) p. 193-229)

` _ - | ' ., _ '--- - , r _ _

P _

Om Slavehandelens Ophævelse (Magazin for Lidende eller Underhold-ning, Raad og Trøst i Sorg, l.bd. 2.hft. (Kbh. l790) p. l7l-l77).,Oversat af Peder Paludan fra: Zweites Schreiben aus London überdie Aufhebung des Negerhandels_(Deutsches gemeinnüziges Magazin,4.ta. (Leipzig 1789) p. 10-65). ) _ 3__ ___ ) _ _; _ _C.U.D. von Eggers: Nachricht von dem Fortgange der Gesellschaft _der Negerfreunde zu Paris, mit einer Nuzanwendung für Deutsch- Gland (Deutsches Magazin, l.bd. (Hamburg l79l) p. 452-460).,

Hans West: Originale Nachrichren von der dänischen Insel St.Croix in Westindien (Deutsches Magazin, l.bd. (Hamburg l79l)) _p. 491-550). Uddrag af Hans West: Beretning om det danske Ei- 8land St. Croix i Vestindien, fra Juniimaaned l789 til Junii-maaneds)Udgang l79O (Maanedsskriftet Iris, 5.bd. (Kbh. l79l) 2p. l-88 . 9 _, - _.- _ _ ~» -._____

Ueber die Vorbereitung zur Aufhebung des Negerhandels und Ab-schaffung der Sklaverei auf den Englischen Westindischen Inseln _(Deutsches Magazin, l.bd. (Hamburg l79l) p. 580-6l5). _ 9 2

Nogle Efterretninger om Negerslaverne paa Guinea, og om deresTilstand paa Europæernes americanske Colonier (Borger-Vennen,4.bd. (Kbh. l79l-92) p. 207-2l2, 2l5-220, 225-228). Oversat afMichael Frederik Liebenberg. < . _ 2 vi 8

Friedrich Leopold Stolberg: Til Kronprindsen af Danmark (Minerva,et Maanedsskrivt, l792:II (Kbh.) p. l57-l59). Oversat af Hans 2Wilhelm Riber fra: F.L. Stolberg: An den Kronprinzen von Däne-

\

_i“lO8

_ _ _ _ ` _ _ _

_ ` _

_ ' _ '

Efterretning om Sierra Leone Compagniet i London (Minerva, et 3Maanedsskrivt, l792:lI (Kbh.) p. 214-243). Fra: Substance of theReport of the Court of the Directors of the Sierra Leone Companyto the general court, held at London on Wednesday the 19th ofOctob. 1791. 1 S ~ - _ v 7 at

Efterretninger om Jamaika (Borger-Vennen, 4.bd. (Kbh. 1791-92)p. 279-282). Fra: William Beckford: A Descriptive Account of NJamaica (1790)- = c 2, ._» a- =_ ; * , ll= ., f.Den stakkels tiggende Negers Bøn og Klage (Middags-Posten, l.bd.(Kbh. 1793) P. 316-317). Fra: Poor Negro Beggar's Petition andOomplaint (1791). ;~f 9 - 2 91 9 _ 2 u+»g, A ~n, _

.Gyselige"Beretninger“om“hvorledes de Engelske Capitainer paa TSlaveskibene behandle Negerne (Journal for Politik, Natur- ogMenneske-Kundskab, 1794:I (Kbh.) p. 204-208). Fra: ArchenholzesAnnalen (l793). _ »_ ))~ 7 -- ad 6 (»j_'~ -

Et Par Ord om Negernes Egenskaber (Journal for Politik, Natur-og Menneske-Kundskab, 1794211 (Kbh.) p; 205-212). Fra: Goeze:Natur, Menschenleben und Vorsehung (1792). A. arug N 3

Negernes Behandling i Vestindien (Journal for Politik, Natur- ogMenneske-Kundskab, l794:III (Kbh.).p. 186-191). Fra: The inter-resting Narrative of the Life of Olaudah Eqviano or Gustavus AVassa the African (1789). _ (3 ud g ,. pr B... A 1 at

Beschwerde in einer Adresse an das Englischen Volk, über die _merkwürdige Bntscheidung gegen die Abschaffun des Sclavenhan-dels im Jahre 1791 (Deutsches Magazin, 8.bd. %A1tona 1794) p.19%-199). P "na ,- -

H... ' '

Negerslavernes gruesomme Behandling i Amerika (Ugeblad for Bor-gere, 4.hft. (Kbh. 1794) p. 647-650). Fra: Hector Saint John deOrêvecoeur: Letters from an American Farmer (1783).

