bulletin - nordic investment bankkaliningrad stockholm helsinki tallinn riga vilnius b a l t i c s e...

Miljøvenlige energiformer

i Norden

BULLETIN

Litauen udvikler sininfrastruktur

nib fejrede 25 år

den nordiske investeringsbank ● december 2001

2 bulletin ● december 2001

der er etableret et nyt forum forsamarbejde inden for rammen afeu’s nordlige dimension. Formåletmed den nordlige dimensions miljø-partnerskab, ndep, er at koordinereog effektivisere finansieringen afmiljøinvesteringer med grænseover-skridende effekt, først og fremmest iØstersø- og Barentsregionen. Inter-nationale finansinstitutioner, eu-kommissionen, bilaterale bidrags-ydere og vækstøkonomier samarbej-der nu inden for rammen af dettepartnerskab om vigtige miljøprojek-ter.

I marts 2001 tog nib og Sverige, somdengang havde formandskabet i eu,initiativ til et møde, hvor repræsen-tanter for internationale finansinstitu-tioner som eib, ebrd, Verdensbanken,nib og nefco samt eu-kommissionen,

Sverige, Finland og Belgien deltog. nib stod somvært for mødet, der blev holdt i Helsingfors. Manbesluttede at danne et miljøpartnerskab, ndep. Enarbejdsgruppe med repræsentanter fra ebrd ogSverige fik som opgave at udarbejde et forslag til,hvordan partnerskabet skulle udformes. ndep-forslaget blev præsenteret på eu-topmødet iGöteborg i juni, hvor det fik stærk støtte.

ndep’s aktiviteter ledes af en styringsgruppe,som beslutter hvilke projekter, der skal priori-

teres, og hvorledes finansierin-gen af disse skal koordineres.Styringsgruppen udpeger desu-den en bank, som er ansvarligfor det enkelte projekt. ebrd,eib, nib, Verdensbanken og eu-kommissionen er faste medlem-mer af styringsgruppen.

nib, der blev valgt som sty-ringsgruppens formand for detførste år, indkaldte til det førstemøde i september 2001. Stock-holm kommune og det svenskefinansministerium stillede Stock-holms Stadshus til rådighed for

mødet, der blev åbnet af Sveriges finansmini-ster Bosse Ringholm. Ud over styringsgrup-pens faste medlemmer deltog også repræsen-tanter for nefco og den russiske federation.

Det er af største betydning for miljøet i Øster-sø- og Barentsregionen, at Rusland deltageraktivt i ndep’s arbejde. Det var derfor et godttegn, at en viceminister fra det russiske finansmi-nisterium deltog i styringsgruppens møde iStockholm. Russerne er meget interesserede i etsamarbejde om miljøprojekterne i det nordvest-lige Rusland og Kaliningradområdet.

De miljøprojekter, som ndep skal medvirke i,f.eks. inden for sektorer som fjernvarme, affalds-behandling, vandrensning samt forebyggelse afluftforurening, kan ofte være både dyre ogbesværlige at gennemføre. De er desuden oftetidskrævende, og resultatet af investeringerneviser sig først længe efter, f.eks. i form af mærk-bare forbedringer af luftkvaliteten. Miljøpart-nerskabet skal fremme projekternes implemen-teringstakt og gøre finansieringen af dem lettere.Gennem effektiv koordinering vil arbejdet indenfor miljøpartnerskabet medføre, at luftforure-ninger og andre grænseoverskridende miljøpå-virkninger bliver meget mindre. ndep-processenvil medvirke til, at relevante miljøinvesteringer itransitionsøkonomierne i den nordlige dimen-sions område bliver gennemført. Dette gældersåvel atomaffald som andre miljøproblemer.

Det var oprindelig Finlands statsministerPaavo Lipponen, som efteråret 1997 tog initiativtil eu’s nordlige dimension. Det aktuelle miljø-partnerskab kan ses som et af de mest konkreteresultater af dette finske initiativ. ndep er forNorden og dens nærområder en vigtig kanal forfinansiering af stærkt tiltrængte miljøinveste-ringer. nib har lige fra begyndelsen spillet enaktiv rolle i ndep-samarbejdet.

Jón Sigur˛ssonNovember 2001

»Arbejdet inden formiljøpartnerskabet vilmedføre, at luftforure-ninger og skadeligeudledninger til vand-løb bliver mindre«

nib arbejder aktivt for miljøet

den administrerende direktør har ordet

St. Petersburg

Kaliningrad

Stockholm

Helsinki

Tallinn

Riga

Vilnius

B a

l t i

c S

e a

Ker

old

Kla

ng

Mat

ias U

usik

ylä

bulletin ● december 2001 3

4 Øget tekstilproduktion i Estland

NIB 25 ÅR 6-156 eu’s nordlige dimension

et naturligt forum for nib

8 Fusioner og opkøben nødvendig udvikling

10 Høj kreditværdighed, gunstige lånevilkår og stor samfundsnytte

11 Baltikum, Rusland og miljøet skal være nib’s fokusområder

13 Soiré uden grænser på børsen

14 nib-projekter i 25 år

16 Internationalt miljøsamarbejde

18 Panorama

20 Infrastrukturen udvikles i Litauen

TEMA: ENERGI 22-2922 Verdens største vindmøllepark

26 Finsk storsatsning på bioenergi

29 Lån til langsigtede el-investeringer

30 Den Nordiske Finansgruppe

32 Aktuelt

34 Dette er nib

35 Delårsresultat

36 Lina.net

HOVEDKONTOR

Fabiansgatan 34PB 249FIN-00171 HelsingforsFinlandTelefon: +358 9 18 001Telefax: +358 9 1800 210

ØVRIGE KONTORER

KØBENHAVNLandgreven 41301 København KDanmarkTelefon +45 33 144 242Telefax +45 33 322 676

OSLODronning Mauds gate 15(hos Eksportfinans)N-0119 OsloNorgeTelefon +47 2201 2201Telefax +47 2201 2202

REYKJAVÍKKalkofnsvegur 1(I Se˛labanki Íslandsbygning)IS-150 ReykjavíkIslandTelefon +354 5 699 996Telefax +354 5 629 982

STOCKHOLMVästra Trädgårdsgatan 11 B(i AB Svensk Exportkreditsbygning)S-111 35 StockholmSverigeTelefon +46 8 613 8525Telefax +46 8 205 728

SINGAPORE78 Shenton Way # 16-03Singapore 079120Telefon +65 2276 355Telefax +65 2276 455

BULLETINBladet udkommer på dansk, engelsk, finsk og svensk.

I REDAKTIONENJamima Löfström, chefredaktørLinda Hintze, Gunilla Nyman og Pamela Schönberg

Oversættelse Bodil StubkjærGrafisk form og produktionJournalistgruppen JG AB, StockholmForside John Sawyer, Pressens BildTryk Nomini, Helsingfors

UDGIVET AFDEN NORDISKE INVESTERINGSBANKFABIANSGATAN 34PB 249FIN-00171 HELSINGFORS, FINLANDTelefon: +358 9 18001 Telefax: +358 9 1800 210Internet: www.nib.intE-mail: [email protected]

MEDDEL VENLIGST ADRESSEÆNDRINGERPÅ TELEFAX +358 9 612 1417

18

13 3020


DA ESTLAND BLEV selvstændigt somme-ren 1991, mistede Krenholm adgangen tildet sovjetiske marked. Nogle år senere stodvirksomheden på sammenbruddets rand.Der fandtes hverken råmaterialer, driftska-pital eller nogen egentlig markedsføring.Regeringen så ingen anden udvej end atprivatisere virksomheden. I 1995 lykkedesdet at finde en interesseret køber, det sven-ske Borås Wäfveri AB. Lars Mauritzon, dervar koncernchef for Borås Wäfveri, blevogså bestyrelsesformand for Krenholm,hvilket han stadig er.

– Krenholms virksomhed koncentreredesig dengang udelukkende om produktio-nen, siger han. Den var blevet dirigeret fraMoskva og byggede på årlige produktions-planer. Hverken kvalitet eller logistik til-lagdes nogen betydning.

UNDER SVENSK LEDELSE har Krenholmgennemgået en imponerende udvikling.Kæmpeforetagendet blev delt op i et moder-selskab og til at begynde med seks datter-selskaber, som både internt og eksternt harværet tvunget til at arbejde på markeds-mæssige vilkår. Samtlige datterselskaberhar egne bestyrelser. I moderselskabet blevBorås Wäfveri hovedaktionær med godt 75procent (den estiske stat 25 procent) afaktiekapitalen og stemmeretten. I dag erBorås Wäfveri eneejer.

– Den estiske stats engagement var vigtigfor os af politiske grunde, da Krenholm lå iet af Europas dengang politisk mere føl-somme områder – lige ved grænsen til Rus-land, siger Lars Mauritzon.

I aftalen med den estiske stat påtog sel-

skabet sig over en treårig periode atbeskæftige 2 000 ansatte og investeremindst 20 millioner estiske kroner (ca. 10 millioner danske kroner).

– Vi beskæftiger i dag cirka 4 800 perso-ner, og de teknologiske investeringer belø-ber sig til godt 350 millioner estiske kro-ner, fremhæver Mauritzon. Vi har altsåikke bare opfyldt vore forpligtelser, menogså langt overgået dem.

SIDEN BORÅS WÄFVERI gik ind som hoved-aktionær i begyndelsen af 1995 er omsæt-ningen mere end fordoblet, fra 535 til 1 240millioner estiske kroner, selv om antalletansatte er blevet mindre i samme tidsrum.Den gennemsnitlige månedsløn er næstenfiredoblet og er i dag noget højere endområdets gennemsnit, selv om tekstilindu-striarbejderne heller ikke i Estland er lønfø-rende. Som en af de få virksomheder i Est-land har man indgået en kollektivaftale.Mauritzon understreger også, at selskabetpåtager sig et større socialt ansvar, endloven kræver: ekstra feriedage, lægekonsul-tation på hver fabrik, helbredsundersøgel-ser hvert andet år for alle ansatte, sygebesøghos ansatte, gaver til bryllupper, fødsler ogpensionering, sommerlejr for de ansattesbørn og kaution for de ansattes boliglån.

I januar 2000 bevilgede Verdensbankenvia ifc (International Finance Corpora-tion) 25 millioner euro. nib og nefco(Nordic Environment Finance Corpora-tion) deltog også i finansieringen. Lånettil Krenholm var det sidste lån, som nibbevilgede inden for rammen af det balti-ske investeringsprogram (bip).

Krenholm i Narva, Estland, var i 1800-tallet en af verdens største tekstilfabrikker.

Den dag i dag er den landets førende industri- og eksportvirksomhed. Nu har NIB og

andre internationale banker stillet sig positive til en yderligere udvikling af Krenholm.

Øget tekstilproduktion i Es

Krenholm slap uskadt gennem krigenog er nu både et mindesmærke og enfyrbåke for fremtiden.


tland

Den gennemsnitlige månedsløn er næsten firedoblet, siden Borås Wäfveri gik ind som hoved-aktionær i 1995.

Lauri Johnson, der er nib’s ansvarlige forBaltikum, anser, at tekstilindustrien er enaf Estlands vigtigste industrigrene, hvadangår beskæftigelse og valutaindtjening.Denne sektor er stor i de baltiske lande ogpasser godt ind i disse landes økonomiskeudvikling. Det var derfor naturligt for nibat i samarbejde med Verdensbanken/ifc senærmere på denne industri, da vi blev kon-taktet af Krenholms svenske ejer. Vi syn-tes, at Krenholm med støtte af sin nye ejervar inde i en god udvikling, drev en renta-bel virksomhed og havde potentiale til atnå nye mål.

INVESTERINGEN SKULLE styrke Kren-holms konkurrenceevne ved at udvide sor-timentet, så der blev en større andel afforædlede produkter, reducere energifor-bruget, gøre virksomhedens anvendelse afmaskiner og infrastruktur mere strømlinetog effektiv, samt forbedre kapitaltilgan-gen. Et mindre forbrug af damp og el vildesuden forbedre miljøet.

– Investeringslånet fra nib har gjort detmuligt at bygge en ny systue, så der kanfremstilles flere forædlede produkter, for-tæller adm. dir. Meelis Virkebau. I løbet afdet kommende år kan vi takket være lånetlægge meget større vægt på energibespa-rende foranstaltninger. Vi udskifter belys-ningen i tre spinderier samt to væverier ogvil øge genanvendelsen af varme. Alle denye maskiner fra vest bruger mindre energiend de gamle sovjetiske. Takket være nibkan vi gøre mange flere langsigtede inve-steringer, end det var muligt med den tidli-gere kortsigtede pengestrøm.

Inden Borås Wäfveri gik ind som ejer, varKrenholm stort set kun i stand til at sælgebillige tekstiler direkte fra væven, blandtandet til usa. Nu går 90 procent af salget tilusa og Vesteuropa. Man støder nu på sel-skabets produkter i flere og flere sammen-hænge – møbelbetræk, lagner, håndklæderog morgenkåber. Engang i fremtiden vilKrenholm formodentlig også gå i gangmed at skabe sit eget varemærke.

ESTLANDS POLITISKE LEDELSE er yderst til-fredse med Borås Wäfveris indsats. Præsi-dent Lennart Meri udtrykte sin taknem-melighed under et besøg i efteråret 2000.Og borgmesteren i Narva, Imre Liiv, udta-ler, at Krenholm er vigtig, ikke mindstfordi den er en af byens største arbejds-givere. De ansattes kommunalskatter gørdet muligt at udbygge uddannelsessyste-met, kultur og sundhedsvæsen. Byen fårgodt en fjerdedel af sine indtægter fravirksomheden og dens ansatte.

– Men frem for alt har Krenholm storkulturhistorisk betydning. Narvas stolthed,den gamle bydel fra baroktiden, blev jæv-net med jorden under krigen, og stort seter kun rådhuset genopført. Krenholm kla-rede sig og er både et mindesmærke og enfyrbåke for fremtiden, siger Imre Liiv.

Andres Küng

NARVA I DAG● Narva er Estlands tredje største

by med et befolkningstalpå ca. 85 000.

● Mere end 95 procent af befolk-ningen er russisktalende.

● Sammen med Krenholms tekstil-fabrik er byens største arbejds-givere en møbelfabrik og to olieskiferbaserede kraftværker.

Andres Küng, der er bosat i Sverige, er civil-økonom og forfatter. Han har skrevet

omkring 60 bøger på svensk, af hvilke defleste har tilknytning til Baltikum.


Den Nordiske Investeringsbanks 25 førsteår har været en succes. Banken vil ogsåspille en betydelig rolle i fremtiden, isærnår det drejer sig om at konkretisere miljø-partnerskabet i eu’s nordlige dimension,sagde Finlands statsminister Paavo Lippo-nen ved nib’s jubilæum.

Etableringen af Den Nordiske Investe-ringsbank i 1976 skete på baggrund af dendengang aktuelle oliekrise, i en verden hvorkapital- og pengemarkedet var reguleret, oghvor der var mangel på langfristet kapital.

– Det var tydeligt, at der eksisterede enfælles nordisk interesse for at stabilisere

landenes økonomier og fremme erhvervs-livets samarbejde over grænserne. nib fiksom opgave at yde langfristet kapital ogmedvirke til integreringen af nordiskerhvervsliv. Nu 25 år efter kan vi se, at ban-ken har opfyldt forventningerne og mere til,sagde Lipponen.

SAMTIDIG HAR VERDEN i løbet af denne perio-de ændret sig hurtigere, end nogen har kun-net ane. I takt med den nordiske integreringer interessen flyttet til markeder uden forNorden. Lipponen nævnte specielt det bal-tiske investeringsprogram, som blev påbe-

gyndt i 1992, samt dets betydning for udvik-lingen i Baltikum.

LIPPONEN ANGAV FLERE prioriteringer fornib’s vej fremover.

– Norden som hjemmemarked er blevetet naturligt begreb for erhvervslivet. nibhar her kompletteret den øvrige finansie-ring især i samfundsøkonomisk vigtige oglangsigtede projekter. Ofte er små ogmellemstore virksomheder drivfjederen iøkonomien. Dette er et vækstområde, hvornib vil kunne tilbyde en velkommen mer-værdi.

EU’S NORDLIGE DIMENSION ET NATURLIGT FORUM

Etableringen af Den Nordiske Investeringsbank havde tre vigtige formål:

at øge det økonomiske samarbejde i Norden, at udvikle infrastrukturen i

vore samfund og at bidrage til øget internationalisering af nordiske virk-

somheder. På alle tre punkter har banken klaret sig over al forventning,

sagde Den Nordiske Investeringsbanks bestyrelsesformand, Bo Göran

Eriksson, i sin åbningstale ved bankens 25-års jubilæum.

Ved jubilæet, som blev fejret den 1. juni i Finlandiahuset i Helsingfors,

blev der holdt en række taler af repræsentanter for såvel ejere som

eksterne sagkyndige. På de følgende sider gives et kort referat af ind-

læggene samt nogle glimt af bankens historie.

25 års nordisksamarbejde

Nordiska Investeringsbanken 25 år

Nordic Investment Bank 25 years


FOR NIBLipponen kom også ind på den teknolo-

giske udviklings betydning for nib i frem-tiden.

– Intellektuel kapital og højteknologiskindustri vil i stadig større omfang overtageden traditionelle industris plads. Dettegælder ikke kun investeringer inden for it-sektoren, men også f.eks. genforskningog bioteknologi. Disse områder kan fåbetydning for nib’s rolle som finansier ifremtiden.

Lipponen betonede også Østersøregio-nens betydning. Når udvidelsen af eu ergennemført, bliver Østersøen praktisk taget

et indhav. Dette skaber et betydeligt vækst-potentiale, men giver også udfordringer.

– Handlingsplanen for den nordlige dimen-sion lægger stor vægt på miljøforbedrendeforanstaltninger i kandidatlandene og detnordvestlige Rusland. Miljøpartnerskabet,som nu er under forberedelse, har en cen-tral stilling. Her vil nib uden tvivl få enbetydelig rolle.

SPECIELT RENSNINGSANLÆGGET I det syd-vestlige Skt. Petersborg er et bevis på, at dennordlige dimension faktisk fungerer.

Ifølge Lipponen er det vigtigt, at nib

også i fremtiden er lydhør og tilpasser sigde ændrede forhold.

– Det nordiske samarbejde har i næsten50 år været en central international samar-bejdsform for Finland. Beredskab og poli-tisk vilje til at tilpasse sig de nye forhold erkendetegnende for samarbejdet.

Bankens udgangspunkt er ifølge PaavoLipponen godt:

– nib har en sund økonomi, stærk politiskstøtte, en etableret kundekreds og et kyn-digt personale. ■

Norden er i løbet af de25 år, NIB har eksiste-ret, blevet hjemmemar-ked for erhvervslivet.Fremover vil det væreØstersøområdet, somvejer tungest, sagdeFinlands statsministerPaavo Lipponen i sinfesttale. Her talerLipponen (nr. to fra højre)med fra venstre EwaldNowotny, Den Europæ-iske Investeringsbanksviceadm. dir., Bo GöranEriksson, NIBs besty-relsesformand, og JónSigur˛sson, NIBsadm. dir.

Mat

ias U

usik

ylä


MICHAEL A. CARPENTER, koncerncheffor Citibank, og Thorleif Krarup, kon-cernchef for Nordea, indledte seminaret.Begge banker har i de senere år været gen-stand for omfattende fusioner.

Der er mange grunde til, at virksomhederfusionerer, men på kapitalmarkedet i dag erder ikke andre alternativer. Markedet erglobalt.

– Hvis du ikke er med globalt, er du over-hovedet ikke med, sagde Carpenter.

Det betyder ikke, at alt på finansmarkedetskal ses i et globalt perspektiv. Inden for foreksempel retail banking, forsikringer ogmindre virksomheder arbejder man ofte ien geografisk defineret sammenhæng. Menhvor, man skal lægge tyngdepunktet i enøkonomisk analyse, varierer fra sag til sag.

– Det, det drejer sig om, er i stadig højeregrad, hvorledes man arrangerer fordelin-gen af de forskellige finansielle serviceydel-ser. Slaget står om kundesegmenteringen.Målsætningen er, at de serviceydelser, sombanker, forsikringsagenter og mæglere til-byder, ikke skal konkurrere med hinanden.

Ifølge Carpenter stod Citibank i 1997ved en korsvej. Der var tale om enten atstagnere og positionere sig som nichebank,og dermed risikere at marginaliseres, eller

at opkøbe andre virksomheder for derigen-nem at skabe en ledende stilling på de storemarkeder. Citibank valgte det sidste alter-nativ og har nu i løbet af de sidste tre årværet gennem fire store opkøbsprocesser,hvilket har været meget krævende.

– De skabte vanskeligheder, som jeg ikkeskulle ønske for selv min værste fjende. Vihar været tvunget til fuldstændig at ændreproduktet, sagde Carpenter.

Han anså det for uundgåeligt, at kon-solideringen fortsætter. Den er til gavn for kunderne, da udgifterne hermedreduceres.

PROBLEMET MED FUSIONER og opkøb erifølge Carpenter, at de ofte presses igen-nem, selv om de ikke er strategisk gennem-tænkte og ikke indebærer værditilvækst foraktionærerne.

Hans egen opskrift på en vellykket inte-gration er:● Den strategiske logik skal være overbevi-

sende for alle involverede.● Kommuniker, kommuniker, kommuni-

ker! Senest 15 minutter efter, at et virk-somhedskøb er blevet offentliggjort, vil personalet begynde at spørge: »Hvad betyder det her for mig?« Behovet for at

kommunikere med både kunder og per-sonale er enormt.

● Træf umiddelbart beslutning om den nyeledelse! Lad kvalifikationer, ikke politik,styre valget af chefer.

● Gennemfør alle ubehagelige foranstalt-ninger – for eksempel afskedigelser – såhurtigt som muligt.

● Virksomhedskulturerne er ofte megetforskellige, og man skal respektere dem.

Thorleif Krarup konstaterede, at hansbank, Nordea, er et resultat af mange fusio-

Fusioner og opkøb en nødvendig udviklingAldrig før har konsolideringen inden for finanssektoren været så

hurtig som i dag. Og den udvikling vil fortsætte, hvis man skal

dømme ud fra debatten på jubilæets seminar om den grænseover-

skridende konsolidering inden for finanssektoren i Nordeuropa.

DEBAT OM FINANSSEKTORENS FREMTID

Michael A. Carpenter, koncernchef for Citi-bank, understregede, at kommunikation eren nødvendighed, hvis en fusion skal lykkes.

Mat

ias U

usik

ylä




ner. De sidste, som har gjort banken tilste-deværende i alle lande i Nord- og Nordøst-europa, havde flere årsager:

– Banken kunne ikke længere vokse orga-nisk, men havde brug for en bredere basefor at kunne udvikle mere kvalificeredeelektroniske serviceydelser. Det var muligtat opnå synergieffekter. I Europa blev Nor-den opfattet som en region – i den forbin-delse var det vigtigt at få en markedspositionsom nordisk bank, konkluderede han.

Efter sammenlægningerne har Nordea nuen kundebase på omkring 10 millioner kun-der. Det placerer banken som den 22. stør-ste i Europa.

– Det lyder måske ikke så imponerende,men det er vigtigt at være med på top 25-li-sten, da det tvinger alle analytikere til atfølge vor udvikling og have vore aktier ideres portefølje, sagde Krarup.

NORDEA ER OGSÅ INTERESSANT pga. densmange netbankkunder, de udgør næsten 2,5millioner.

– it-udviklingen er en vigtig drivkraft forbranchen. Tidligere anså man ikke, at elek-tronikken var en produktionsfaktor, men idag er den en integreret del af kundekon-

takterne. Udviklingen af de elektroniskeserviceydelser er vigtig og ressourcekræven-de og ingenting for »småspillere«.

– it-kundskaberne giver Norden en for-del. En anden fordel er, at vi i højere gradend vore konkurrenter fokuserer på kunden– meget mere end man gør i det øvrigeEuropa, sagde Thorleif Krarup.

LIGESOM CARPENTER gav Krarup en rækkegode råd om, hvordan en fusion kan lykkes:● Der skal foreligge en tydelig vision og en

klar strategi.● Det er afgørende, at den nye ledelse

kommer på plads i en fart.● Søg hurtige fortjenester – vær aktiv, sørg

for at nå resultater, kommuniker!● Kulturforskellene skal tages alvorligt – deforudsætter en fleksibel ledelsesstruktur.

Det, man på Nordea har lært af de senereårs fusioner, er, at grænseoverskridendefusioner giver komplekse problemstillin-ger. De traditionelle, ret enkelt strukturere-de banker har været tvunget til at arbejde påen mere kompliceret måde.

Man har også lært sig betydningen af, atde legale strukturer tilpasses forretnings-strukturerne. Hvis man ikke gør det, er det

rent bankmæssigt ikke muligt at arbejde opti-malt. Krarup fremhævede specielt de regler,som indebærer, at man ikke må give oplys-ninger om kunder landene imellem.

I den efterfølgende debat understregedeogså Björn Wahlroos, koncernchef for detfinske Sampo, betydningen af først og frem-mest at tænke på forretningslogikken – og atgøre det langsigtet.

– Det er ikke geografien, men strategien,som er vigtig.

For en nordisk bank kan det for eksempelvære forretningsmæssig sund fornuft at satsepå etablering i Nordtyskland, selv om inve-steringen falder uden for den nordiskeramme, man har.

Wahlroos var af den opfattelse, at maninden for finanssektoren foreløbig kun harskrevet de første kapitler af konsolideringenshistorie. Derimod syntes han ikke, at udgif-terne til udviklingen af de elektroniske ser-viceydelser er noget, der vanskeliggør pro-cessen.

– it-investeringerne behøver ikke nødven-digvis at koste så meget, som man har sagt pådette seminar. Med 10 millioner finske markkommer man ganske langt, sagde han.

BJØRN SKOGSTAD-AAMO, generaldirektørfor det norske Kredittilsynet, kom med enskeptisk kommentar angående værdien af destore fusioner.

– Hvis man vil have succes, skal man skabelokale relationer til kunderne. Dette er måskesærlig vigtigt i Norge, hvor vi har en stærk tra-dition for at behandle alle lige, sagde han.

Panelet førte en diskussion over temaetsmall is beautiful. Her anså blandt andet Kra-rup, at det var en selvfølge, at man skulleoptræde lokalt. Men det ændrer ikke på nød-vendigheden af også at være aktiv globalt.Begge udgangspunkter er nødvendige, sagdehan. ■

IT-kompetence og fokus på kunden er denordiske bankers konkurrencefordele, sagdeThorleif Krarup, koncernchef for Nordea.

Forretningslogik er afgørende. Det er ikke geo-grafien, men strategien, som er det vigtigste,sagde Björn Wahlroos, koncernchef for Sampo.

I panelet sad foruden Michael A. Carpenter,Thorleif Krarup og Björn Wahlroos også

Halldór J. Kristjánsson, administrerende direktørfor Landsbanki Íslands og Bjørn Skogstad-Aamo,

Kredittilsynet. NIBs adm. dir. Jón Sigur˛sson var panelets ordstyrer.

Mat

ias U

usik

ylä

Mat

ias U

usik

ylä


JÓN SIGUR˘SSON BESKREV 25 FREMGANGSRIGE ÅR

Høj kreditværdighed, gunstigelånevilkår og stor samfundsnytte

Allerede i 1982 opnå-ede NIB den højestekreditværdighed,AAA, hos de førendekreditvurderingsinsti-tutter. Denne rating,som banken siden harbibeholdt, er af særligbetydning under fal-dende konjunkturer,sagde NIBs adm. dir.Jón Sigur˛sson i sinoversigt over bankensvirksomhed.

Mat

ias U

usik

ylä



— DEN NORDISKE integration vil fortsætte.De nordiske lande spiller en vigtig rolle i for-bindelse med eu’s udvidelse. Østersøområ-det, i vid forstand, er allerede et af Europasvigtigste vækstcentre. Hvis de nordiske landemed fuld styrke vil tage del i denne spænden-de udvikling, råder de over en velegnet fællesressource, Den Nordiske Investeringsbank.

Således afsluttede adm. dir. Jón Sigur˛ssonsin oversigt over bankens virksomhed vedjubilæet.

I begyndelsen var nib’s idégrundlag enkelt:gennem langsigtede, grænseoverskridendeinvesteringer skulle man fremme Nordensvækstmuligheder, og gennem en fælles-nordisk finansinstitution skulle man skaffekapital med lang løbetid og til gunstige priserfor at komplettere det nordiske penge-marked.