Negrenes Medfart i Antigoa (Journal for Politik, Natur- og Men-neske-Kundskab, l795:III (Kbh.) p. 28-34). Fra: Briefe über 6Antigoa (1790). . ' r 9 -. -Schwanengesang der Londoner Gesellschaft zur Abschaffung des .Sklavenhandels (Deutsches Magazin, ll.bd. (Altona 1796) p.151-155). ~ - 7,. _Om Slaveriet (Borger-Vennen, 8.bd. (Kbh. 1796) p. 146-190).Fra: Abbé Raynalz Histoire philosophique & politique des etab-lissemens et du commerce des Europêens dans les deux Indes (1783)

` I

Oarl Bernhard Wadström: Om Slavehandelen og Negerne paa KystenGuinea og i Vestindien (Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kundskab, 1796:II (Kbh.) . 113-130). Fra: Neue Samlung von uReisebeschreibungen (1790). _ _ _ _

Om Negerslavernes Fare i Sukkermøllerne (Journal for Politik,Natur- og Menneske-Kundskab: l796:II (Kbh.) p. 130-132). Fra:Goeze: Natur, Menschenleben und Vorsehung (1792).) A a _

109 ~

_, - V- \ _ ._ - .

Der englische Sclaven-Handel freier Britten (Der Genius der Zeit,

1 _ V V , '

Peter Lotharius OXh01m:EDänisches Westindien (Der Genius der Zeit,15.bd. (Altona 1798) p. 329-340). Era: P.L. Oxholm: De Danske,Vestindiske Øers Tilstand i Henseende til Population, Cultur ogFinance-Forfatning (Kbh. 1797). , _ ._ _' 0 _ E

Negerne paa Retterstedet (Journal for Politik, Natur- og Mennes- Åke-Kundskab, 1798:IV (Kbh.) p. 305-306). Fra: John Gabriel Sted-man: Narrative of a five years* expedition, against the revoltednegroes of Surinam, in Guiana, on the Wild Coast of South America;..- from the year 1772, to 1777.... With an account of the indi-3ans of Guiana & negroes of Guiana.... (1796). 1 _

_ _ Å _ I - -/Ø

Efterretninger om Sierra-Leona-Kompagniet (Politisk 0g*physisk( MMagazin. Et Maanedsskrivt, 13.bd. (Kbh. 1799) p. 61-85). )_[

C. Vanderbourgh: Tvende Breve fra St. Croix (Politisk og physisk.Magazin. Et Maanedsskrivt, l4.bd. (Kbh. 1799) P. 259-273). Era:“Ueberflässiges Taschenbuch für die Jahr 1800., did 9 __ _

,Om Surinams Indvaanere (Journal for Politik, Natur- og Menneske-Kuadakab, 1799=111 (Kbh.) p. 113-116). Fra: John Gabria1 stadman=Narrative ofia five years' expedition, against the revolted ne- groes of Surinam, in Guiana, on the Wild Coast of South America;... from the year 1772, to 1777.... With an account of the indi-ans of Guiana & negroes of Guiana.... (1796). _

Negernes Adfærd og Levemaade i Surinam (Journal for Politik, Na-tur- og Menneske-Kundskab, 1799á1II (Kbh.) p. 117-132). Era:John Gabriel Stedman: Narrative of a five years' expeditionagainst the revolted negroes of Surinam, in Guiana, on the WildCoast of South America;... from the year 1772, to 1777.... Withan account of the indians of Guiana & negroes of Guiana.... (1796)

_ _ i _ - _

Einschränkun en des Sclavenhandels (Der Genius der Zeit, 18.bd.(A1toaa17997 p. 211-215)-

~ \ _ _ \ '

St. Domingo (Politisk og historisk Magazin, et Maanedsskrivt, 1e02=1 (Kbh.) p. 512-532). _ . _- A _Anekdoter fra Domingo, Mennesket og Dyreriget angaaende (Journalfor Politik, Natur- og Menneske-Kundskab, l803:I (Kbh.) p. 316- 327). Era: Baron de Wimpffen: Voyage à Saint-Dominque (1797).

Negerpigen (Den danske Tilskuer. Et Ugeskrivt, l3.årg. l.bd.(Kbh. 1803) p. 353-358). Oversat af Christiane Koren fra: MaryRobinson: Lyrical Tales (The Negro Girl) (1800). du <

Bidrag til de afrikanske Negeres Karakteristik (Borger-Vennen,16.bd..(Kbh- 1804) P. 329-360, 362-365). Oversat af Claus Pavelsfra: Zimmermanns Taschenbuch der Reisen. _ _ _

(De afrikanske Negere som Slaver paa de vestindiske Øer (Borger-vaaaaa, 17.ba. (kbh. 1e05) p. 110~144, 146~147). 0varaat af 7rC1aus Pavels fra: Zimmermanns Taschenbuch.der Reisen.

_.. _ “~\'

vi 110 _

- _ ' . -

. _ ` . _

Heroismus hos en Neger-Slave (Borger-Vennen, 18.bd. (Kbh. 1806).P_r25_32'_ af: , _'»_, . cW_1r :;1 0 ._r.m _ 9 _v 7,

. ' _

Negrenes Tilstand paa Jamaica (Journal for Politik, Natur- ogMenneske-Kundskab, 1806:II (Kbh.) p. 98-107). Fra: Robert Char-les Dallas: History of the Maroons (1803). _ _

Negerslavernes Vilkaar i Brasilien (Journal for Politik, Natur-íOgfMenneSkG-KunåSkab, l807:II (Kbh.) p. 223-224). V Om ~ i

Negeren Dicks Hist0rie,'forta1t af ham selv (Journal for Poli-tik, Natur- og Menneske-Kundskab, 1807:III (Kbh.) p. 269-281).Fra: John Davis: Travels of four years and a half in the UnitedStates of America (1803). ~ , ( _ _

\

I

--._

-»__

1

lll op

(

LITTERATUR

“ . -1. _ ~ . . - .ANSTEY, Roonn T. 0 : __ *.. ._ -«~ The Atlantic Slave Trade and British Abolition 1760-1810 (Mac-millan: London l975). .;. I- _ ,_ - - f .{ : I

ANSTEY, ROGER T. -` ifm. 1l «i.) cf-Capitalism and Slavery: a Critique (The Economic History Review, E2nd ser. XX1 (Welwyn Garden City 1968) p. 307-320). 1 -~ _

ANSTEY, ROGER T._(> .f 9 9 A., _ _ -A re-interpretation of the abolition of the British slave trade(The English Historical Review, LXXXVII (London 1972) p. 304-332).

o - . ø _ _ _

BOULLE, PIERRE H. ~' ~ . A Slave Trade, Commercial Organization and Industrial Growth inEighteenth Century Nantes (Revue Erancaise d'Histoire d'Outre-Mar, LIX (Paris 1972) p. 70-112)., _ _ - BOXER, GHARLES R. ' ,. ' _ ~-~ . ~= = . ARace Relations in the Portuguese Colonial Empire 1415-1825 (Ox-_ford University Press: Oxford 1963). _- S _ _: M _ _ M et

BRICKA, 0.F. `_ r Dansa Biografisk Leksikon, I-xxv11 (J.H. sohu1ia Forlag: kbh.1933-1944). _. 9 ~ 1 G )_ _

cmmmmD,mmnmm) _ ' 1 9 l ',The British Anti-Slavery Movement (Oxford University Press: Ox-ford l933; repr. Frank Cass & Co. Ltd: London 1964, intr. JohnD. Fage). - _. O r ~ ~* W _- _”