– Disse idéer har vist sig at være rigtige.Banken har fulgt den nordiske industrisinternationalisering og finansierer i dag pro-jekter af interesse for såvel Norden som 33låntagerlande uden for Norden, fastslog JónSigur˛sson.

– Norden som hjemmemarked er ikke læn-gere en politisk parole, men virkelighed. Dennordiske integration inden for erhvervsliveter nu så kraftig, at den fortjener betegnelsen»modnende nordisk integration«, anså han.

EFTER 25 ÅR HAR Den Nordiske Investe-ringsbank nået en anselig størrelse. Vedudgangen af år 2000 udgjorde den samledebalance 13,9 milliarder euro og porteføljen9,3 milliarder euro.

Foruden den låneramme, som bankensgrundkapital giver mulighed for, har bankenkunnet disponere over særlige lånerammer

til projektinvesteringslån uden for Norden,til baltiske projekter og til miljøinvesterings-lån i nærområdet. Den samlede udlånskapa-citet er i dag 13,5 milliarder euro, heraf ergodt 70 procent udnyttet.

NIB’S LØNSOMHED ER GOD. Forrentningen afbankens egenkapital har i årene 1996-2000 igennemsnit været 8,5 procent pr. år, hvilketer 5,3 procent højere end den gennemsnitli-ge samme eurorente »risikofri« i periode.År 2000 udgjorde overskuddet 130 millionereuro, og i 2001 udbetales 39 millioner euro idividende.

– nib er faktisk den eneste af de internatio-nale finansieringsinstitutioner, som regel-mæssigt betaler dividende til ejerne, sagdeJón Sigur˛sson.

Bankens statistik over lån til Norden viser,at forarbejdningsindustriens andel er relativtstabil – den svarer til cirka halvdelen af udbe-talingerne. Energisektorens relative andel fal-der – den udgør omkring 13 procent af de sid-ste fem års udbetalte lån, men det er fortsat ethøjt niveau rent beløbsmæssigt. Der er note-

ret stigende andele til kommunikation, han-del og serviceydelser.

De sidste ti år har for nib’s vedkommendeværet præget af miljøinvesteringer både iNorden og dets nærområder.

– Denne indsats har krævet tålmodighedog lang forberedelsestid, men begynder nu atbære frugt, konstaterede Jón Sigur˛sson.

Banken har udarbejdet sin egen procedure,som underkaster alle lånesager en miljømæs-sig granskning. Klarer projekterne ikke mil-jøkravene, medvirker nib ikke som finansier.

I denne miljøprofilering har nib udviklet etnært samarbejde med andre internationalefinansinstitutioner og nordiske miljømyn-digheder.

HVAD ANGÅR LÅNERAMMEN for miljøinve-steringer i nærområdet, fastslog Jón Sigur˛s-son, at denne nu er fuldt ud reserveret, og atdet er vigtigt, at rammen forhøjes med etbetydeligt beløb, hvis nib fortsat skal kunnespille en aktiv rolle i den nordlige dimensionsmiljøpartnerskab, ndep. (Læs mere om dettepå siderne 2 og 16.)


▲

FINANSMINISTER Karl Eirik Schjøtt-Pedersen, Norge, konstaterede, at defini-tionen af »nordisk interesse« gradvis erblevet udvidet i årenes løb. Dette har åbnetnye arbejdsområder for nib, men samtidigresulteret i, at banken i højere grad kon-kurrerer med andre banker.

For at modvirke uønskede konkurrenceef-fekter bør nib stræbe efter at komplettereandre finansieringskilder, f.eks. ved at bevil-ge lokale banker lånerammer til finansiering

af små og mellemstore virksomheder.Nøgleordet er samarbejde. Det gælder

også de miljøinvesteringer, som inden forrammen af eu’s nordlige dimension eraktuelle i de baltiske lande og Rusland.

– Når man tager de store opgaver, somman her står overfor, i betragtning, er detpositivt, at en række internationale institu-tioner deltager i samarbejdet med eu-kom-missionen.

Der er to områder, hvor de nordiske lande

Baltikum, Rusland og miljøetskal være NIBs fokusområderDa de nordiske finansministre som repræsentanter for NIBs ejere

kommenterede NIBs rolle og fremtidige opgaver, udtrykte de alle, at

banken bør fokusere på de baltiske lande og Østeuropa. Specielt på

miljøområdet er der meget at gøre.

– Som formand for finansministrenes nordiske ministerråd kan jeg bekræfte, at DenNordiske Investeringsbank fortsat har stærk politisk støtte fra ejerkredsen, sagde Suvi-Anne Siimes, minister i finansministeriet i Finland.

ENIGHED BLANDT EJERNE

Mat

ias U

usik

ylä– nib har allerede en ledende rolle som

finansier af de første store miljøprojekter idet nordvestlige Rusland, Skt. Petersborgog på Kolahalvøen. Men her er der endnulang vej tilbage.

nib’s stærke kapitalgrundlag og gode resul-tater resulterede allerede i 1982 i, at bankenopnåede højeste kreditværdighed, aaa, hosde førende kreditvurderingsinstitutter Moo-dy’s og Standard & Poor’s. Denne rating harbanken siden da bibeholdt.

– nib er yderst fleksibel i sin lånoptagelse ogsøger altid de bedste muligheder på det globa-le kapitalmarked. Dette betyder, at bankenofte er gået til nye markeder for sin lånopta-gelse, blandt andet i Asien samt Central- ogØsteuropa, konstaterede Jón Sigur˛sson.

FOR AT IMØDEGÅ kravene til bankens finan-sielle retningslinier og håndtering af risici harnib etableret både en selvstændig afdeling forrisikostyring og en fritstående back office-enhed. Der er blevet indført en ensartet kvan-titativ risikograduering og porteføljeanalyseaf alle bankens krediteksponeringer på såveludlåns- som finanssiden.

Jón Sigur˛sson mindede også om, at kapi-talmarkederne er inde i en periode medforandringer. Den liberalisering og afregule-ring, som blandt andet styres af de teknolo-giske ændringer, er i færd med at danne etbredt og dybt fælleseuropæisk kapitalmar-ked.

– Dette kan betyde, at nib’s merværdi fornogle nordiske virksomheder, sandsynligvisførst og fremmest de allerstørste, kan aftage.Der vil imidlertid også i fremtiden være hul-ler i kapitalforsyningen til langsigtede ogsamfundsøkonomisk vigtige projekter samttil små og mellemstore virksomheder, sagdeJón Sigur˛sson.

NIB’S KOMPLETTERENDE funktion er takketvære bankens aaa-rating af særlig betydningfor forretningsbankerne i Norden under fal-dende konjunkturer.

– Det virksomhedsgrundlag, som bankenhar gennem sin långivning til Norden, er afstor betydning for dens stærke finansielle stil-ling. Målsætningen er en velafbalanceretudjævning mellem bankens långivning tilNorden og de stigende internationale aktivi-teter, sagde Jón Sigur˛sson. ■


ifølge Schjøtt-Pedersen har en vigtig rolle:videreudviklingen af det finansielle systemi Baltikum og miljøinvesteringerne i nik-kelværkerne på Kolahalvøen.

– En modernisering af anlæggene der vilfå stor betydning for hele områdets miljø.Projektet har høj prioritet fra norsk side,fremhævede Schjøtt-Pedersen.

DEPARTEMENTSCHEF Michael Dithmer,som repræsenterede den danske økonomi-minister Marianne Jelved, kommenteredesamarbejdet mellem nib og Den Europæi-ske Investeringsbank.

– Samarbejdet mellem de to banker harbåret frugt. Således har bankerne blandtandet samfinansieret projekter.

nib’s indsats i Østersøområdet ogBarentsregionen bør prioriteres endnuhøjere og i løbet af de kommende år indgåi bankens ordinære virksomhed.

Man bør også fokusere på miljø og ener-gi. Ifølge Dithmer er det vigtigt, at nib nuudnytter dels sin ekspertise på miljø- ogenergiområdet og dels sine gode relationer

til nærområderne for at udvikle aktiviteter-ne inden for disse sektorer.

– I forbindelse med miljøpartnerskabetinden for den nordlige dimension kaninvesteringerne udgøre betydelige beløb ide kommende år, men det er meget vigtigtat træffe foranstaltninger mod de mangemiljøproblemer, som i så mange år har fåetlov til at ligge, sagde han.

Finansminister Geir Haarde, Island, syn-tes, at det gennem årene er lykkedes nib attilpasse sig fint til de ændrede forholdsåsom markedsliberalisering, frie kapital-bevægelser, globalisering, integration iEuropa, Berlinmurens fald og den nyestatsdannelse i Baltikum og Østeuropa.

– Den nordiske indsats, blandt andetgennem nib, har klart og tydeligt væretmedvirkende til, at der er blevet opbyggetet konkurrencedygtigt forretningsliv idisse lande.

Han konstaterede, at banken proportio-nalt set også har haft stor betydning forIsland – den står for cirka 10 procent aflandets lån i udlandet.

Finansminister Bosse Ringholm, Sveri-ge, tøvede ikke med at erklære nib for »detmåske vigtigste og mest konkrete resultataf det økonomiske og finansielle samarbej-de mellem de nordiske lande i de sidsteårtier«.

Han anså, at en vigtig forklaring på nib’ssucces var bankens evne til kontinuerligt attilpasse sig de ændrede krav. Det er sikkert,at ændringstakten fortsat vil være høj.

Blandt nærområderne fremhævede Ring-holm specielt Polen.

– Nu kan nib fra sag til sag bevilge lån tilde baltiske lande inden for sin ordinærelåneramme. En lignende ændring børkunne overvejes ved udlån til Polen i detomfang, der ikke er tale om specielle risici.Ringholm fremhævede nib’s indgåendekendskab til Østersøregionen og Rusland.

– Kundskaberne om Rusland er specieltvigtige, fordi Den Europæiske Investe-ringsbank ikke har erfaring fra udlån tillandet.

Ringholm kommenterede også nib’sanvendelse af ressourcer.

– Det er lykkedes for banken at løse sineopgaver med relativt få ansatte. Samtidiger det klart, at visse af de opgaver, som ban-ken står overfor, f.eks. forberedelse afkomplicerede miljøprojekter og videreud-vikling af specifik sektorkompetence kræ-ver yderligere ekspertise. En vis udgifts-stigning kan derfor accepteres.

SUVI-ANNE SIIMES, minister i finansmini-steriet i Finland, konstaterede i sin afslutningskommentar, at det nordiskesamarbejde inden for erhvervslivet sidenslutningen af 1990’erne har været inde i enblomstringstid.

– Det gælder såvel den traditionelleforarbejdningsindustri som bank- ogfinansvæsenet samt telekommunikations-sektoren. Denne udvikling er en styrke forNordens vækstpotentiale.

Som sine ministerkolleger støttede hunen samlet og koordineret indsats for athjælpe eu’s kandidatlande omkring Øster-søen samt Rusland. Ifølge Suvi-Anne Siimeser det meget vigtigt, at miljøpartnerskabetinden for rammen af den nordlige dimensi-on bliver en succes. ■

»Finansminister Bosse Ringholm, Sverige, tøvede ikke med at erklære nib for det måske vigtigste og mest konkrete resultat af det økonomiske og finansielle samarbejde mellem de nordiske lande i de sidste årtier.«

Fred

rik

Sand

berg

, Sca

npix




Svensk jazz med Viktoria Tolstoy.▲

NIB’S STORE DAG 1. juni blev afsluttetmed en musikalsk soiré på børsen i Hel-singfors. Foruden nib’s eget personale del-tog kunder og andre samarbejdspartnere.

Aftenens tema var »underholdning udengrænser«. Fremragende artister fra flerenordiske lande stod for musikprogram-met: basbarytonen Kristinn Sigmundssonog pianisten Jónas Ingimundarson fraIsland, harmonikavirtuosen Maria Kalani-emi fra Finland samt orkesteret »HejKalle« fra Sverige med Kalle Moreus ogViktoria Tolstoy som solister. Aftenenskonferencier var Ann-Kristin Schevelew.

Efter den musikalske underholdningblev gæsterne budt på buffet, hvorefteraftenen afsluttedes med dans til EijeOscarssons kvintet. ■

NIB-venner samlet. Adm. dir. Jón Sigur˛sson og aftenens konferencier Ann-Kristin Schevelew bød gæsterne velkommen til festen.

Soiré uden grænser på børsen

▲ Den islandske basbaryton KristinnSigmundsson indledte aftenensmusikalske program.

Mat

ias U

usik

ylä

Mat

ias U

usik

ylä

Mat

ias U

usik

ylä


1976 1980 1990

VIRKSOMHEDSKØB OVERGRÆNSERNE

Midt i 80’erne gik NIBs dengang størstelån, på 350 millioner svenske kroner, tildet finske Outokumpu Oy. Lånet blevanvendt til et stort grænseoverskriden-de køb – erhvervel-sen af det svenskeGränges Metallver-ken. Fusionen førtetil et frugtbart finsk-svensk samarbejdeinden for fremstil-lingen af kobber ogkobberlegeringer.Projektet resultere-de i en betydningsfuld strukturering afnordisk erhvervsliv på det internationalemarked.

NORDISKE LÅN

INTERNATIONALELÅN

ENERGIPROJEKT I AFRIKA

Aftale om NIBs første projektinveste-ringslån (PIL) blev indgået med Botswa-na Power Corporation. Lånet på 15 mil-lioner US-dollar var med til at finansiereet kulfyret kraftværk ved kulminenMorupule nær byen Serowe. Flere nor-diske leverandører var med i projektet,blandt andet det danske Burmeister &Wain Energi, som leverede tre kedler.Projektet blev samfinansieret med Den

Europæiske Investe-ringsbank og Verdens-banken og var eteksempel på en vellyk-ket infrastrukturinve-stering i et udviklings-land.

MILJØVENLIG VANDKRAFT I INDIEN

I slutningen af 80’erne indgik NIB enaftale om et lån på 420 millioner svenskekroner med National Hydro Power Cor-poration (NHPC) til finansiering af vand-kraftværket Uri i Kashmir i det nordvestli-ge Indien. Et nordisk konsortium bestå-ende af Skanska, NCC, ABB, Sweco og

Kværner Bovingstod for leverancenaf et såkaldtstrømkraftværk. Iet sådant kraft-værk føres vandetgennem en under-

jordisk tunnel, og der er derfor ikke brugfor en dæmning, hvilket skåner miljøet.Adskillige nordiske virksomheder varunderleverandører. Banken samfinansie-rede projektet med Sida, Svensk Export-kredit og det britiske Overseas Develop-ment Administration.

KRAFTVÆRK I VENEZUELA

I Caruachi i det østlige Venezuela harNIB finansieret et tra-ditionelt vandkraft-værk med en i for-hold til den generere-de kapacitet (2 160MW) lille dæmnings-konstruktion. Dæm-

ningen er 55 meter høj og reservoirethar en overflade på 238 km2. At dæm-ningen ikke er større, skyldes den godevandforsyning og den kraftige vandtil-strømning på 30 000 m3 pr. sekund. Etkonsortium, som ledes af det norske GEEnergy (tidligere Kværner A.S.), levererdet elektromekaniske udstyr til kraftvær-ket, som skal stå færdigt senest i 2006.Den nordiske del af finansieringspakkenbestår foruden af NIB-lånet på 60 millio-ner US-dollar også af eksportkreditter.Blandt samfinansiererne kan også næv-nes Den Interamerikanske Udviklings-bank (IDB).

NIB’S FØRSTE LÅN

Den første ansøgning om lån fra NIBkom fra Icelandic Alloys (Íslenska Járn-blendifélagi˛). Den delvis statsejedevirksomhed byggede et anlæg medkapacitet til at forarbejde 50 000 tonjernkisel til brug i stålproduktionen. Detvar et stort nordisk projekt, som blevrealiseret på projektfinansieringsbasis,og hvor bankens finansiering paralleltmed eksportkreditter og lån fra forret-ningsbanker var af afgørende betyd-

ning for projektetsgennemførelse.NIB bevilgede etlån på i alt 38,6millioner US-dollar.

CEMENTPRODUKTION I NORGE

Det første lån til det norske A/S Nor-cem blev bevilget i 1982. Lånet, der varpå 20 millioner norske kroner, finansie-rede delvist moderniseringen af encementfabrik i Norge. Formålet medombygningen var at kunne udnyttedansk flyveaske i cementproduktionen.Der blev bevilget et nyt lån på 60 millio-ner norske kroner i 1984, og dennegang købte Norcemaktier i den svenskesamarbejdspartnerEuroc. Norcem ogEuroc havde gennemlængere tid haft etnært samarbejde,som også omfattedeinternational virksomhed.

1985




1975: Aftale om NIBs etablering. Grund-kapital SDR 400 millioner.

1976: Virksomheden indledes.

1980: Regionallåneordningen oprettes.

1982: NIB opnår højeste kreditværdighed AAA/Aaa. NIBs første projektin-vesteringslån (PIL). Lånerammen forPIL er SDR 350 millioner.

1984: Grundkapitalen fordobles – SDR 800 millioner.

1987: Grundkapitalen fordobles – SDR 1 600 millioner.Lånerammen for PIL forhøjes til SDR 700 millioner.

1989: Miljøinvesteringer i Norden.

1992: Det Baltiske Investeringsprogram (BIP) oprettes.

1993: ECU som ny regnskabs- og kapitalvaluta. Grundkapitalen for-højes til ECU 2 809 millioner.Infrastrukturinvesteringer.

1994: PIL-rammen forhøjes til ECU 2 000 millioner. PIL-lån udbetales for første gang til privatsektoren.

1996: BIP forlænges og forhøjes.Aktieinvesteringer i de baltiske investeringsbanker.

1997: Miljøinvesteringslån (MIL), ny lånefacilitet.

1998: Grundkapitalen forhøjes til ECU 4 000 millioner. Lånerammen for PIL forhøjes til ECU 3 300 millioner.

1999: Ny overenskomst og ny værtsaftale, som bekræfter NIBs internationale status. Euro indføres som regnskabsvaluta.

2001: Medlem af den nordlige dimensions miljøpartnerskab, NDEP.

2001

STORT INFRASTRUKTUR-PROJEKT I SVERIGE

Et af NIBs største infrastrukturprojekteri 90’erne var Arlanda-banen, en direktetogforbindelse mellem Stockholmshovedbanegård og lufthavnen iArlanda. NIBs del af finansieringen tilA-Train AB var på 500 millioner sven-ske kroner. Projektet omfattede blandtandet et 16 km langt jernbanelegemetil Arlanda, opførelse af terminaler vedlufthavnen i Arlanda og Stockholmshovedbanegård samt indkøb af tog-vogne. I dag kører togene med femtenminutters intervaller mellem lufthavnenog banegården, og den garanterederejsetid er20 minutter.

VINDKRAFT I DANMARK

Omkring årtusindeskiftet steg NIBsudlån til finansielle intermediærer. Disseformidler lånene videre til små og mel-lemstore virksomheder. Et eksempelherpå er lånet til Ringkjøbing Landbo-bank i Danmark. Lånerammen på

75 millioner danskekroner blev bevilgetfor genudlån til småog mellemstore virk-somheders finansie-ring af projekter mednordisk interesse. Meddisse lån har manførst og fremmest

finansieret investeringer i vindmøllerog miljøinvesteringer i landbruget. Ved at finansiere vindmølleprojekterstøtter NIB udnyttelsen af Nordensegne energiressourcer.

RØGGASRENSNING I POLSKKULKRAFTVÆRK

Et af Europas største miljøprojekternetop nu er moderniseringen af Polensnæststørste kraftværk, kulkraftværketTurów. Kraftværket blev bygget i1960’erne, og med en effekt på 2 000MW var Turów dengang Europas størstekulfyrede kraftværk. Formålet medmoderniserin-gen er at redu-cere svovldioxid-udslippenemed 60 procentfør år 2005.Dette kræverblandt andet udskiftning af fyr, turbinerog generatorer samt installering af røg-gasrensning. NIBs andel af den samledefinansiering til det statsejede selskabElektrownia Turów er på 150 millionerUS-dollar.

MILJØLÅN TIL ESTLAND

I 1999 underskrev NIB sit første lånunder miljølåneordningen MIL. Lånet på200 millioner estiske kroner (13 millionereuro) blev udbetalt til det statsejedeelselskab Eesti Energia til vigtige mil-jøinvesteringer i to olieskiferfyrede kraft-værker i Narva i det østlige Estlandsamt et gas- og oliefyret kraftværk i Irunær Tallinn. Takket være investeringerneregner man med, at svovldioxidudslip-pene kan reduceres med 20 000 ton pr.år. Investeringsprogrammet omfatterogså det nationale elforsyningsnet. NIB

har siden 1999bevilget to nyelån til projektet.

1995

MILEPÆLE I NIB’SVIRKSOMHED:


ndep’s styringsgruppe var samlet til et mødei Stockholm midt i september 2001. nib, derhavde formandsposten, stod som vært formødet. eib, ebrd, Verdensbankgruppen, nibog eu-kommissionen deltog i egenskab afstyringsgruppens faste medlemmer, desudenvar nefco og Ruslands finansministeriumrepræsenteret. Formålet med mødet var atudfærdige en liste over vigtige miljøprojek-ter, som ndep kunne finansiere.

– Det er meget tilfredsstillende, at denrussiske regering aktivt deltager i arbejdetog forsøger at medvirke til, at prioriteredemiljøinvesteringer påskyndes, konstateredeSveriges finansminister Bosse Ringholm.Samarbejdet inden for rammen af dennordlige dimensions miljøpartnerskab vilbetyde hurtigere mobilisering af ressourcerog mere effektiv gennemførelse af miljø-projekter i Østersøområdet.

Styringsgruppen diskuterede arbejdsfor-deling og oplæg til finansiering af de enkelteprojekter. Man traf beslutning om, hvilkemiljøprojekter ndep skal prioritere i dennordlige dimensions område, først og frem-mest i Østersø- og Barentsregionen. Detnordvestlige Rusland inklusive Kaliningrad-området blev udpeget som prioriteret område.

SKT. PETERSBORGS sydvestlige vandrens-ningsanlæg vil sandsynligvis blive det førsteprojekt, som finansieres inden for miljø-partnerskabets ramme.

Styringsgruppen træffer beslutning om,hvilke projekter, der skal finansieres, og ud-peger en bank, som er ansvarlig for de enkel-te projekter. Styringsgruppen skal desudenkoordinere samarbejdet mellem de forskelli-ge deltagende organer såvel som finansie-ringen af projekterne. Indledningsvis harstyringsgruppen udvalgt 13 prioriterede om-råder i det nordvestlige Rusland. nib har på-taget sig opgaven at lede seks af disse projekter.

En vigtig del af miljøpartnerskabet udgø-res af en fond, der har som opgave at tilveje-bringe midler fra potentielle bidragsydere,som kan finansiere ndep-projekter medgavemidler. Mange miljøprojekter, specielt iRusland, er ikke bæredygtige uden væsentli-ge gavebidrag. Man forventer, at eu-kom-missionen vil spille en vigtig rolle som en afndep-fondens største donorer.

ARBEJDET INDEN FOR miljøpartnerskabet gårfremad i rask takt. I januar 2002 vil eu-kom-missionen og ebrd sammenkalde potentiellebidragsydere til en donorkonference (pled-ging conference) for at tilvejebringe midler

og dermed sikre finansieringen af flerendep-projekter.

ndep-samarbejdet har fuld politisk opbak-ning i eu og de nordiske lande. På eu-topmø-det i Santa Maria de Feira i Portugal i år2000 godkendtes et handlingsprogram forden nordlige dimension som en del af eu’sudenrigspolitik i Nordeuropa. I marts 2001blev der på initiativ af Sverige, som denganghavde formandskabet i eu, og nib arrangeretet møde, hvor man diskuterede muligheder-ne for at støtte gennemførelsen af eu’s hand-lingsprogram for den nordlige dimension.

MAN BESLUTTEDE SAMMEN MED andreinternationale finansinstitutioner at udar-bejde et forslag til dannelse af et partner-skab, ndep, der skulle løse de mest akuttemiljøproblemer inden for den nordligedimensions område. Det er hensigten atstyrke og koordinere finansiering af miljø-projekter, der har grænseoverskridendeeffekt. Forslaget blev derpå godkendt påeu’s topmøde i Göteborg i juni 2001.Under topmødet mellem eu og Rusland ioktober 2001 fik ndep også stærk støtte.

■

EBRDEuropean Bank for Reconstruction and Development (Den Euro-pæiske Bank for Genopbygning og Udvikling)

EIBEuropean Investment Bank (Den Europæiske Investeringsbank)

HELCOMHelsinki Commission (Helsingfors-kommissionen for Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet)

NDEPNorthern Dimension Environmental Partnership (den nordlige dimen-sions miljøpartnerskab)

NEFCONordic Environment Finance Corporation (Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab)

Internationalt mil

»Den russiske regering deltageraktivt i arbejdet og forsøger atmedvirke til, at prioriteredemiljøinvesteringer påskyndes«

Med den nordlige dimensions

miljøpartnerskab, NDEP, er der

indledt en ny form for samar-

bejde mellem internationale

finansinstitutioner.


nib deltager aktivt i det miljøpartnerskab,ndep, som blev startet inden for rammenaf eu’s nordlige dimension. Færdiggørel-sen af Skt. Petersborgs sydvestlige vand-rensningsanlæg vil sandsynligvis blive detførste projekt, som deltagerne i ndepfinansierer. Byggeriet af Skt. Petersborgssydvestlige spildevandsrensningsanlæg på-begyndtes i løbet af 1980’erne, men arbej-det blev afbrudt på grund af mangel påpenge. Det er nu hensigten, at rensnings-anlægget skal gøres færdigt inden for ram-men af den nordlige dimensions miljøpart-nerskab. Internationale finansinstitutionersom ebrd, eib, nib, nefco samt eu-kom-missionen, Sverige, Finland og Danmarkforventes at yde finansiering i form af låneller gavemidler. Andre donorer kan even-tuelt også komme på tale.

Det er meget vigtigt, at projektet kom-mer i gang, da spildevand fra omkring enmillion indbyggere nu løber urenset ud iden Finske Bugt og påvirker vandkvalite-

ten i hele Østersøen. Reduktionen af isæriltforbrugende stoffer (bod5), kvælstof ogfosfor vil blive betydelig. Når anlæggettages i brug, vil rensningen opfylde dekrav, som stilles af helcom.

CIRKA EN FEMTEDEL af rensningsanlæg-gets betonkonstruktioner har stået færdigesiden 1990. Man planlægger nu at fuldføreanlægget på basis af en såkaldt ppp-model,Public-Private-Partnership. Dette betyderi praksis, at et projektselskab, som ejes af etnordisk byggekonsortium, nefco og Skt.Petersborgs kommunale vand- og spilde-vandsselskab, Vodokanal, vil blive ansvar-lig for implementeringen af projektet.Projektets samlede udgifter er beregnet tilcirka 125 millioner euro. Ifølge planenindledes arbejdet på rensningsanlægget ibegyndelsen af 2002, og i så fald skulle detstå færdigt i 2004. ■

SPILDEVANDSRENSNING SOM PILOTPROJEKT

jøsamarbejde

Skt. Petersborgs syd-vestlige vandrensnings-anlæg vil sandsynligvisblive det første projekt,som finansieres inden forrammen af miljøpartner-skabet. Byggeriet påbe-gyndtes i 1980’erne,men blev afbrudt af øko-nomiske grunde.

Ker

old

Kla

ng

Bela

B a l t

i c S

e a

Murmansk

Archangelsk

St. Petersburg

Novgorod

Moscow

Kaliningrad

And

ers L

und


panorama


Billederne på denne side er fotograferet af Kate Kärrberg fra Lerum i Sverige.Hun har specialiseret sig i mennesker og kultur i nord herunder samernes kultur.

Käte Kärrberg har blandt andet udstillet sine billeder på det etnografiskemuseum i Göteborg og på Grønlands nationalmuseum i Nuuk.

KATE KÄRRBERG


PÅ EN SPADSERETUR i Litauens hoved-stad Vilnius kan man beundre de smukkenyrenoverede bygninger. Men også udvik-lingen af landets infrastruktur sker i et hur-tigt tempo for at forberede optagelsen i eu.