CURTIN, PHILIP D. ~ _ _ The Atlantic Slave Trade: A Census (The University of WisconsinPress: Madison 1969). 4 ;3 3, 7

CURTIN, PHILIP D. ' vi _ E. Å.- _ REpidemiology and the Slave Trade (Political Science Quarterly,Lxxxll (New York 1968) p. 190-216). ' _. l l DANZIG, ALBERT VAN _ - _Effects of the Atlantic Slave Trade on some West African Societies(Sixth International Congress of Economic History, Copenhagen 19-I23 August 1974; duplikeret). - _.(, (_ er _ 9-__ er

\__

112 ~

_ _ \

DAVIDSON, BAg1L.:.- ,r~.l) »go-_§_ )~f)__.;_.;,;~,._,.._5_o,__,Black Mother. Africa: The Years of Trial (Victor Go11ancz'Ltd:, London 1961). »_ _ _) '_ _

. J _ _ _ - ' _ _

DAVIS, DAVID BRION ' S ~' - -4 A 9 LThe Problem of Slavery in the Age of Revolution 1770-1823 (Cor-nell University Press: Ithaca 1975). f _ ~~)_

Divis, DAVID BRLON ' i - -9 5 L . The Problem of Slavery in Western Culture (Cornell UniversityPress: Ithaca 1966). 5 _. _. ` fy _ _ -_

, v . 4 _ . .' ' _ ~ . < x'' 1

DEANE, PHXLLIS _ A The First Industrial Revolution (Cambridge University Press:Cambridge 1965). 1 sig ' L ._ _ Ricci”

. _ _ (5-) _ _ __ ' . _ -_

__ i _ » ' A “1 '3 . f. .1" '

DLBRUNNER, H. 7 - - . - _ ._Ein Rousseau-Schüler in Afrika. Paul Erdmann Isert in Guinea1783-1789 (Evangelisches Missions-Magazin, Neue Folge, 103(Basel 1939) p. 72-84)- 9) _ .;*). Q »§4. I

_ ^ \___ ' _ _ __ . _ _ _ »__ _ . _ _ _ _ _ _ _ -_ _ \_\_ ___ _ _ _ _ _ _ _

.- _ _. _ _ \ _DLGN, CHRLSTIAN -_ - Die Schimmelmanns im atlantischen Dreickshandel. Gewinn und Ge-iwissen (Karl Wachholtz Verlag: Neumünster 1974). vi

EHRENCRON-MüLLER, H. )_ 7-~ '( - I _Forfatterlexikon, I-X (H. Aschehoug & Co.: Kbh. 1924-1935). _

ENGLRMANN, STANLEY L. ., = The Slave Trade and British Capital Formation in the EighteenthCentury: A Comment on the Williams Thesis (The Business HistoryReview, XLVI (New York 1972) p. 430-443). ) _ ,(__ __ -9..

ERSLEW, THOMAS HANSEN ` _ ^ -(9) _ Almindeligt Forfatter-Lexicon, I-III (Forlagsforeningens Forlag:kbh. 1843-1853) + soppioaoni, 1-11: (kbh. Less-ieoe). PAGE, JOHN D. r » I A History of West Africa (4th ed., Cambridge University Press: Cambridge 1969). f L (_ ~ __ _9 rig

FAGE, JOHN D. (xj p_ ~ _Slavery and the Slave Trade in the Context of West African History(The Journal of African History, X (London 1969) p. 393-404).) _

ø

FELDBÆK, oLE 9 7 Danmarks Historie 1730-1814 (Manuskript for "Gyldendals Danmarks-historie for Universitetet": Kbh. 1974; duplikeret). 7

FINLEY, Mosns 1. _ Slavery (International Encyclopedia of the Social Sciences, ed.by David L. Sills, XIV (The Macmillan Company & The Free PresszxNew York 1968) p. 307-313). _ . ._ _ _ <4 _