I 1990’erne var nib aktivt med til at frem-me udviklingen i Nordens nærområder.Baltikum er et prioriteret område for ban-ken, specielt hvad angår miljø- og infra-strukturinvesteringer. I Litauen er nib medi finansieringen af projekter inden for dissesektorer via den statsejede intermediærhudf.

hudf, the Housing and Urban Develop-ment Foundation, er en fond oprettet i1996 af det litauiske finansministerium.Det er fondens opgave at støtte og forbed-re boligforholdene og den urbane udvik-ling i landet. Fonden fungerer som detorgan, der skal sikre finansieringen af kom-munale infrastrukturprojekter som f.eks.forbedring af boligforholdene samt effekti-visering af energiproduktion og -forbrug ilandet.

– Projekterne kan omfatte forbedring afmiljøet, energieffektivisering, vandforsy-ning og rensning af spildevand samt hånd-tering af fast affald, siger hudf’s admini-strerende direktør Aloyzas Vitkauskas. Forfonden er det desuden en vigtig opgave athjælpe statslige og kommunale institutio-

ner med at etablere sunde virksomheds-principper og fremme en holdbar urbanudvikling, fortsætter han.

NIB OG VERDENSBANKEN er via lånerammertil hudf med til at finansiere projekter, somomfatter renovering af mere end 100 sko-ler i Litauen. Tidligere kunne temperatu-ren i skolerne falde til +5°C, men efterrenoveringerne holdes temperaturen indendøre konstant på +18°C. Skolerne erbehageligere at opholde sig i både for ele-ver og lærere. Lokalerne er desudenmindre sundhedsfarlige, efter at asbesten ilofterne er blevet fjernet.

Nye vinduer og døre samt moderne ter-mostater har yderligere gjort undervis-ningslokalerne behageligere. Ud fra eninfrastruktur- og miljøsynsvinkel har sko-lerenoveringsprojekterne været vigtige.De har med nye, mere effektive vandvar-mere forbedret energieffektiviteten, ogsamtidig er udslippene blevet mindre.

– Miljøeffekterne er meget vigtige, sigerVitkauskas, de socioøkonomiske aspekterikke at forglemme. Eleverne opdager forde-lene ved renoveringerne og går hjem og for-tæller deres forældre, hvorledes man ogsåhjemme kan anvende energien mere effek-tivt.

Pilotprojekterne har været meget vellyk-

Infrastrukturen udvikles i Litauen

I Baltikum har man det sidste årti arbejdet på at genopbygge, renovere og omstrukturere

landene. Arbejdet gennemføres delvis ved hjælp af international finansiering.

Panevezys

Klaipeda

Vilkaviskis

Trakai Vilnius

Ignalina

Aukstaitija

Trakai HistoricalNational Park

National Park

Kaliningrad(RUSSIA)

L I T H U A N I A

Bal

tic S

ea

BELARUS

LATVIA

Ker

old

Kla

ng


kede. Folk er begyndt at interessere sig forenergibesparelse, hvilket er meget vigtigt,da op mod 40 procent af litauernes løn-ninger går til varme og elektricitet. Ener-gipriserne ligger på omtrent samme niveausom i de nordiske lande, men forbruget erbetydeligt større i Litauen. Energieffekti-viteten stiger i både private og offentligebygninger, og nu skal indbyggerne ogsålære sig at anvende energien økonomiskkorrekt. Information formidles gennemkurser og brochurer, og i en nær fremtidburde litauernes udgifter til energi være enbrøkdel af, hvad de er i dag.

NIB HAR OGSÅ VÆRET MED til at finansie-re seks vand- og spildevandsrensningspro-jekter samt et affaldshåndteringsprojekt viahudf. nib’s lån har for eksempel komplet-teret finansieringspakker til to tiltrængtespildevandsrensningsanlæg i Litauen, hen-holdsvis i Ignalina og Trakai. Begge anlæger vigtige både ud fra et infrastruktur- ogmiljøperspektiv, men også for landets opta-gelse i eu.

Byen Ignalina ligger i det østlige Litauen,cirka 110 km fra hovedstaden Vilnius, og ligeved siden af Aukstaitijas Nationalpark.Byens oprindelige rensningsanlæg var gam-melt og opfyldte ikke udslipsstandarderne.Udslippene medførte miljøforureninger

blandt andet i det miljømæssigt følsommeområde ved nationalparken. Hensigten medprojektet i Ignalina er at erstatte det gamlerensningsanlæg med et nyt. Det nye rens-ningsanlæg skal rense spildevandet fra cirka8 500 indbyggere og have en gennemsnits-kapacitet på 1 200 kubikmeter pr. dag.

– Rensningsanlægget vil opfylde både denationale forureningsstandarder, eu’s spil-devandsdirektiv og helcom-standarderne.Dette vil støtte Litauens optagelse i eu,siger John Charlton, som er hudf’s vand-og miljøekspert. Det nye rensningsanlægvil stå færdigt efteråret 2001, hvoreftervandrensning i overensstemmelse med denye udslipsbestemmelser kan påbegyndes.

Cirke 30 km vest for Vilnius er man igang med et lignende projekt. I byen Tra-kai ombygges rensningsanlægget. Når detstår færdigt, skal det rense spildevandet frabåde Trakai og den nærliggende by Lent-varis. Ifølge planerne skal det nye rens-ningsanlæg rense spildevandet fra cirka20 000 indbyggere. Rensningsanlæggetsgennemsnitskapacitet vil være på 2 200kubikmeter pr. dag, og det opfyldersamme udslipsstandarder og eu-direktivsom anlægget i Ignalina.

– Projektet vil være til gavn for den nær-liggende nationalpark, som pga. mangesøer er et miljømæssigt følsomt område,

siger Charlton. Med en forbedret vandkva-litet kan man sikre, at vandløb og grund-vand ikke ødelægges.

nib har sammen med ibrd taget initiativ tilet omfattende institutionelt udviklingspro-gram for at fremme gennemførelsen af kom-munale infrastrukturprojekter via hudf.Bilaterale bistandsydere som Danmark, Fin-land og Sverige deltager og står for en stordel af udviklingsprogrammets eksternfinan-siering. Nordisk finansierede eksperter fraDanmark, Finland og Sverige arbejder påhudf, inden for områder som kommunalfinansiering, licitation, miljø og energi.

– Samarbejdet inden for hudf og mellemhudf kommunerne, nib og andre finans-institutioner fungerer godt, siger AloyzasVitkauskas. hudf gør en stor indsats forlitauernes velbefindende. De er jo, når altkommer til alt, de endelige brugere af voreprojekter. ■

nib’s samarbejde med hudf fortsætter. I begyn-delsen af november 2001 bevilgede nib’s besty-relse en ny låneramme på 30 millioner euro tilden litauiske stat. Pengene skal anvendes tillitauiske kommuners infrastruktur- og mil-jøprojekter. Det er meningen, at hudf somagent for det litauiske finansministerium skalovervåge gennemførelsen af de enkelte projekter.

HUDF’s personale på 22 personer arbejder sammen med internationale eksperter for athjælpe kommunerne i arbejdet med at forbedre boligforholdene og den urbane udvikling i landet.

Lind

a H

intz

e

Lita

uens

am

bassa

d, S

tock

holm


▲

Behovet for energi bliver ved med at stige. Globalt set er det afgørende, at man

i stadig højere grad anvender miljøvenlige og vedvarende energikilder. Desuden

bør energien produceres så fordelagtigt som muligt.

NIB vil ved finansiering af miljøvenlige energiprojekter aktivt medvirke til at

udvikle forskellige alternative energiformer. I Finland satser man nu stort på at

producere energi af biomasse, og i Danmark går man ind for vindenergi.

SOMMEREN 2002 vil verdens største hav-møllepark stå færdig. De 80 vindmøllerplaceres 14–20 km ude i Nordsøen, vest forBlåvands Huk i Jylland. nib er en af finansi-ererne.

Elselskabet Elsam og elforsyningsselska-bet Eltra ligger i Jylland. For nogle år sidenudgjorde de ét selskab, men efter at elmar-kedet i Danmark blev liberaliseret, blev detdelt i to separate selskaber med egneansvarsområder. Elsam producerer og sæl-ger el. Eltra skal sikre elforsyningen ogsørge for, at højspændingsnettet i Jyllandog på Fyn har tilstrækkelig kapacitet ogdriftssikkerhed. Eltra er desuden ansvarligfor netforbindelserne til Norge og Sverige.

Siden 1998 har Eltra og Elsam været

sammen om et enestående projekt. De skalbygge verdens største havmøllepark – påHorns Rev ud for Blåvand.

Danmark er vindmøllernes land. Ca. 12procent af landets elektricitet produceresvha. vindkraft. Til sammenligning er dentilsvarende andel i Sverige ca. 0,3 procentog i Finland under 0,1 procent, medens derpraktisk taget ikke produceres vindenergi iNorge.

Danmark er desuden verdens størsteeksportør af vindmøller, hvilket har enpolitisk baggrund – siden 1980’erne har dedanske regeringer prioriteret vindkraftengennem forskningsstøtte og garantier tilprivate investorer. Men forklaringen erogså geografisk – det blæser godt i Dan-

VINDMØLLER PÅ HAVET

tema: ENERGI

Miljøvenlig energi


And

ré M

asle

nnik

ov, P

resse

ns B

ild


mark, og vinden har få naturlige hindringer.Det er den danske regerings ambition, at

50 procent af landets elforbrug i 2030 skaldækkes af vindkraft. I dag er der godt 6 000vindmøller i Danmark, men der er ikkelængere plads nok til en fortsat udbygningpå landjorden.

Ifølge en regeringsbeslutning skal derderfor bygges fem store havmølleparker.En fordel ved disse er, at effekten stigermed 50 procent, da det blæser mere påhavet end på land. Havmølleparkerne skalogså fungere som demonstrationsanlæg.Hvis forsøget bliver vellykket, vil satsnin-gen på havmølleparker stige yderligere.

Eltra og Elsam har af det danske energi-

ministerium fået til opgave at opføre to afhavmølleparkerne. Den første placeres påHorns Rev. Elsam er ansvarlig for byggeriog drift og Eltra for, at strømmen tilsluttesdet nationale transmissionsnet. Her kom-mer nib ind i billedet. nib har bevilgetElsam et lån på 300 millioner danske kro-ner til finansiering af en del af vindmølle-parken. Et andet nib-lån på ligeledes 300millioner danske kroner er blevet bevilgetEltra. Selskabet skal bygge en transfor-merplatform ude ved parken samt udlæggeet kabel, som overfører strømmen til land.

– Som udgangspunkt deltager vi gerne ifinansiering af projekter, som er til gavn forhele Norden. I sidste ende ønsker vi at seNorden blive selvforsynende med energi,siger Per Klaumann, nib’s regionschef forDanmark.

I slutningen af 2002 skal i alt 80 vindmøl-ler med en produktionskapacitet på 160megawatt stå færdige. Udgifterne til hav-møllerne på Horns Rev beregnes at blive 2 milliarder danske kroner, heraf står Elsamfor 1,7 milliarder og Eltra for 300 millioner.

– Det er et gigantisk projekt – men ogsårisikofyldt. Det at placere vindmøller idette omfang ude på havet er noget heltnyt. Vejrforholdene kan være vanskeligemed kraftige vinde og meget høje bølger.Derfor er sikkerhedsaspekterne vigtige,fortæller Flemming Thomsen, vindkraft-chef i Elsam.

AT VALGET FALDT PÅ Horns Rev skyldesde gode vindforhold, samt at parken derforventes at »forstyrre« minimalt. HornsRev er desuden et område, hvor der sjæl-dent fiskes, og hvor man heller ikke risike-rer at forstyrre radiokommunikationer.Desuden er det vigtigt, at der ikke ermilitære aktiviteter i området.

Vindmøllerne skal være 110 meter høje forat kunne udnytte vinden maksimalt, og samti-dig skal vanddybden være mellem 5 og 15meter. Også ud fra dette er Horns Rev detbedste sted, forklarer Flemming Thomsen.

Afstanden mellem vindmøllerne bliver560 meter. Hele området er på cirka tyvekvadratkilometer. Man regner med, at vind-møllerne vil blive rejst mellem marts ognovember 2002, men allerede i løbet af

OLIEKRISENSTARTSKUDDETNogle år efter oliekrisen i 1973 togDanmarks udvikling af vedvarendeenergikilder, blandt andet vindkraft,fornyet fart. Da USA midt i1980’erne besluttede at fokuserepå egne, vedvarende og rene ener-gikilder, kunne dansk industri tilby-de serieproducerede vindmøller.USA’s store investering i vindkraftdengang har betydet meget forden hurtige udvikling af vindmøller-ne i Danmark.

I begyndelsen af oktober, efter nogle uger med hård vind og høje bølger, fortsatte arbejdetmed at ramme pæle ned i havbunden til den platform, som skal bære Eltras transfor-merstation på Horns Rev i farvandet ud for Esbjerg.

Poul

-Jac

ob V

ilhel

mse

n, T

ech-

wise


sommeren 2002 forventer Elsam, at deførste vindmøller vil være i gang medelproduktionen.

Man har til hensigt omhyggeligt at kon-trollere vindmøllernes indvirkning på mil-jøet. Også økonomi og teknik vil nøje blivefulgt op.

Det nye ved Horns Rev er, at det nu bli-ver teknisk muligt at regulere den strøm,vindmøllerne producerer. Hvis vi mærker,at vi ikke har brug for alle 160 mw, kan vibede Elsam om kun at producere 100 mw,siger Per Andersen, informationschef iEltra.

I dag er et af problemerne med vindkraf-ten netop, at det er svært at regulere elpro-duktionen. Da vindstyrken kan vekslemeget hurtigt, sker det let, at det ikke lyk-kes at udnytte strømmen, forklarer PerAndersen.

Med Horns Rev vil Danmark for førstegang få noget, man virkelig kan kalde etvindkraftanlæg, anser han.

– Vi har længe haft vindmøller, men førstpå Horns Rev er der tale om energiproduk-tion i stor skala.

STRØMMEN FRA vindmøllerne vil viakabel blive overført til den transformer-platform, som Eltra skal bygge i udkantenaf vindmølleparken. Derfra føres strøm-men videre til kysten for siden at tilsluttes

højspændingsnettet.Lånet fra nib skal også være med til at

finansiere infrastrukturen i eltransmis-sionsnettet mellem Danmark og Sverige,hvilket blandt andet betyder, at det vil blivelettere at købe og sælge el i Norden.