GEwovEsE, EUGENE D._ ~ - E ( In Red and Black. Marxian Explorations in Southern and Afro- Ame-rican History ( Vintage Books: New York l9KL).o _ A 9.), -g _ O

8 .oll3

. ` 1. R _

. R ~ . _ “ _' " -.a : - _ -

: GENovEsE, EUGENE D.R, p-R, ,i R ; R »_i::, :v,, R» , R k Rr:The World the Slaveholders Made (Pantheon Books: New York l969):

:GREEN-PEDERSEN, sv.E. ` R o R 8 Danmarks ophævelse af negerslavehandelen. Omkring tilblivelsen

H af forordningen af l6. marts l792 (Arkiv, III (Kbh. l9o9~7l) Sk,p. l9~37). _ RS, R p (bmw

*,GREEN-PEDERSEN, sv.E. dv n n: n , tr : -::: : , ~ :Ro“:Den danske negerslavehandels historie l733-1807. En foreløbigitoversigt med særligt henblik på dens omfang og struktur, dens

(økonomiske betydning samt dens ophævelse (Nordiska historiker-n ` *mötet i Uppsala 1974; korrekturtryk). *, : ,

GREEN-PEDERSEN, sv.E. I R ~» 8 Om forholdene på danske slaveskibe med særlig henblik på dødelig-

- heden l777-89 (Handels- og Søfartsmuseets Arbog (Helsingør l973)' »

f: dREEN-PEDERsEN, sv.E. : ~= R The Scope and Structure of the Danish Negro Slave Trade (The _gd 8 (Scandinavian Economic History Review, XIX-(Copenhagen l97l)

GREEN-PEDERSEN, SV.E. R, AR. fTeologi og negerslaveri. Om Erik Pontoppidans fortale til L.F.

f Rømer: Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea, l76O (Eest- ,skrift til Povl Bagge, red. af Johny Leisner, Lorenz Rerup og -Vagn Skovgaard-Petersen (Den danske historiske forening: Kbh.,

HALvoRsEN, J.B. : - oo+~~ - .h R Norsk Forfatter-Lexikon l8l4-l88O,RI-VI (Den Norske Eorlagsfor~:

R, ening; kristiania 1885-1908). ': _R - ,~f , nu ,, “ HILL, CHRISTOPHER I ~ R _ 8 R ' A R »N

R R Reformation to Industrial Revolution (The Pelican Economic HistoryR :of Britain, vol. II (Penguin Books: Harmondsworth l969)). ' L

““ R ii HOBSBAWM, ERIO J. R it n" R ,":, A R AR R flndustry and Empire (The Pelican Economic History of Britain, R

S _ vol. III (Penguin Books: Harmondsworth l969)) S 8 8 p. V - I ' _ _.

A HOGG, PETER C. A ~ ' A ' , (The African Slave Trade and its Suppression. A Classified andAnnotated Bibliography of Bokks, Pamphlets and Periodical Artic-

in les (Prank Cass & Co. Ltd: London l973).(, . R: 1, R

HOPKINS, A.G. An Economic History of West Africa (Longman: London l973).,

(S: JAKOBSEN, STIV 8 Ro "- , S ~1 v A AAm I not a Man and Brother. British.Missions and the Abolition

8; of the Slave Trade and Slavery in West Africa and the West Indiestil786-l838i(Almqvist & Wiksell: Uppsala IQ72). A ;-;,,,pd b

\ R

R;]_]_4 RR

_ _ _ _ ` .-

JØRGENSEN, HARALD; g;s,: '§§<«.fR PRw.Rj.íQf;«Å;«;»Dn_eLgR:« ,.(Tidsskriftpressen i Danmark indtil l848 (Berlingske Forlag: Kbh.1961 . *: 8'. 8 .i R R Rf R , Ö

/ ' ~ - R _ _

KLEIN, HERBERT s. R . R The Trade in African Slaves to Rio de Janeiro, l795-l8ll: Esti-Amares of Mortality and Patterns of Voyages (The Journal of Af- 8rican History, X (London I969) p. 533-549). . j __ g f of Rf_

NØRREGAARD, GEORG » vi i (IGuldkysten (Vore gamle tropekolonier, red. af Johannes Brøndsted,VIII (2.udg., Fremad: Kbh. 1968)). y R .:,r R y O

RAGATZ, LOWELL JOSEPH » ( The Fall of the Planter Class in the British Caribbean, l763-Tl833 (New York l928; repr. Octagon Books: New York l9ó3).f S _

^ \ - _ ' ' _

RASCH, AAGE 8 S , ““ 8 RNiels Ryberg l725;l804. Fra bondedreng til handelsfyrste (Univer-sitetsforlaget i Arhus: Arhus l9ó4). A, k(.g “ :~ :R _

' ~ ~ \R _ ' \ -

RODNEY, WALTER R A, ' 8 ' *. G S =` HS"GSAfrican Slavery and other Forms of Social Oppression on the Up~_per Guinea Coast in the Context of the Atlantic Slave-Trade(The Journal of African History, VII (London l9óó) p. 431-443).

Ronwrr, WALTER ~'. :P er How Europe Underdeveloped Africa (Bogle-L*Ouverture Publications:London 1972). R R R -f g 8

SEEBER, EDWARD D. ` “A if vi O G 8 R 8 R. fiAnti-Slavery Opinion in France during the Second Half of theEighteenth Century (The Johns Hopkins Press: Baltimore l957).

SHERIDAN, RICHARD S. . 8 8 b A 8 b RS:The Commercial and Financial Organization of the British SlavefTrade, l750-l807 (The Economic History Review, 2nd ser. XI (Wel-wyn Garden City 1958) p. 249-263). k ff L I

SHERIDAN, RICHARD s. ' ` R « 1 The Plantation Revolution and the Industrial Revolution, ló25- Al775 (Caribbean Studies, IX (Puerto Rico l9o9) P- 5-25). R

sHERIDAN, RICHARD s. RSamuel Martin, Innovating Sugar Planter of Antigua l750-l776(Agricultural History, XXXIV (Urbana l960) p. l26-l39).

SHERIDAN,RRICHARD S. rt I n 1 .«The Wealth of Jamaica in the Eighteenth Century (The EconomicHistory Review, 2nd ser. XVIII (Utrecht l9o5) p. 292-3ll).

SHERIDAN, RICHARD s- : _ . The Wealth of Jamaica in the Eighteenth Century: A Rejoinder(The Economic History Review, 2nd ser. XXI (Welwyn Garden City:l968) p. 46+6l). :L vi 'od ' _ bi., 1,, 58-8 8

-1-

Ä:R

1_

-__

115 '

Guinea's Captive Kings: British Anti-Slavery Literature of the“XVIIIth Century (The University of North Carolina Press: Chapel:Hill 1942; repr. Octagon Books: New York 1969). ..

THOMAS, ROBERT PAUL 1 “R Ø, fo;The Sugar Colonies of the Old Empire: Profit or Loss for GreatBritain? (The Economic History Review, 2nd ser. XXI (Welwyn Gar-den city 1968) p. 30-45). 9.

Det dansk-vestindiske Negerindførselsforbud af 1792 (HistoriskTidsskrift, 7.rk. 5.ba. (Kbh. 19o4-05) P. 405-5o8).

Dansk Vestindien 1755-1848 (Vore gamle tropekolonier, red. afJohannes Brøndsted, II (2.udg., Fremad: Kbh. 1966)). (jf

VIBÆK, JENS I _ 7 1 Reform og Fallit (Danmarks Historie, red af John Danstrup & HalKock, X (2.udg., Po11tiken8 Forlag; kbh. 1971)).: .NILLIAMS, ERIC . Capitalism and Slavery (The University of North Carolina Press:Chapel Hill 1944; repr. Andre Deutsch: London l964, intr. D.W.Brogan).._ :_ R R., of

_ ' _ _ _ 1' - ' _ ' '

' - -1

_ - ,-P

'N

”K 1

R\__