Fra svensk side følger man med storinteresse det danske vindmølleprojekt, for-tæller Örjan Hedblom, sagsbehandler iSvensk Vindkraftförening (svif).

– Den danske lokalbefolkning har ofteandele i vindmøllerne. Det er økonomiskfordelagtigt for dem, da de ikke behøver atbetale skat af hele overskuddet. Desudenfår de som ejere et garanteret beløb forhver produceret kilowatt-time.

– Problemet med vindkraft har historiskset været de høje anlægsudgifter, men pro-duktionsprisen fortsætter med at falde oger i dag konkurrencedygtig. Det koster nuikke mere at producere elenergi fra en vind-møllepark end fra andre nybyggede kraft-værker. Og internationalt set ekspanderervindkraften hurtigere end andre energifor-mer i relation til ny produktionskapacitetfor el, fortæller Örjan Hedblom, somgerne så, at de andre nordiske lande tog vedlære af Danmarks satsning på vindkraft.

MED TANKE PÅ VINDKRAFTENS fremtid iDanmark tror Per Andersen, at danskernevil komme til at se flere havmølleparker.

– Jeg tror, at mange af vindmøllerne påland vil forsvinde. Flere af dem er små ogineffektive. Regeringen vil sandsynligvisvælge at gøre det økonomisk interessant atinvestere i havmøller.

Flemming Thomsen tror, at tendensengår mod større vindmøller. Næste genera-tions vindmøller vil sikkert blive betydeligstørre end dem ude på Horns Rev.

– Selvfølgelig er det dyrt at producereelektricitet via vindkraft, men hvis vi iDanmark vil gøre en indsats for at reduce-re udslippene af kuldioxid, så er vindkraftpå den anden side den billigste måde atgøre det på, afslutter både Per Andersenog Flemming Thomsen samtalen. ■

80 vindmøller skal stå færdige i slutningenaf 2002.

VINDKRAFT I DANMARK

● Der er godt 6 000 vindmøller iDanmark, næsten alle på land.Kun omkring 40 er på havet.

● Der findes mange ældre vindmøl-ler rundt om i landet, flere med enkapacitet på blot 100 kilowatt. Destørste landbaserede vindmøller iDanmark er i dag på 2000 kW. Envindmølle af denne størrelse pro-ducerer omkring 5,3 millionerkilowatt-timer pr. år – hvilket sva-rer til husholdningernes elforbrug i 1900 lejligheder eller 265 elop-varmede huses samlede elfor-brug. Bruttoudgifterne til ensådan vindmølle ligger på cirka 18 millioner danske kroner.

● Levetiden for en vindmølle erberegnet til mellem 20 og 25 år.

● En vindmølle på 2000 kW harvinger, der roterer med cirka 19omdrejninger i minuttet. Ved hjælpaf et gear kan omdrejningstalletomsættes til cirka 1500 omdrej-ninger i minuttet ved generatoren.

● Vindmølleparkerne i Danmark byg-ges ikke nærmere end omkring300 meter fra anden bebyggelse.

tema: ENERGI

Elsa

m

Et af Pohjolan Voimas nye anlæg bygges i Jämsänkoski i Midtfinland.

Osm

o K

aipa

inen


NÅR DE NYE træ- og tørvefyrede kraftværkerstår færdige, vil træflisforbruget i Finlandfordobles fra de nuværende 700 000 kubik-meter. Kraftværkerne opføres ved siden af destore cellulose- og papirfabrikker i Jakob-stad, Karleby, Jämsänkoski, Kuusankoski ogRistiina, men det er dog ikke kun etspørgsmål om at tilgodese skovindustriensenergibehov. I dag producerer flere og flerebiokraftværker fjernvarme til de nærtliggen-de byer. Den nye samarbejdsform har bety-det, at skovindustrien og energiselskabernehar etableret en række fælles selskaber, hvorogså de respektive byer spiller en centralrolle.

Der investeres cirka 2,5 milliarder mark(ca. 3,1 milliarder danske kroner) i PohjolanVoimas nye anlæg. Den Nordiske Investe-ringsbank har med godt en halv milliard mark(ca. 625 millioner danske kroner) været medi finansieringen af fire af disse kraftværker,som forventes at stå færdige senest år 2002.

Blandt den nye generations kraftværker erdet Alholmens Kraft i Jakobstad, som harfået størst omtale. Med en elproduktion på240 megawatt er kraftværket det største afsin art i verden, siger direktør Kauko Relan-der, som er ansvarlig for Pohjolan Voimasanskaffelse af brændsel.

Men på trods af projekter i denne størrel-sesorden er både olie og atomkraft fortsat

vigtigere energikilder end både træ, tørv ogvandkraft.

– Jeg synes, at energikilderne er opmun-trende mangesidige. Det gælder også heleden finske energipolitik. Ensidig afhængig-hed forekommer ikke, konstaterer KaukoRelander.

HANDELS- OG INDUSTRIMINISTERIET harberegnet, at det stigende behov for el i Fin-land indtil år 2010 når op på 13 terawatt-timer. Hvordan, det behov vil blive imøde-kommet, er i temmelig høj grad afhængig afsåvel eu’s som Finlands egne energi- og mil-jøpolitiske valg undervejs. Et vigtigt energi-politisk spørgsmål er en eventuel udbygningaf atomkraften, et spørgsmål som PohjolanVoima og dets datterselskab Industrins Kraftarbejder med. Det er Pohjolan Voimas opga-ve at producere og anskaffe så billig el ogvarme som muligt til sine aktionærer.

For øjeblikket regner man med, at træflis-energi vil kunne fylde et gab på tre terawatt-timer mellem den forventede efterspørgselpå el inden år 2010 og det beregnede udbud.Finske energivirksomheder kan også haveglæde af biomasseanlæggene i deres eksport.

– Vi kan producere kedler og kompletteskræddersyede kraftværker, og vi eksporte-rer dem følgelig også til udlandet. Vi er igang med et stort projekt til blandt andet

NIB MED I FINSKE MILJØVENLIGE PROJEKTER

Finsk storsatsning på bioenergiDen finske energikoncern Pohjolan Voima udvider antallet af biomasseanlæg. Udover de

fire, som koncernen allerede har, bygges nu fem nye. Finland øger dermed sit forspring

som Europas førende nation på dette område.

DE NYE ANLÆG I TRÅDMED NIBs MÅLSÆTNING

– Vi vil ubetinget være med til atfinansiere miljøvenlige energipro-jekter, som benytter vedvarendeenergikilder, siger viceregionschefAsko Heilala om Den NordiskeInvesteringsbanks rolle som finan-sier af biomasseanlæg.

Foruden miljøaspekterne vurde-rer banken også omkostningsef-fektiviteten.

– Det er naturligvis meget vigtigt,at energien er så fordelagtig sommuligt for kunderne.

Heilala anser, at behovet for mereenergi vil blive temmelig mærkbar ifremtiden.

– Man skal naturligvis være rea-listisk og indse, at det voksendeenergibehov ikke udelukkende kandækkes af for eksempel bioenergi.Men den energiform kan alligevelstå for en forbavsende stor andel.

Heilala ser det som en anerken-delse, at NIB er blevet udset til atfinansiere så store energiprojektersom de aktuelle nye biobrændsels-fyrede kraftværker.▲

tema: ENERGI


Milwaukee i usa, siger Kauko Relander.Der foregår en stadig udvikling for at finde

nye måder at producere energi på.– Vi undersøger blandt andet muligheder-

ne for at forgasse brændsel, som fremstillesdels af tørt husholdningsaffald og dels afkommunalt og industrielt affald. Det kanbrændes samtidig med kul i de gamle kul-kraftværker. Man har allerede påbegyndt detførste projekt for forgasningsanlæg i byenVanda nord for Helsingfors.

ERSTATTES 23 PROCENT af et kulkraftværksbrændselsforbrug med forgasset brændselfremstillet af dagrenovationen, kan udslip-pene reduceres til samme niveau, som havdeenergikilden været naturgas.

Inden for en stor virksomhed som Pohjo-lan Voima er det ikke let at få nytænkning påenergiområdet til at slå an.

– Det skyldes især, at investeringerneinden for energibranchen foretages påmeget lang sigt. Vi burde allerede nu kunneforudse, hvorledes verden ser ud i 2030,siger Kauko Relander.

Han indrømmer, at finnerne måske ikkefuldt ud har udnyttet den pr, som bioener-giprojekterne har kunnet give.

– Hvis det her var blevet gennemført i Sve-

rige, ville hele Europa have hørt om det,siger han.

Relander giver et slående eksempel på fin-nernes beskedenhed. En af eu’s ledere for-talte stolt i Bruxelles, at man i Europa allere-de kan fremstille kedler til biomasse med enelproduktion på 10–20 megawatt.

– Da jeg derefter sagde, at vi fremstillerkedler med en effekt på 240 megawatt, troe-de man ikke på mig. Jeg var tvunget til atfremvise vort materiale.

I HANDELS- OG INDUSTRIMINISTERIETS pro-gram for vedvarende energi går man ud fra,at anvendelsen af træflis i energiproduktio-nen kan udvides til fem millioner kubikme-ter pr. år. Det tror Kauko Relander, at manlige netop kan nå op på under forudsætningaf, at alt det, skoven producerer, tages til vare– også de dyre og fortrinsvis manuelt ind-samlede grene og kviste, som svarer til enandel på 1,5 millioner kubikmeter.

Det er mest rentabelt for Pohjolan Voimaat anlægge biokraftværkerne i nærheden afcellulose- og papirfabrikker.

– Det væsentlige er, at indsamling ogtransport af den råvare, som både fabrikkenog kraftværket anvender, indgår i sammelogistiske kæde. Det ville blive alt for dyrt at

hente råvaren mere end 100 kilometer frakraftværket, da affaldet fra skovene er såporøst, siger Kauko Relander, som synes, attræ og tørv rent teknisk udgør en meget finkombination.

– Hvis prisen på træflis stiger, kan mananvende mere tørv og vice versa. Problemetmed tørven er, at den frigiver kuldioxid vedforbrænding. Derfor anser mange, at tørvikke er noget egentlig biobrændsel, men »etlangsomt reproducerbart biobrændsel«.

EN ØGET ANVENDELSE af naturgas sammen-lignes ofte med vind- og vandkraft, bioener-gi eller affaldsforgasning.

– For øjeblikket er naturgassen ikke enkonkurrencedygtig energiråvare, sigerKauko Relander. Derfor har landets nyesteog teknisk mest moderne naturgasværk kunværet i brug nogle få dage i år. Situationenbliver naturligvis en anden, hvis et mindreudbud medfører stigende elpriser.

Relander beskriver dagens situation indenfor energibranchen således:

– Midt i 1970’erne flyttede jeg fra en arbejds-markedsorganisation til energibranchen. Påden tid var energi en ganske stilfærdig in-dustrigren – maskiner og turbiner snurrede.Grundlæggende stabilitet, pålidelighed ogkontinuitet var det vigtigste dengang. Det ernu afløst af konstant bevægelse. Det gælderom at styre udviklingen og på bedste mådeforsøge at forudse verdenssituationen. ■

Fire af de fem nye bioenergianlæg erprojekter, som skovindustrigigantenUPM-Kymmene har taget initiativ til. De nye kraftværker opføres i Jakobstad,Jämsänkoski, Kuusankoski og Ristiinakommune. UPM-Kymmene ejer 38procent af Pohjolan Voima.

– Det har været meget naturligt forselskaberne at samarbejde om bio-energi, siger Pertti Simola, UPM-Kymmenes energidirektør.

Biomasseanlæggene erstatter de ud-tjente kedler. Samtidig er anlæggene

også blevet større end tidligere. PåUPM-Kymmene taler man om et såkaldterstattende investeringsprogram.

– Det teknologiske spring fra gammelttil nyt er enormt, siger Pertti Simola.

UPM-Kymmenes centrale miljøpolitiskemål er, at anvendelsen af bioenergi skalstige og fossilt brændsel falde. Det er letat støtte anvendelsen af bioenergi, daproduktionen er en neutral energiformmed tanke på kuldioxidudslippene. Sel-skabet har regnet ud, at yderligere tre nyekraftværker burde kunne bygges inden for

fem til ti år som et komplement til deanlæg, der nu opføres.

– Jeg ved, at man på samtlige industri-områder vil kunne indsamle betydeligtmere bark og træflis. Vi har meget syste-matisk udviklet metoder for, hvorledesdette skal gøres.

Simola ser tegn på nye udviklingsmu-ligheder, når fabrikker og nærtliggendebyer indleder energisamarbejde.

– Nu er tiden moden til et sådantsamarbejde, siger Pertti Simola.

UPM-KYMMENE VALGTE BIOENERGI

»Energikilderne er opmuntrende mangesidige. Det gælder også hele den finske energipolitik.«

tema: ENERGI


– VORE INVESTERINGER ER blevet finansie-ret med korte lån, siger Arne Hovd, finans-chef på Trondheim Energiverk, tev. Da viansøgte om langsigtet finansiering, kunnenib tilbyde et langfristet lån på konkurrence-dygtige vilkår. nib’s lån giver en fornuftigfinansieringsstruktur og en god basis formodernisering og udvikling af vor virksom-hed.

Det er tev’s mål at blive Midtnorges kraft-center på det nordiske marked, hvor konkur-rencen har været hård siden den norske libe-ralisering i 1991 og de efterfølgende liberali-seringer i de andre nordiske lande. Målsæt-ningen kræver en indsats på alle områder.Driften skal effektiviseres, og omstrukture-ringer gennemføres i nødvendigt omfang.Desuden skal selskabet investere i rentableprojekter og videreudvikle produktsortimentog serviceydelser.

Som et led i denne tilpasning har tev siden1999 været organiseret som en koncern meddatterselskaber, der fokuserer på fire ker-neområder: vandkraft, fjernvarme, distribu-tion og salg af elektricitet.

– Den vandkraft og fjernvarme vi produce-rer, er miljøvenlig energi, konstaterer ArneHovd.

PRODUKTIONEN AF VANDKRAFT finder stedi fjorten 100%-ejede og fem delvis ejedeelektricitetsværker. Den største del af pro-duktionen sælges via den nordiske elbørs,NordPool, og vandkraftselskabet er en bety-delig aktør på det finansielle elmarked.

Koncernens fjernvarmeselskab producererog distribuerer energi til 4 000 husstandesamt 250 firmaer og industrielle virksomhe-

der. Produktionen er først og fremmest base-ret på affaldsforbrænding og spildvarme.Virksomheden genanvender 92 000 tonaffald pr. år fra Trondheim og 16 omegns-kommuner.

Også eldistributionen foregår gennem etseparat datterselskab. Et tilsvarende selskabstår for salg af elektricitet fra både egenpro-duktion og indkøb til 84 000 forbrugere.

DET, SOM SKULLE blive Trondheim Energi-verk, tev startede allerede i 1890, da manpåbegyndte byggeriet af Øvre Leirfoss elekt-ricitetsværk. Efteråret 1901 blev den førsteturbine sat i drift, og herefter fik jernbanen

og de første få abonnenter el fra selskabetselektricitetsværk.

Der er sket meget i løbet af de 100 år, ogjubilæet blev bl.a. fejret med en jubilæums-udstilling om selskabets historie. I dag er tevMidtnorges største energiselskab, og det lig-ger på en syvende respektive sjette plads, hvadangår elproduktion og distribution i Norge. I begyndelsen ekspanderede virksomhedenlangsomt, men efter 1960 gik det hurtigt. Ind-til midt i 1980’erne var stigningen meget kraf-tig, seks procent pr. år.

I dag er elforbruget i selskabets distribu-tionsområde seks gange så stort som i 1960.

■

Lån til langsigtede el-investeringerEt lån fra NIB på 30 millioner euro styrker finansieringen af de langsigtede investeringer,

som Trondheim Energiverk AS har foretaget i løbet af de sidste år. Det drejer sig om såvel

elproduktion som fjernvarme og distributionsnet.

TEV er Midtnorges største elselskab og ligger på en syvende respektive sjette plads, hvadangår elproduktion og distribution i Norge. Billedet viser Moholts anlæg i Trondheim.

tema: ENERGI

Mik

al S

veen


I SEPTEMBER 2001 god-kendte Nordisk Minister-råd en ændring i vedtæg-

terne for NDF, Nordic Development Fund.Ændringen betyder, at det også blivermuligt for Fonden at yde finansiel støtte tilprivatsektoraktiviteter i udviklingslandeneuden at kræve statsgaranti.

De nye privatsektoraktiviteter bliver enintegreret og permanent del af ndf’s virk-somhed og er et komplement til Fondensstatsgaranterede lån til den offentlige sek-tor. Ved at støtte privatsektoren kan ndfvære med til at fremme den økonomiske ogsociale udvikling i udviklingslandene samtreducere fattigdommen. Hovedvægten vilisær blive lagt på de fattigere udviklingslan-de, specielt i Afrika.

Fra midt i 1990’erne til år 2000 har ndfsom en forsøgsordning deltaget i privatsek-toraktiviteter. I samarbejde med nordiskerhvervsliv, lokale partnere samt internatio-nale og nordiske udviklingsinstitutioner har

Fonden deltaget i finansieringen af flerestørre infrastrukturprojekter, risikokapital-fonde samt små og mellemstore virksomhe-der. På basis af den opnåede erfaring er der

opstillet retningslinier for de permanenteaktiviteter inden for privatsektoren.

Erfaringen viser, at man især på infrastruk-turområdet kan opnå betydelige fordele vedat kombinere ndf’s statsgaranterede lånmed privatsektorfinansiering. Ud over detfinansielle bidrag har låntagerne mulighedfor at drage nytte af Fondens erfaringer frasamarbejdet med multilaterale finansierings-institutioner og myndigheder i låntagerlan-dene.

Den finansielle støtte til små og mel-lemstore virksomheder i udviklingslandenevil først og fremmest blive kanaliseret gen-nem lokale og subregionale udviklingsban-ker samt gennem deltagelse i risikokapital-fonde.

ndf’s privatsektoraktiviteter forudsætter,at det nordiske erhvervsliv er med i samar-bejdet og bidrager med risikokapital,knowhow og produkter. ■

www.ndf.fi

STØTTE TIL DEN PRIVATE SEKTOR

DEN FINSKE PRIVATKLINIK

Scanfert Oy udvider sin virk-somhed til også at omfatteSkt. Petersborg. Den Nordis-

ke Projekteksportfond, Nopef, har væretmed til at finansiere et forstudie, som lig-ger til grund for investeringsbeslutningenog finansieringsløsningen.

Scanfert Oy blev etableret i 1993 og harklinikker i Tammerfors og Åbo i Finland.Selskabet har specialiseret sig i infertilitet,urologi og gynækologi. Sammen med Toh-toritalo Oy, et privathospital, hvis virksom-hed blandt andet omfatter almen medicin,kirurgi og bedriftssundhedstjeneste, vil

man nu oprette en ny privatklinik icentrum af Skt. Petersborg.

Den nye privatklinik vil kunne tilbyde etbredt spektrum af specialydelser: ska-destue, laboratorium, røntgen og ultra-lydsundersøgelser samt en hospitalsafde-ling med tre operationsstuer og cirka 20sengepladser. Klinikken, der åbner inovember 2001, bliver den første i Skt.Petersborg, som kan tilbyde sine patienteren så heldækkende service. Virksomhedenindledes i etaper begyndende med almentpraktiserende læger og børnelæger.

Privatlægesystemet bliver mere og merepopulært i Skt. Petersborg. Klinikken hen-

vender sig til virksomheder og personer,som har tegnet sygeforsikring. Derfor harman indledt et samarbejde med forskelligeforsikringsselskaber med det formål at nånye patientgrupper.

Investeringen omfatter såvel anskaffelseaf medicinsk udstyr som bygge- og repara-tionsarbejder og finansieres dels med Scan-ferts egne midler og dels med lån fra ifc(Internationel Finance Corporation), Finn-fund, Nordea, Finnvera og InternationalMoscow Bank. Hovedentreprenøren ervalgt lokalt i Skt. Petersborg. ■

www.nopef.com

den nordiske finansgruppe

Den Nordiske Finansgruppe består af fire multilaterale finansinstitutioner, som finansie-rer projekter af nordisk interesse. Institutionerne virker i Nordens Hus i Helsingfors.

FINSK PRIVATKLINIK I SKT. PETERSBORG

NDF har været med i et telekommunika-tionsprojekt i Uganda, hvor 2000 offentligetelefonbokse blev installeret.


LANDBRUGET er enaf de største miljø-

syndere, hvad angår overgødskning afØstersøen. For at reducere udsivningen fralandbruget har Verdensbanken inden forrammen af Global Environmental Fund(gef) iværksat et meget omfattende hand-lingsprogram. Lån fra nefco skal medvirketil forbedring af gødningsbehandling oganskaffelse af redskaber til miljørigtigbeplantning.

Verdensbanken, som administrerer gef, harudviklet et komplet program for identificeringaf de mest effektive foranstaltninger for reduk-tion af udsivning fra landbruget på Østersøensøstlige kystområder.

Man forventer programmet vil få storbetydning for området, hvor de største år-sager til problemerne er manglende kund-skaber om og midler til holdbar gødningsbe-handling. Programmet indeholder såveluddannelse, hvor en miljømæssig holdbarudviklingsplan udarbejdes for det enkeltelandbrug, som finansiering til gennemførelseaf foranstaltningerne og opfølgning af resul-taterne. Standardiseret konstruktion af gød-ningsanlæg og fortegnelser over kvalificeredelokale entreprenører skal forenkle gennem-

førelsen af de nødvendige foranstaltninger.nefco vil i hvert af de baltiske lande arbejdesammen med landbrugets lokale rådgivendeorganisationer for derigennem at yde støttetil projektforberedelse og -gennemførelse.

Programmet vil også bevirke, at den enkel-te landmand får højere livskvalitet. Flydendegødning vil ikke længere sive ud fra tanke tiljord og brønde, og ammoniakfordampnin-gen vil blive mindre.

Projektet finansieres af gavemidler fra gefog lån fra nefco. Lånerammen fra nefcosamt midler fra Den Nordiske Miljøudvik-lingsfond (nmf) forventes at resultere i 20–25 investeringer i såvel bedre gødnings-behandling som redskaber til beplantning imiljørigtig dybde for derigennem at maksi-mere planternes optagelse af næring. Takketvære lånene lettes tilpasningen til såvelhelcom’s rekommandationer om gødnings-behandling og anvendelse af bekæmpel-sesmidler som den strengere lovgivning, derventes at træde i kraft i de baltiske lande.

Ifølge planerne skal hele programmet, derstarter ved årsskiftet 2001–2002, være gen-nemført om seks år. ■

www.nefco.org

LÅN TIL ET RENERE MIDDELHAV

DEN NORDISKEFINANSGRUPPE

DEN NORDISKE UDVIKLINGSFOND(NDF) finansierer højt prioriteredeprojekter i udviklingslande med for-delagtige og meget langfristede lån.Fonden tilbyder også finansieringdirekte til privatsektorprojekter. Pro-jekterne skal tilfredsstille målsæt-ningerne for nordisk bistandspolitik.

DET NORDISKE MILJØFINANSIE-RINGSSELSKAB (NEFCO) finansierermiljøprojekter i de central- og østeu-ropæiske lande. Man finansierer pro-jekter inden for såvel den kommunalesom private sektor. NEFCO bidragermed såvel aktieinvesteringer som lån.NEFCO administrerer også Den Nor-diske Miljøudviklingsfond (NMF), gen-nem hvilken de nordiske lande kanali-serer støttemidler til relevante mil-jøprojekter i Nordens nærområder.Fonden kompletterer de nordiske lan-des programmer før miljøstøtte.

DEN NORDISKE PROJEKTEKS-PORTFOND (Nopef) fremmer nordiske virksomheders internationa-lisering ved at finansiere projektfor-beredende studier. Det forventes, atprojekterne fører til projektleverancereller joint ventures med nordisk delta-gelse.

DEN NORDISKE INVESTERINGS-BANK (NIB) finansierer nordisksamarbejde over grænserne med låntil private og offentlige projekter, somprioriteres højt i de nordiske lande.Lånene ydes på konkurrencedygtige,markedsmæssige vilkår.www.nib.int

Et meget omfattende handlingsprogram skal reducere udsivningen fra landbruget tilØstersøen.

Gör

an G

usta

fsson

, Pre

ssens

Bild


NIBs bestyrelse har bevilget et låneprogram påUSD 40 mio. til finansministeriet i Folkerepu-blikken Kina til finansiering af projekter indenfor landets sundhedssektor.

Det er første gang NIB bevilger et sektor-specifikt låneprogram til Kina. Både nor-diske leverandører og finansministeriet iKina har udtrykt ønske om et særligt låne-program for sundhedssektoren. Kina vilbenytte nordisk teknologi i de omfattendeplaner for udviklingen af sundhedsvæsenet,først og fremmest i de indre, fattigere dele aflandet.

NIB har haft et langvarigt samarbejde med

det kinesiske finansministerium. Det førstelåneprogram blev underskrevet i 1990, og ijuni 2001 blev det ottende generelle låne-program på USD 60 mio. underskrevet. Detidligere låneprogrammer har finansieretprojekter inden for områder som f.eks.fødevarer, papir, energi, telekommunika-tion samt sundheds- og sygepleje.

NIB giver mulighed for finansiering afprojekter i Kina for i alt USD 116 mio. heriinkluderet låneprogrammet for sundheds-sektoren. De enkelte lån er normalt USD2–5 mio. pr. projekt med en løbetid påcirka 10 år. ■

INTERNATIONALE LÅN

Sundhedssektoren aktuel i Kina

NIB har indgået aftale om et lån på 30 mio.US-dollar til et projekt, der skal renoverenikkelværkerne i Petjenga på Kolahalvøen.Projektet indebærer en samlet investeringpå i alt USD 93,5 mio. og finansieres bl.a.med gavebistand fra Norge og Sverige.

Efter færdiggørelsen forventes emissionenaf svovldioxid og støvpartikler fra tung-metaller at blive reduceret med over 90%.Nikkelværkernes emission af svovldioxider i dag tre gange så stor som emissionen iSverige. ■

MILJØSAMARBEJDE I RUSLAND

MINDRE UDSLIP GIVER RENERE LUFT

aktuelt

Kina tager nordisk teknologi til hjælp for at udvikle landets sundhedsvæsen.

Fred

rik

Func

k, P

resse

ns B

ild

LÅN TIL KVINDER VAKTEOPMÆRKSOMHEDTakket være et særligt program på enmio. euro for lån til kvinder har NIB kun-net støtte kvindelig erhvervsvirksomhedi Baltikum. Låneprogrammet er nu fuldtudnyttet, og erfaringerne er genereltpositive. Lånerammen, som omfatter ialt 44 projekter i Estland, Letland ogLitauen, har givet de kvindelige erhvervs-drivende adgang til mellemfristede låntil kommercielle projekter. Resultatet afog erfaringerne med låneprogrammetblev beskrevet af bankens chefjurist SivHellén på konferencen Women andDemocracy i Vilnius i juni.

– Lånene til kvinder vakte megenopmærksomhed, og vi har fået en hel delfeedback på låneprogrammet. Viundersøger for øjeblikket mulighedernefor at lade programmet fortsætte. Estlandhar allerede vist interesse for yderligereen låneramme. I Litauen skal viundersøge, hvorvidt det med et nyt låne-program er muligt også at nå mindre er-hvervsdrivende ude på landet. Der erligeledes vist interesse for en låneordningtil kvinder i Rusland, fortæller Siv Hellén. ■

FÆLLES HJEMMESIDE I NORGE Nu er det blevet lettere for norske virk-somheder at finde information om kon-takter, markedsundersøgelser, eksport,investeringer og etableringer ude i ver-den. Foråret 2001 lanceredes en nynorsk hjemmeside på adressenwww.midler.no. Her samarbejder nogleaf de vigtigste organisationer i Norge,som har til opgave at hjælpe virksom-heder med internationale investeringer.NIB, NEFCO, NDF og Nopef er ogsåmed i dette samarbejdsprojekt. ■


ANSÆTTELSER OG UDNÆVNELSER I BANKENSOPERATIVE AFDELINGER:Eirik Brekke (N) er ansat som viceregions-chef for region Norge i bankens nordiskeafdeling. Han arbejdede tidligere i Kredit-kassen i Oslo og den norske Fokus Bank.

Tore Emanuelsson (S) er ansat som sags-behandler for udlån til den private sektor iden internationale afdeling. Han har tidli-gere arbejdet i NIB, men kommer nu fraScania CV AB i Sverige.

Henrik Michaelsen (DK) er tiltrådt stillin-gen som viceregionschef for region Dan-mark i bankens nordiske afdeling. Han vartidligere ansat i Unibank i København.Henrik Michaelsen gør tjeneste på NIBskontor i København.

Lars-Åke Olsson (S) er blevet udnævnt tildirektør i bankens internationale afdeling,hvor han fortsætter som chef for regionLatinamerika.

Lars Synnes (S) er tiltrådt stillingen somviceregionschef for region Sverige i ban-kens nordiske afdeling. Han har sidstværet ansat i Handelsbanken.

NYT PERSONALE VEDSTABSFUNKTIONERNE:Linda Hintze (FIN) er ny informations-medarbejder i informationsafdelingen.Tidligere arbejdede hun på SvenskaHandelshögskolans institut for videre-uddannelse.

I bankens dataafdeling er Seija Ehanti(FIN) tiltrådt stillingen som udviklingschef,Aini Joensuu (FIN) og Jouni Järvenpää(FIN) er ansat som systemchefer og TuijaRaukola (FIN) som IT-specialist.

DEN NORDISKE FINANSGRUPPE:Torben Vindeløv (DK) er ansat som SeniorInvestment Manager i NEFCO. Torben Vin-deløv, der kommer fra Danida, har væretudstationeret i Sydafrika. Han har tidligerearbejdet i NIBs og NEFCOs søsterorgani-sation Nopef.

Jani Poikkimäki (FIN) er i Nopef ansatsom projektleder med hovedvægten lagtpå svenske og danske virksomheder. Hanhar sidst været ansat i SEB i London.

NYE STILLINGER

NIB FÅR NYE E-MAIL-ADRESSER1.12.2001 gik NIB over til at anvendenye e-mail-adresser. Den nye adresse er: [email protected](den tidligere sluttede med nib.fi).

De nugældende adresser er:www.nib.int [email protected]@nib.int

STOR OBLIGATIONS-UDSTEDELSE I SVENSKE KRONEREngelske pund, svenske kroner,japanske yen og nye taiwanske dollarhar for NIB været de vigtigste valutaerfor lånoptagelse de første otte måne-der i 2001. Banken har udstedt obli-gationer denominerede i engelskepund svarende til 722 mio. euro oggennemført en transaktion i svenskekroner på 3 000 mio. svarende til 326mio. euro. Dette var den første likvidebenchmarktransaktion, som var ud-stedt af en multilateral institution isvenske kroner. ■

Eirik Brekke

Seija Ehanti Aini Joensuu Jouni Järvenpää

Tuija Raukola

Tore Emanuelsson

Henrik Michaelsen

Lars-Åke Olsson

Lars Synnes

Torben Vindeløv

Jani Poikkimäki

Linda Hintze

And

ré M

asle

nnik

ov, P

resse

ns B

ild

Gör

an G

usta

fsson

, Pre

ssens

Bild


Den Nordiske Investeringsbank (nib)finansierer projekter både i og uden forNorden.

nib er et multilateralt finansieringsinsti-tut, som ejes af de fem nordiske lande ogdrives i overensstemmelse med sundebankmæssige principper. Ejerne udpegermedlemmerne af bankens bestyrelse og

kontrolkomité.nib tilbyder sine kunder langfristede lån

og garantier til konkurrencedygtige, mar-kedsmæssige vilkår.

nib skaffer midlerne til udlån gennemlånoptagelse på det internationale kapital-marked. nib’s obligationer har højest muli-ge kreditværdighed, aaa/aaa.

nib har hovedkontor i Helsingfors samtkontorer i København, Oslo, Reykjavík,Stockholm og Singapore. Banken har ca.135 ansatte, som kommer fra alle de nor-diske lande. ■

Dette er nib

kort om nib

LÅN I NORDEN INVESTERINGSLÅN

nib bevilger mellem- og langfristede lån meden løbetid på mellem 5 og 15 år. Lånenebevilges i forskellige valutaer til fast eller vari-abel, markedsmæssig rente og beløbsmæssigtop til halvdelen af projektets totale omkost-ninger.nib finansierer projekter inden for:● produktionsindustrien, bl.a. investering-

er i anlæg,● infrastruktur, investeringer inden for

energisektoren, samfærdsel, telekommu-nikation, vandforsyning og affaldsbe-handling,

● miljøområdet, både inden for den privateog den offentlige sektor,

● forskning og udvikling,● grænseoverskridende investeringer, bl.a.

virksomhedserhvervelser,● udenlandske investeringer i Norden.

REGIONALE LÅN

Lånene bevilges til nationale regionalpoli-tiske finansieringsinstitutter for videreud-vikling af erhvervslivet i regionalpolitiskprioriterede områder.

LÅN UDEN FOR NORDENDet centrale i nib’s internationale udlån erprojektinvesteringslån (pil). Der er tale omlangfristede lån – op til 20 år – til projekterpå markeder med vækstmuligheder i Asien,Mellemøsten, Central- og Østeuropa,Latinamerika samt Afrika.

Lånene ydes fortrinsvis til låntagerlan-dets regering eller en offentlig finansinsti-tution. pil-lån bevilges også uden statsga-ranti, først og fremmest til infrastrukturin-vesteringer inden for privatsektoren. Låne-ne bevilges på op til halvdelen af projektetstotale omkostninger. pil-lån kan anvendestil finansiering af alle former for projekt-omkostninger inklusive de lokale omkost-ninger. Lånene ydes til markedsmæssigrente og i den valuta, som kunden ønsker.Hidtil er der ydet pil-lån til projekter i ca.40 lande.

nib yder lån til nordiske virksomhedersinvesteringer – bl.a. joint ventures og virk-somhedserhvervelser – inden for oecd-området.

NORDENS NÆROMRÅDEnib bidrager til finansieringen af projekter iBaltikum ved at yde investeringslån til nor-diske virksomheder, som investerer i debaltiske lande.Fra 1997 bevilger nib såkaldte miljøinve-steringslån til Nordens nærområder. Låne-ne bevilges til offentlige og private mil-jøprojekter i det nordvestlige Rusland og iØstersø-området. Projekterne skal med-virke til at reducere miljøbelastningen ogdermed også de grænseoverskridende foru-reninger. Projekter, som kan gennemføres isamarbejde med andre finansieringskilder,bliver prioriteret.

Miljøinvesteringslån bevilges på bank-mæssige vilkår til stater, myndigheder,institutioner og virksomheder. ■

DETTE FINANSIERER NIBnib finansierer private og offentlige pro-jekter, som prioriteres højt af de nordiskelande. Investeringer, der fremmer det øko-nomiske samarbejde inden for Norden, harhøj prioritet. nib yder lån til investeringer,som sikrer energiforsyningen, forbedrerinfrastrukturen eller støtter forskning ogudvikling. Projekter, som forbedrer miljøeti Norden og Nordens nærområder, harligeledes høj prioritet.

nib er med i finansieringen af udefra-kommende investeringer, som fremmerbeskæftigelsen i Norden.

nib finansierer forskellige internationaleprojekter såvel på markederne med vækst-muligheder som inden for oecd-området.Banken yder lån til projekter, som støtterden økonomiske udvikling i Nordensnærområder samt til investeringer rundtom i verden, hvis disse er af gensidiginteresse for modtagerlandet og Norden.

Ud over at yde lån stiller nib garantier forprojekter, som opfylder bankens kriterier.


Den Nordiske Investeringsbank kan frem-lægge et godt resultat for årets første ottemåneder. Nettorenteindtægterne udgjordeved periodens udløb 98 mio. euro mod 94 mio. euro for tilsvarende periode åretfør. Periodens overskud var på 88 mio.euro (85). Den samlede balance udgjorde14,5 milliarder euro mod 13,8 milliardereuro ved årsskiftet, en stigning på 5%.Nettolikviditeten udgjorde ved periodensudløb 3 421 mio. euro mod 2 913 vedårsskiftet. Ligesom året før er en betydeligdel af nib’s program for låntagning blevetgennemført i løbet af årets otte førstemåneder. Periodens lånoptagelser udgjor-de 1 889 mio. euro mod 1 288 mio. euroved tilsvarende tidspunkt året før. Perio-dens vigtigste lånevalutaer var engelskepund, svenske kroner, japanske yen og nyetaiwanske dollar.

FLERE LÅN TIL ENERGISEKTOREN

Efterspørgslen på bankens nordiske oginternationale lån har i årets første ottemåneder været større end i tilsvarende peri-ode året før. Af bankens udlån til Norden

gik ca. en tredjedel af udbetalingerne tilenergisektoren. I løbet af perioden har nibfinansieret flere investeringer i biobrænd-selsfyrede kraftværker samt udbygning afeltransmissionsnet. Inden for forarbejd-ningsindustrien, som nu er den næststørstesektor, er miljørelaterede investeringerinden for stål- og metalfremstilling denstørste modtagergruppe.

Af bankens internationale lån gik 40% afudbetalingerne til Baltikum samt Central-og Østeuropa, mens 27% gik til Asien. Iperioden er der truffet aftale om flere nyelåneprogrammer. Banken har bl.a. aftalt sitottende låneprogram med Kina.

MILJØSAMARBEJDE

I det nordvestlige Rusland fortsætter for-beredelse og gennemførelse af en rækkevigtige miljøprojekter. De operative aktivi-teter omfatter først og fremmest vand- ogspildevandsprojekter i Skt. Petersborg ogKaliningrad. Banken leder under et spe-cialmandat struktureringen og gennem-førelsen af det store rensningsanlæg i detsydvestlige Skt. Petersborg.

I perioden bevilgede nib et lån på 30 mio.us-dollar til et projekt, der skal reparere ogforny nikkelværkerne i Petjenga på Kola-halvøen. Projektet indebærer en samletinvestering på ca. 93,5 mio. us-dollar. Detfinansieres desuden med gavebistand fraNorge og Sverige.

STABIL RESULTATUDVIKLING

Kvaliteten af bankens låneporteføljer ogfinansielle modparter ligger fortsat på ethøjt og stabilt niveau. Banken har i denpågældende periode hensat 0,5 mio. eurotil imødegåelse af tab på lånearrangemen-ter. En hensættelse til eventuelle tab påudlån, som blev foretaget ved udgangen af år 2000, blev realiseret i løbet af detførste tertial i 2001 uden at påvirke resul-tatet.

Bankens stabile resultatudvikling i åretsførste otte måneder forventes at fortsætte. ■

Energisektoren stadig vigtigere

delårsregnskabjanuar–august 2001

0

2 000

4 000

6 000

8 000

10 000

InternationellaNordiska

1997 1998 1999 8/2000 8/2001

eur milj.

portefølje (udestående) nettorenteindtægtersamlet balance

0

3000

6 000

9 000

12 000

15 000

eur milj.

1997 1998 1999 8/2000 8/20010

50

100

150

eur milj.

1997 1998 1999 2000 9/2000-8/2001

1997 1998 1999 8/2000 8/2001

Internationale lånNordiske lån

mio. euro mio. euro mio. euro


SELSKABET LINA.NETS investeringer i etfiberoptisk kabelnet spiller en vigtig rolle forudbygningen af infrastrukturen, som skalgøre Island til et moderne informations-samfund. nib har med et lån på 200 millionerislandske kroner været med i finansieringenaf fiberoptiske kabler til Storreykjavík.

Lina.net blev grundlagt i 1999. Selskabetudbygger og driver et telenetværk med for-bindelser til ind- og udland. Det er hensig-ten, at tilbyde hovedstaden og landetsstørste kommuner telekommunikationstje-nester, først og fremmest datatransmissio-ner og permanente Internetforbindelser.

I forbindelse med udbygningen af etkabelnet i hovedstadsområdet, var man hel-digvis forudseende. Da Reykjavík Energitrak nye kabelrør i kraftnettet for nogle årsiden, nedlagde man ekstra kapacitet, somnu kan udnyttes. Det eksisterende rør-system har vist sig at være meget værdifuldtfor den aktuelle investering. Det er pårekordtid lykkedes Lina.net at nedgravenye linier og skabe et netværk af fiberopti-ske kabler til Reykjavíkområdet. Selskabetdriver nu et netværk, som delvis er tilkobletReykjavíks energiselskabs kraftnet.

– Vi satte formentlig ny verdensrekordmed dette projekt. Der blev i alt lagt 150

km fiberkabel ud på bare seks uger, fortæl-ler Lina.nets administrerende direktørEirikur Bragason.

I hvert kabel findes 96 fibertråde eller 48liniepar. Gennem disse linier transporteressignaler meget effektivt i store mængder iform af lysstråler. Fiberoptiske kabler harsamme funktion som traditionelle kobber-ledninger, men de har den fordel, at detransporterer signaler hurtigere overlængere distancer end kobberledninger.

BLANDT LINA.NETS kunder finder manisær offentlige institutioner, universiteterog sygehuse. Lina.net tilbyder tre tilslut-ningsmuligheder til det fiberoptiskenetværk: Konventionel fiberforbindelse,forbindelse via mikrobølgenettet samt via

kraftnettet. På bredbåndsnettet vil manhjemme kunne abonnere på forskelligetjenester som Internet, musik og video-on-demand.

EIRIKUR BRAGASON ser positivt på selska-bets fremtid.

– Anvendelsen af Internet bliver barestørre. Der er også marked for andre nyetjenester, og der vil vi kunne tilbyde kun-derne, det de vil have. Vor styrke er en flek-sibel organisation, hurtighed og outsour-cing. Vi kan gennem vore underleveran-dører tilbyde hurtige installationer, når be-hovet opstår. Det forhindrer dog ikkeLina.nets systemer i at holde en meget højkvalitet. ■

Fremtid i fiberoptiske netværk

Island knyttes tættere og tættere

til det moderne informations-

samfund. I landet, som ligger

geografisk isoleret, vil man satse

på den nyeste informationstekno-

logi. Det er vigtigt, at forbindel-

serne til resten af verden fungerer,

og interessen for at være med

i den teknologiske udvikling er

derfor stor.

Fiberoptiske kabler transporterer signaler hurtigere over længere distancer end kobberled-ninger. I hvert kabel findes 96 fibertråde.

bulletin - nordic investment bankkaliningrad stockholm helsinki tallinn riga vilnius b a l t i c s e...

Documents